Voldelige indsattes hjerner skal under observation
Vold koster kassen både økonomisk og menneskeligt. Danske hjerneforskere har nu sat sig for at finde svar på, hvorfor nogle mennesker impulsivt bliver voldelige, når de føler sig provokerede, mens andre formår at styre deres temperament.

Vold har i mange år været den hyppigste årsag til, at folk sidder i danske fængsler. I det nye år går forskerne igang med et forsøg, som de håber kan være med til at nedbringe volden i Danmark.
(Foto: Shutterstock)

Vold har i mange år været den hyppigste årsag til, at folk sidder i danske fængsler. I det nye år går forskerne igang med et forsøg, som de håber kan være med til at nedbringe volden i Danmark. (Foto: Shutterstock)

Nogle mennesker kan pludseligt blive så aggressive, at de ikke kan lade være med at slå, sparke, råbe og overfalde deres medmennesker. Det har store konsekvenser: Volden kan ødelægge ofrenes liv, og samfundet bruger hvert år millioner på at straffe, behandle og føre retssager mod dem, der ikke kan styre deres temperament.

Nu skal en gruppe danske forskere i gang med at lave en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor de impulsivt voldeliges hjerner tilsyneladende fungerer anderledes end hjernerne hos folk, der formår at slå koldt vand i blodet, før deres vrede bliver blodig. Målet er at finde ud af, om man medicinsk kan forebygge, at de voldelige mister kontrollen og tyr til knytnæveslag.

»Tidligere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem impulsiv aggressivitet og et af hjernens signalstoffer kaldet serotonin. Både hos mennesker og dyr øges aggressiviteten, hvis de har serotonin-mangel,« siger professor Gitte Moos Knudsen, der er leder af Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed, Neurocentret.

Fængsledes serotin niveau skal undersøges

For at komme nærmere et svar på, hvordan serotonin-mangel påvirker, og hvad der i øvrigt sker i hjernen, når de impulsivt aggressive, mister kontrollen, skal Gitte Moos Knudsen og kolleger i gang med at lave psykologiske tests, genetiske undersøgelser og hjerneskanninger af en gruppe mænd, der i øjeblikket er fængslet for vold. Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd.

»I samarbejde med Kriminalforsorgen og de ansatte i Kriminalforsorgens institutioner finder vi en gruppe frivillige testpersoner, der er dømt for vold. De psykologiske personlighedstests laver vi for at afgøre, om vi har fat i den rigtige type: Altså den type, som er styret af impulsiv aggression,« siger Gitte Moos Knudsen.

Billeder af ansigtsudtryk giver reaktion i hjernen

Fakta

Forskningen er støttet med finansielle midler fra Det Frie Forskningsråd.

Når forskerne har fundet frem til en velegnet gruppe testpersoner, som er fængslet for vold, skal deres hjerner undersøges i to forskellige skannere:

  • En MR-skanner (magnetisk resonans scanner), som ved hjælp af magnetfelter og radiostråling, kan vise, om aktiviteten mellem forskellige hjernecentre er anderledes hos de fængslede sammenlignet med en kontrolgruppe bestående af ikke voldelige personer. Testpersonerne bliver blandt andet bedt om at se på billeder af ansigter med forskellige emotionelle udtryk: Vred, truet, bange, trist og så videre. Skanningen kan vise, om hjernen reagerer forskelligt på ansigtsudtrykkene hos de voldelige testpersoner i forhold til de ikke voldelige.
     
  • En PET-skanner (Positron emissions tomografi), som kan vise hjernens serotonin receptorer. Skanningen foregår ved, at testpersonerne får sprøjtet en meget lille mængde radioaktivt sporstof ind i en blodåre i armen. Det radioaktive sporstof binder sig til serotonin-receptorerne i hjernen, mens det udsender ioniserende stråler (stråler med så høj energi, at de gør det stof, de passerer, elektrisk ladet). Forskerne kan måle de ioniserende stråler med skanneren og dermed følge serotoninen.

»Vores hypotese er, at impuls-aggressive personer har nedsatte serotonin-niveauer i pandelapperne i forhold til ikke voldelige. Hvis vi kan bevise det og finde frem til hvilke receptorer, der regulerer aggression, kan vi blive bedre til at forstå, hvorfor nogle mennesker er styret af deres impulsive aggressivitet. På sigt kan resultaterne måske bruges til at udvikle lægemidler, som gør folk mindre voldelige,« siger Gitte Moos Knudsen.

Har voldelige øget aktivitet i mandelhjernen?

Ved MR-skanningerne forventer forskerne, at de vil se øget aktivitet i et lille område i hjernens tindingelap kaldet mandelhjernen (amygdala) hos de personer, som er frihedsberøvet på grund af deres impulsivt voldelige adfærd.

Mandelhjernen bliver aktiveret blandt andet, når vi er bange eller føler os truede. En anden hjerneregion kaldet storhjernen styrer de følelser, som mandelhjernen sætter i gang. Storhjernen sørger blandt andet for, at vi er i stand til at reagere fornuftigt og kontrolleret på en trussel.

»Vores hypotese er, at forbindelsen mellem de to hjerneregioner fungerer dårligere hos de fængslede end hos de ikke-voldelige testpersoner. Derfor vil MR-skanningerne formentlig vise, at der er øget aktivitet i amygdala, når de indsatte for eksempel ser på et billede af et vredt ansigt,« siger Gitte Moos Knudsen.

Voldelige har krigergener

Tidligere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem impulsiv aggressivitet og et af hjernens signalstoffer kaldet serotonin. Både hos mennesker og dyr øges aggressiviteten, hvis de har serotonin-mangel.

Gitte Moos Knudsen, Righshospitalet

Gitte Moos Knudsen og kollegerne har også planer om at tage blodprøver af deres testpersoner for at måle deres genetiske struktur. De er på jagt efter et gen kaldet the Warrior Gene (monoamine oxidase A).

»Tidligere undersøgelser viser, at The Warrior Gene hyppigere forekommer hos folk, der har tendens til at være styret af impulsiv og aggressiv adfærd. Vi vil undersøge, om der er en forbindelse mellem genet og hjernens funktion hos personer, som har været voldelige,« siger Gitte Moos Knudsen.

Forskerne går i gang med deres undersøgelser i det nye år. Gitte Moos Knudsen håber, at de kan være med til at nedbringe volden i Danmark.

Vold har i mange år været den hyppigste årsag til, at folk sidder i danske fængsler. Sidste år udgjorde personer dømt for vold således 20 procent af samtlige 2.375 indsatte.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.