Første Verdenskrig: Militærnægtere var ikke for fine til vold
Kan man være antimilitarist og militærnægter, men samtidig bruge vold til at nå sine politiske mål? Under 1. Verdenskrig fandtes der mange, der var imod krigen, men alligevel gik ind for en voldelig omvæltning af samfundet.

Nogle danske militærnægtere ligefrem foretrak aktion frem for politisk forhandling. I virkeligheden ikke den store forskel fra de mænd, som gik i krig. Her ses, hvordan et hold unge soldater fra det amerikanske militær kryber ind på tyskerne.
(Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-79616374/stock-photo-barbed-wire-cut-... target="_blank">Shutterstock</a>)

 

»Jeg ønsker ikke at lære morderhåndværk.«

Sådan udtrykte et medlem af Foreningen for Konsekvente Antimilitarister sig, da han under 1. Verdenskrig skulle forklare, hvorfor han nægtede at aftjene sin værnepligt.

Mange var imod krig, men det var de færreste, der gik så langt, at de udeblev fra sessionen. For det var ulovligt at nægte militærtjeneste, og nægtere røg i kachotten.

En af dem var Andreas Fritzner. Han endte i et af militærets fængsler for sin modstand mod det, antimilitaristerne kaldte 'morderhåndværket'.

Samtidig afstod han ikke fra at bruge vold for at nå sine politiske mål. Det var et udbredt paradoks i de revolutionære dele af arbejderbevægelsen, at man var imod militæret, men for revolutionen.

For Andreas Fritzner betød det, at han i løbet af bare ét år både fik en dom for at være militærnægter og en for at tæve politiske modstandere med køller.

Fakta

'Ned med våbnene – syv danskeres kamp for fred' åbnede i forgårs, 4. september 2014, på Det Kongelige Bibliotek. Mød forsvarsministeren, forfatteren, fredsforkæmperen, socialisten, syndikalisten, soldaten og samaritaneren. Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, og gennem dagbøger, breve, film, fotografi og lydoptagelser giver den indblik i deres meninger, tvivl og til tider både radikaliserede og kompromissøgende holdninger til magtanvendelse.

Fritzner er en af personerne, man kan møde i udstillingen 'Ned med våbnene – syv danskeres kamp for fred' på Det Kongelige Bibliotek.

Sammen med seks andre danskere er han nemlig et glimrende eksempel på krigsmodstanden i Danmark i tiden omkring 1. Verdenskrig.

Sultestrejke var vejen ud af militærets klør

Andreas Fritzner voksede op i kvarterer på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro, og de store sociale forskelle gjorde ham allerede som helt ung til syndikalist (se faktaboks).

Syndikalisterne troede på sociale forandringer gennem direkte aktion frem for politiske forhandlinger. Flere af dem var tilhængere af en revolution.

I 1910 blev Andreas Fritzner indkaldt til session. I første omgang undlod han simpelt hen at møde op. Det fik han 10 dage på vand og brød for. I en periode undgik han yderligere tiltale, men i 1914 begyndte 1. Verdenskrig, og så gik den ikke længere.

I Danmark betød krigen en af landets største mobiliseringer nogensinde, da sikringsstyrken indkaldtes – måske var det derfor, at militæret begyndte at interessere sig for Fritzner igen.

Fakta

Syndikalisterne vendte sig mod forhandlingslinjen i såvel fagbevægelsen som hos Socialdemokratiet. De mente, at den direkte aktion - såsom strejke, sabotage og boykot - var et bedre middel til at gennemføre socialismen end forhandlinger. En stadig øget aktivitet skulle munde ud i en social revolution, hvis mål var en socialistisk nyordning af samfundets produktion uden en central statsmagt. Magten skulle i stedet ligge hos demokratisk styrede faglige organisationer.

I 1915 endte han i militærets fængsel for at nægte at følge ordre. I fængslet sultestrejkede han, til han blev indlagt på Garnisonssygehuset og forsøgt tvangsfodret.

I sidste ende gav myndighederne op. De erklærede i 1917 Fritzner uegnet til tjeneste og sendte ham hjem.

De sociale forskelle blev større under krigen

Sultestrejke var dog kun et af våbnene i Andreas Fritzners arsenal.

Under 1. Verdenskrig blev de sociale forskelle større. Børsmæglere og gullaschbaroner tjente styrtende på at sælge varer til de krigsførende lande, heriblandt gullasch og anden dåsemad af tvivlsom kvalitet.

Imens fik arbejderne sværere og sværere ved at få lønnen til at slå til, fordi priserne på brændsel og fødevarer steg, blandt andet som følge af spekulation.

Det fik Andreas Fritzner og syndikalisterne på gaden. De organiserede de mange arbejdsløse i store arbejdsløshedsdemonstrationer.

Fakta

Historikerne ved ikke, hvor mange krigsmodstandere der fandtes under krigen. De enkelte fredsforeninger havde medlemslister, men for det første var der flere foreninger, og for det andet var mange krigsmodstandere ikke medlemmer af en fredsforening. Samtidig er det svært at definere, præcis hvad en krigsmodstander er. En af pointerne i udstillingen ’Ned med våbnene’ er, at fredsforkæmpere kom i mange forskellige former fra forsvarsministeren til samaritaneren.

Fastelavnsmandag 11. februar 1918 endte en af demonstrationerne i vold og optøjer.

Demonstrationen bevægede sig imod Højbro Plads, men Andreas Fritzner og tre andre var gået i forvejen. De havde købt fastelavnskøller, som de gemte i deres frakker.

Ved Børsen ventede de, til de kunne se demonstrationen nede på Højbro Plads, så fandt de køllerne frem og trængte ind i Børshallen, mens demonstranterne stormede politilinjerne.

Inde i børshallen flygtede mæglerne fra de vrede syndikalister, der slog løs med køllerne.

Våben var ikke en modsætning til at skaffe fred

Andreas Fritzner havde været villig til at gribe til våben for sine idealer.

Det var ikke en modsætning i hans verden. Revolutionen var en forudsætning for freden.

Den ville afskaffe borgerskabets nationalisme til fordel for den internationale socialisme, som for Fritzner var den eneste garant for fred i verden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone. 'Vov at vide'-serien er produceret med økonomisk støtte fra og i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.