15 millioner mennesker har begået selvmord ved at drikke pesticider
De giftigste pesticider bør forbydes, vurderer forskere.

På hylderne i butikkerne i Sydøstasien er det nemt og billigt at købe meget giftige pesticider. (Foto: Manjula Weerasinghe)

På hylderne i butikkerne i Sydøstasien er det nemt og billigt at købe meget giftige pesticider. (Foto: Manjula Weerasinghe)

Omkring 15 millioner.

Så mange mennesker har sandsynligvis taget deres eget liv med meget giftige pesticider. Det viser et nyt studie, der er udkommet i dag på World Suicide Prevention Day.

Den nye videnskabelige artikel har kigget nærmere på en række tidligere studier for at komme med et overordnet bud på antallet af selvmord med pesticider siden ‘den grønne revolution’, hvor sprøjtemidlerne blev indført på stor global skala.

Introduktionen af meget giftige pesticider i fattige landdistrikter i udviklingslande er især skyld i mange af dødsfaldene siden 1960, fortæller Flemming Konradsen, der er professor og afdelingsleder på Afdeling for Global Sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og medforfatter til studiet.

»Selvmord med pesticider er især udbredt i Indien, Kina og andre dele af Asien, hvor de meget giftige stoffer er nemt tilgængelige i hjemmet, i haven og i marken. Men vi frygter også, at tendensen breder sig til Afrika, i takt med at landbruget bliver mere industrialiseret. Derfor skal stofferne forbydes hurtigst muligt,« siger han til Videnskab.dk.

Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Clinical Toxicology.

De giftigste pesticider bør forbydes

Selvom antallet af selvmord med pesticider er faldet med tiden, skyldes omkring 150.000 ud af 800.000 selvmord om året på verdensplan stadig indtagelse af pesticider, ifølge det nye studie.

Ifølge en ny cost-benefit-analyse foretaget af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vil et forbud mod anvendelsen af de giftigste pesticider være blandt de mest effektive løsningsforslag til reduktion af selvmord på globalt plan.

Flemming Konradsen er enig i, at et forbud mod stofferne vil forhindre rigtig mange dødsfald.

»De største problemer er den store tilgængelighed, den høje dødelighed ved indtagelse og de ringe muligheder for behandling. Mange selvmord er impulsive, og det kræver meget mere planlægning at gå ud og vente på et tog eller få fat i et håndvåben end at drikke pesticider, der er meget giftige,« siger han.

»Det er af samme grund, at vi i Danmark begyndte at sælge få paracetamol (stof i hovedpinepiller og smertestillende medicin, red.) i små pakker ad gangen, at man i Finland fik folk til at låse jagtgevær inde, og at man i England ændrede gassen i køkkenovnene,« siger han. 

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Farlige sprøjtemidler kan slå tusindvis ihjel

I mange sydøstasiatiske lande kan pesticiderne findes i hjemmet, hvor også børn kan få fat i dem, ifølge Flemming Konradsen. (Foto: Manjula Weerasinghe)

Klinisk professor: Meget overbevisende studie

Merete Nordentoft, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri på Bispebjerg Hospital, vurderer, at tallene i det nye studie stemmer fint overens med tidligere forskning på området.

»Det er et meget overbevisende studie, og tallene lyder meget rigtige. Det er selvfølgelig meget svært at estimere antallet over så lang en periode, men de valg, som forskerne har truffet undervejs, er meget fornuftige,« siger hun.

Merete Nordentoft forsker i selvmord og selvmordsforebygglese. Hun har ikke selv medvirket i det nye studie, men har læst det igennem for Videnskab.dk.

Forskerne bag det nye studie har lavet et såkaldt review, hvor de gennemgår tallene fra tidligere studier. Her har de fundet frem til i alt 16 studier, som indeholder nationale og globale tal for selvmord begået med pesticider.

Og selvom 15 millioner menneskeliv lyder af mange, så kan det reelle tal faktisk være højere, fortæller Flemming Konradsen.

»Vi har nok i virkeligheden sat estimatet lavt, fordi mange af de lande og områder, hvor selvmordene er udbredte, ikke er gode til at registrere dødsfald,« siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk professor selvmordssikrer pesticider

I Danmark ender de fleste selvmordsforsøg ikke med døden

Merete Nordentoft er enig i, at de meget giftige pesticider gør vejen fra impulsive selvmordstanker til dødsfald meget kort:

»I Danmark er det meget få selvmordsforsøg, der ender med dødelig udgang. Langt de fleste kommer på hospitalet og hjem igen. Langt størstedelen fortryder også, at de forsøgte selvmord. Med så stærke pesticider kan man ikke nå at fortryde noget,« siger hun. 

