14.000 år gamle insekter afslører dansk klima-hemmelighed
Forskere har gravet istidsinsekter op af en mose i Sønderjylland, og de afslører, at vintervejret har været koldere i den sene istid end tidligere troet.

Det er ud fra biller som den her, Thanatophilus dispar, at Morten Fischer Mortensen og Geoffrey Lemdahl har kunnet vurdere, hvordan klimaet var i Danmark i den sene istid. (Foto: Geoffrey Lemdahl)

Det er ud fra biller som den her, Thanatophilus dispar, at Morten Fischer Mortensen og Geoffrey Lemdahl har kunnet vurdere, hvordan klimaet var i Danmark i den sene istid. (Foto: Geoffrey Lemdahl)

Insekter, der fløj rundt i istidens Danmark for mere end 14.000 år siden, kan stadig sladre om datidens forhold.

Forskere har tidligere troet, at vintrene var varmere i Danmark efter den sidste istid, men insekter gravet op af et mosehul ved Slotseng i Sønderjylland afslører nu, at vejret var lidt som en kummefryser, der i de koldeste måneder kunne byde på gennemsnitstemperaturer ned til –17 grader.

Det kolde og tørre vejr har betydet, at skovområderne først skød frem langt senere end tidligere antaget, kunne Videnskab.dk fortælle tidligere på året. 

»Vi har for første gang været i stand til at lave en rekonstruktion af hele senistidens landskab og klima. Det viser sig, at Danmark var et åbent hedelandskab kun bevokset med lave buske og urter. Det mindede lidt om fjeldet i Norge,« siger museumsinspektør på Nationalmuseet og forsker Morten Fischer Mortensen, der har ledet de naturvidenskabelige undersøgelser fra Slotseng.

Insekter er gode indikatorer

Fakta

Det kolde vejr for 14.000 år siden skyldtes, at meget af den nordlige halvkugles vand var bundet i iskapper, som blandt andet gjorde, at Danmark var landfast med England.

Derfor havde vi fastlandsklima, hvor vintrene er væsentligt koldere.

Kilde: Morten Fischer Mortensen

Nu har Morten Fischer Mortensen og den svenske professor Geoffrey Lemdahl lavet nye analyser af fortidsinsekterne, der meget præcist viser, hvordan klimaet og landskabet var for 14.000 år siden. 

»Til forskel fra planter, der spredes langsomt, så indfinder mange insekter sig hurtigt, så snart temperaturforholdene er gunstige. Derfor fungerer de som gode indikatorer på, hvordan klimaet har været,« siger Morten Fischer Mortensen.

De nye undersøgelser er for nyligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift Quaternary International.

En ny brik i viden om fortiden

Fundet af insekterne i mosehullet begejstrer ikke kun biolog Morten Fischer Mortensen, men også postdoc Astrid Schmidt, der ser dem som en ny brik i vores viden om fortiden.

Pilespidsen og rensdyrresterne stammer fra den sene del af Hamburgkulturen, som trækker sig fra 12.300 – 11.900 f.Kr. Man har ikke ældre spor af mennesker i Danmark fra den tid, som er lige så gode som dem fra Slotseng. (Foto: Nationalmuseet)

»Med disse nye resultater fra Slotseng falder den sidste brik på plads. Den viser, hvordan Danmark har været koldere end for eksempel det sydlige Storbritannien, men varmere end det sydlige Sverige. Derudover er det interessant, at klimaforholdene i Danmark mindede så meget om forholdene i et område i Schweiz,« siger Astrid Schmidt postdoc ved center for is og klima på Niels Bohr Institutet, der ikke har været en del af udgravningen og undersøgelsen. 

Selvom det var koldt i fortidens Danmark, så har insekterne også vist, at der for 14.000 år siden var næsten de samme sommertemperaturer, som vi har i dag.

Slotseng er en vigtig udgravning

Udover at sladre om fortidens klima har mosefundet i Slotseng givet os viden om, hvornår de første mennesker kom til Danmark.

Arkæologerne fandt udover rensdyrgevir og knogler en pilespids, der var boret ind i en af rensdyrknoglerne, og ud fra en kulstof-14 datering, er forskerne sikre på, at de første mennesker befandt sig i Danmark allerede for 14.100 år siden. 

Sammen med de forhistoriske insekter og planter fandt arkæologerne gevirer og knogler fra mindst 12 rensdyr i mosehullet. (Foto: Nationalmuseet)

Og den viden er vigtig, mener en arkæolog, der var med til udgravningen.

»Slotseng er nok den vigtigste nyere udgravning af et område fra slutningen af istiden i Nordeuropa, fordi den både har bragt ny viden om klimaet og landskabet og bekræftet nogle ting i forhold til, hvordan menneskene levede på det tidspunkt,« siger Kristoffer Buch Pedersen, der er overinspektør og arkæolog på Museum Sydøstdanmark.

Arkæologerne ventede i 10 år

Allerede inden udgravningen af mosehullet ved Slotseng havde forskere og arkæologer vidst i cirka 10 år, at der lå noget interessant og ventede på at komme op af mulden.

»En geologistuderende lavede i starten af 1990'erne nogle boreprøver, der gik omkring fire–fem meter ned, og en af prøverne ramte et rensdyrgevir, hvor der kom en stump med op. Det var afsindigt heldigt,« fortæller Morten Fischer Mortensen og forklarer, at de har brugt godt 10 år på at samle penge sammen til udgravningsprojektet i Slotseng.

Ved en mindre prøvegravning blev der efterfølgende fundet flere knogler og gevir med spor efter mennesker, og i år 2000 kunne den egentlige udgravning endelig begynde.

Forskerne fandt sammen med resterne af mindst 12 rensdyr både velbevarede insekter og planter.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker