Danmarks Frie Forskningsfond giver 22 millioner kroner til coronaforskning
coronaforskning midler fondsmidler danmarks frie forskningsfond

Det er blevet tilføjet 150 millioner kroner fra regeringen alene til den danske, coronarelaterede forskning. Det samlede beløb, der tilskrives coronaforskningen, er langt højere, hvis man tæller de private fondes bidrag med. (Foto: Shutterstock). 

Det er blevet tilføjet 150 millioner kroner fra regeringen alene til den danske, coronarelaterede forskning. Det samlede beløb, der tilskrives coronaforskningen, er langt højere, hvis man tæller de private fondes bidrag med. (Foto: Shutterstock). 

27 april 2020

Danmarks Frie Forskningsfond satte den 6. april 22 millioner kroner på højkant til coronarelateret forskning.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Pengene er en del af regeringens forskningspulje på 150 millioner kroner.

Du kan læse om, hvordan coronaforskningsmidler fra regeringen og private fonde er blevet fordelt på de største, danske forskningsprojekter i Videnskab.dks artikel her: Millionregn over dansk coronaforskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen.

»Det er godt at se, at de penge kommer hurtigt ud at gøre gavn,« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.

Hun mener, at den hurtige fordeling af fondsmidlerne viser overskud og idérrigdom blandt danske forskere på trods af den radikale forandring, vi oplever i samfundet i kølvandet på coronakrisen. 

Fonden har da også modtaget hele 370 ansøgninger i løbet af de 9 dage, ansøgningsvinduet var åbent.

Nu er ansøgningerne blevet hastebehandlet og forskningsmidlerne fordelt mellem 15 forskellige projekter.

Flere af forskningsprojekterne beskæftiger sig med at undersøge COVID-19's tidlige faser, skriver Danmarks Frie Forskningsfond i pressemeddelelsen.

Professor Søren Riis fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet vil for eksempel lede et forskerhold, der skal lede efter en metode til at finde de patienter tidligt i sygdomsforløbet med forhøjet risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19.

Det skal ske ved hjælp af klinisk data fra COVID-19 patienter fra Wuhan og Danmark. 

Derudover vil et andet forskerhold undersøge, hvordan danskernes hverdagsadfærd og vaner kan ændres, så de opfører sig på en måde, der mindsker smitterisikoen.

Projektet ledes af Asmus Leth Olsen, professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Det skal give vigtig baggrundsviden til regeringer, når de laver adfærdskampagner, skriver Danmarks Frie Forskningsfond i pressemeddelelsen.

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.