I et tidligere studie har hun blandt andet selv fulgt 300 personer, der havde forsøgt selvmord, og et år efter selvmordsforsøget, var det blot 7 procent af personerne, der stadig havde selvmordstanker.

I mange tilfælde er selvmordsforsøg impulsive beslutninger, og har man giftige pesticider stående i hjemmet, er der ikke langt fra tanke til handling, fortæller forskerne. (Foto: Manjula Weerasinghe)

Sri Lanka: Forbud mod giftige pesticider gav fald i selvmord

Der er studier, der tyder på, at et forbud mod giftige pesticider er en effektiv strategi mod selvmordene. 

I Sri Lanka indførte man i 1995 en strengere lovgivning, som forbød nogle af de mest giftige pesticider, og et studie lavet af blandt andet Flemming Konradsen i 2011 viste, at antallet af selvmord begået med pesticider var halveret mellem 1995-2005.

Endnu et studie viste i 2017, at yderligere restriktioner havde givet et fald på 21 procent mere fra 2011 til 2015.

»Vi har meget data, der viser, at forbud virker. Når det så er sagt, så er det måske nemmere i Sri Lanka, der jo er en ø, som importerer pesticiderne. Måske er det lidt sværere at kontrollere, hvad der bliver brugt i store lande som Kina og Indien, der har deres egen produktion,« siger han og tilføjer:

»Men selv et stort land som Kina har indført forbud mod nogle af de giftigste pesticider og set en positiv effekt på antallet af selvmord.«

LÆS OGSÅ: Derfor er det afgørende, hvordan medier skriver om selvmord

Selvmord i Sri Lanka steg efter landbrugets industrialisering, men er siden faldet i dyk, som kan hænge sammen med indførslen af forbud mod pesticider i blandt andet 1995 og 2011. Tallene i venstre side er antal selvmord pr. 100.000 indbyggere. (Illustration: WHO)

Forbud er første skridt

Flemming Konradsen er ganske klar over, at det ikke er pesticiderne i sig selv, der giver folk selvmordstanker.

Og han er sådan set heller ikke uenig i, at der skal tages hånd om de bagvedliggende årsager til selvmordstankerne, men første skridt bør stadig være et forbud mod de mest giftige pesticider - ganske enkelt fordi det har den største effekt, siger han.

»Selvmordstanker kan skyldes mange bagvedliggende årsager som alkoholmisbrug eller vold i hjemmet, men vi er nødt til at redde folk fra at dø hurtigst muligt, for ellers kan vi slet ikke støtte de her familier,« siger han.

Merete Nordentoft er enig.

»Man kurerer selvfølgelig ikke de bagvedliggende årsager ved at fjerne pesticider, men man gør situationen mindre farlig, og man gør det muligt at hjælpe bagefter. Hvis man dør, er det jo ganske enkelt for sent,« slutter hun.

LÆS OGSÅ: Hvad får et ungt menneske til at begå selvmord?

LÆS OGSÅ: Hjernerystelser og hovedskader kan øge risikoen for selvmord

Det virkede ikke at låse pesticiderne inde

Flemming Konradsen har tidligere været med til at udvikle pesticidbeholdere, der krævede en nøgle for at kunne få adgang.

Men i et stort studie i The Lancet, som Videnskab.dk også har beskrevet, viste de specialdesignede pesticidbeholdere ikke at have en signifikant effekt. 

»Selv om opbevaringsboksene var populære og blev brugt af langt de fleste husholdninger faldt brugen efter et par år og det var nok til, at vi ikke kunne måle en signifikant forskel i antallet af selvmord på de husholdninger, der brugte bokse i forhold til dem, der ikke have en boks. Det var et stort anlagt studie med 250.000 mennesker, men det viste sig, at man ikke kunne være sikker på, at de blev låst ordentligt inde,« siger Flemming Konradsen, og tilføjer, at det nok i sidste ende heller ikke er forsvarligt at lægge ansvaret over på husholdningen:

»Vi ville jo aldrig selv acceptere herhjemme, at vi havde så farlige produkter under køkkenvasken, hvor børn og kæledyr kan få fat i dem. Vi bør i stedet fokusere på at finde erstatninger på de giftigste stoffer,« siger han.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk