En stakkels italiensk kvinde lider af en meget sjælden lidelse: I hendes mund gror lange, sorte, øjenvippeagtige hår ud mellem hendes tænder.
Det skriver gizmodo.
Det hårrejsende fænomen har Khrystyna Zhurakivska, der er klinisk tandforsker ved University of Foggia i Italien, netop udgivet en videnskabelig artikel om.
Her argumenterer hun for, at hårene i munden kan skyldes den normale hormonforstyrrelse Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCOS), der ses hos mellem 5-10 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder.
Syndromet medfører ofte cyster (godartede knuder) på æggestokkene og mandlig hårvækst, fordi PCOS får kvinderne til at producere mere testosteron.
Symptomer, den italienske kvinder ifølge Gizmodo også døjer med.
LÆS OGSÅ: Dansk mand bøvlede med dårlig lugtesans: Havde tand i næsen
Alligevel er fænomenet med hår i munden yderst sjældent og har kun været observeret en håndfuld gange tidligere i den medicinske litteratur. Faktisk har der hidtil kun været tale om et enkelt hår eller to, men hos den italienske kvinde bliver hårene ved med at vokse ud, selvom hun får dem fjernet, skriver Gizmodo.
Det er ikke helt utænkeligt, at hår kan gro i munden, fortæller Zhurakivska til Gizmodo.
Mundens væv udvikler sig i fosterstadiet fra de samme celler, der skaber vores ydre hud. På den måde er det muligt, at der kan forme sig strukturer, som minder om hårsække – også kaldet talgkirtler.
De ses som små, hvide pletter i munden.
Forskerne ved dog ikke, hvorfor talgkirtlerne i munden så sjældent producerer hår.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer du talgknopper til livs
LÆS OGSÅ: Får man mere og kraftigere hår efter barbering?
LÆS OGSÅ: Fik en ægte 'boner': Røntgenbillede afslørede, at mandens penisskaft var ved at blive til knogle
tkt