Vores tarme er dobbelt så syge som østeuropæernes
Et enormt, danskledet studie viser en væsentlig forskel på antallet af mennesker med tarmsygdomme mellem visse lande i Øst- og Vesteuropa. Forklaringen på vores syge tarme mangler stadig.

En ny, stor danskledet undersøgelse tyder på, at noget ved vores levevis i Vesteuropa øger vores risiko for at udvikle tarmsygdomme. (Foto: Colourbox)

En ny, stor danskledet undersøgelse tyder på, at noget ved vores levevis i Vesteuropa øger vores risiko for at udvikle tarmsygdomme. (Foto: Colourbox)

Et stort studie med data fra 10 millioner mennesker peger på en hidtil ubeskrevet tendens.

Tarmsygdomme Crohns sygdom og colitis ulcerosa er dobbelt så udbredte i Vesteuropa som i Østeuropa.

Bag studiet står en gruppe forskere fra Gastroenheden på Herlev Hospital.

»Vi er så frække at påstå, at der ikke findes noget andet studie af tilsvarende størrelse,« siger Johan Burisch, der er læge og phd-studerende med speciale i inflammatoriske tarmsygdomme ved Herlev Hospital.

Unikt kæmpestudie

Johan Burisch er hovedforfatter på projektet og har arbejdet på det i syv år. Det blev offentliggjort i tidsskriftet GUT i april.

Forskerne har indsamlet oplysninger om patienter med colitis ulcerosa og Crohns via 31 mave-tarmcentre fra godt 20 lande spredt rundt i Europa. Centrene dækkede tilsammen over 10 millioner mennesker.

»Hele humlen ved at lave et projekt af denne type er, at vi skal have alle med. Vi har henvendt os til så mange aktører, der har med de her patienter at gøre, som overhovedet muligt,« siger han.

I østen steg antallet af syge

Fakta

Om undersøgelsen
31 mave-tarmcentre indberettede antallet af patienter i hele 2010.

Forskerne lavede kontrolbesøg på centrene og sammenholdt indberetningerne fra gang til gang.

De delte Europa op ved ’jerntæppet’, altså den gamle grænse mellem øst og vest under Den Kolde Krig.

1.515 personer havde én af sygdommene ud af de i alt 10,1 millioner mennesker, som centrene dækkede.

Årsagen til, at Johan Burisch fandt det interessant at undersøge hyppigheden af de to sygdomme, var, at antallet af patienter begyndte at stige i Østeuropa, herunder Ungarn og Kroatien.

»Vi så stigningen og besluttede os for at se på, om vi kunne finde nogle sammenhænge, som pegede i retning af en årsag,« siger Johan Burisch.

Det viste sig, at sygdommene var dobbelt så hyppige i vest som i øst.

Forklaringen mangler stadig

En oplagt årsag til forskellen kunne være, at vi i Vesteuropa er bedre til at udrede og diagnosticere, og der derfor gemmer sig et mørketal i Østeuropa.

»Men de er dygtige til at diagnosticere på de centre, vi har set i Østeuropa. Det viste sig faktisk, at de følger de internationale guidelines lidt bedre, end vi gør,« siger han.

Generelt er de østeuropæiske lande for eksempel bedre til at lave fulde kikkertundersøgelser.

Vores mad gør måske immunforsvaret slapt

En alternativ forklaring er, at immunforsvaret kan blive dovent, når levestandarden bliver bedre.

Fakta

De medvirkende lande var: Cypern, Danmark, Færøerne, Finland, Grækenland, Grønland, Island, Irland, Italien, Portugal, Spanien, Sverige, England, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Litauen, Moldova, Rumænien og Rusland.

En del vesteuropæiske lande som Frankrig og Tyskland deltog ikke i undersøgelsen, enten fordi de ikke kunne samle data, eller fordi de ikke ønskede at medvirke.

Johan Burisch og kollegerne har fået støtte fra ECCO, den europæiske patientforening for de to sygdomme.

»I Vesteuropa lever vi med høj hygeijne og får en masse kontrollerede og bearbejdede fødevarer, som måske kan gøre vores immunforsvar forvirret og slapt,« siger Johan Burisch.

Det er dog foreløbig kun gætterier, understreger han.

Nogle slipper med diarré - andre skal have stomi

Crohns sygdom og colitis ulcerosa varierer begge meget i, hvor alvorlige og invaliderende de er. Den mest almindelige komplikation er diarré.

Sygdommene giver indvendige betændelsestilstande i tarmene. Det kan gøre ondt, og man kan få blod i afføringen på grund af sår i tarmen.

Ofte rammes yngre mennesker mellem 25 og 35 år. De kan som regel behandles med medicin, mens nogle få må have stomi, fordi dele af deres tarm skal opereres væk.

Det er svært at indhente præcise tal

Videnskab.dk har forelagt studiet for professor Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, der er forskningsleder på medicinsk gastroenterologi ved Odense Universitetshospital.

Fakta

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er såkaldt autoimmune sygdomme, som vil sige, at kroppens eget immunforsvar tager fejl af, hvad der er ’fjender og venner’.

Immunforsvaret genkender i dette tilfælde særlige tarmbakterier som skadelige, selvom de ikke er det.

Sygdommen opstår, når immunforsvaret går til angreb på bakterierne, hvilke skaber en betændelsestilstand – en inflammation – af for eksempel tyktarmsvæggen. Centrene har ledt efter patienter i samme tidsperiode og på samme måde.

Han var ikke involveret i projektet, men hans afdeling deltog i undersøgelsen og indrapporterede data for nogle af de 123 fynske patienter.

»Jeg har blandt andet hæftet mig ved, at der er en stor forskel nationalt i Danmark. For eksempel er hyppigheden dobbelt så høj på Fyn som på Amager. Det antyder, at det ikke er helt let at få præcise tal for sådan noget,« siger han.

Diagnosticeringsforskelle skal opklares

Professoren peger på, at det ville styrke undersøgelsen, hvis man kontrollerede forskellene på diagnosticering mellem øst og vest ved at sammenligne med en anden sygdom.

»Man kunne tjekke efter ved at se på, hvor gode de er til at diagnosticere en anden sygdom,« siger Ove B. Schaffalitzky de Muckadell.

Han vurderer, at de overordnede konklusioner virker pålidelige, selvom et studie af denne type har en del usikkerheder.

Professor: Brug pengene på at finde forklaringer

Ove B. Schaffalitzky de Muckadell er dog skeptisk omkring, hvad man kan bruge undersøgelsens konklusioner til.

Han mener, at man hellere skulle kaste pengene efter at forske i eventuelle genetiske sammenhænge.

»Det er imponerende, at de har kunnet gennemføre det, men det er et kæmpe apparat at sætte i værk for en relativt lille akademisk bonus, for det fortæller ikke rigtig noget om årsagssammenhængene,« siger han.

Miljøet er et trendy forskningsfelt

Arvelighed spiller formentlig ind i udviklingen af tarmsygdomme, men ifølge Johan Burisch er det 'hotte' lige nu miljøets påvirkning.

Man ved for eksempel fra tidligere forskning, at rygere, som holder op, har højere risiko for at udvikle colitis ulcerosa. Sygdommen kan endda forsvinde, hvis man begynder at ryge igen.

Omvendt forholder det sig for Crohns sygdom, hvor rygere har en større risiko for at udvikle sygdommen.

»Hvis vi kan finde ud af mere om, hvad der gør, at sygdommene opstår, kan vi måske behandle bedre,« siger Johan Burisch.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk