Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Voksne danskere bliver testet for ADHD-symptomer
Forskere fra Rigshospitalet er i gang med verdens største undersøgelse af ADHD-symptomer hos voksne. 85.000 danske bloddonerer deltager i undersøgelsen, som blandt andet skal vise, om ADHD er arveligt.

Undersøgelsen sætter ikke bare tal på ADHD-forekomsten hos voksne, men kan også give svar på, om sygdommen er genetisk betinget. (Foto: Shutterstock)

Undersøgelsen sætter ikke bare tal på ADHD-forekomsten hos voksne, men kan også give svar på, om sygdommen er genetisk betinget. (Foto: Shutterstock)

 

Mange tusind danske børn har officielt fået den psykiatriske diagnose ADHD i løbet af det seneste årti. Nu er forskere fra Rigshospitalet med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd gået i gang med at finde ud af, om lige så mange i deres forældres generation døjer med hyperaktivitet, tankemylder og koncentrationsbesvær.

»ADHD er ikke en børnesygdom, som man vokser fra, men det er en sygdom, man kan lære at leve med. Man skønner, at cirka fem procent voksne danskere har ADHD, men at under en procent er diagnosticeret,« siger postdoc Kristoffer Burgdorf fra Risghospitalet.

»Nogle lærer at tøjle hyperaktiviteten med alderen, men som voksne kan de stadig have svært ved at koncentrere sig om opgaver. Måske er de nødt til at gå tidligere fra møder på deres arbejde og har generelt svært ved at holde sig i ro. Det kan også være, at de er mere deprimerede eller angste end andre,« fortsætter han.

Bloddonorer testes for ADHD-symptomer

For at finde ud af, hvor mange voksne danskere der har symptomer på ADHD, er Kristoffer Burgdorf og hans kolleger fra Rigshospitalet i samarbejde med Institut for Biologisk Psykiatri gået i gang med en helt enestående undersøgelse, der ikke bare sætter tal på ADHD-forekomsten hos voksne, men som også kan give svar på, om sygdommen er genetisk betinget.

Fakta

Kristoffer Sølvsten Burgdorf har modtaget 1.761.068 kroner fra Det Frie Forskningsråd til projektet ’Attention-deficit/hyperactivity disorder - Prevalence, causes and consequences in a population of healthy Danes’. Projektet skal bidrage med ny forståelse af, hvordan sygdommen opstår og sætte fokus på de problemer, som ADHD-symptomerne giver.

Forskerne har lavet spørgeskemaer, som 85.000 danske bloddonorer udfylder, når de har fået tappet blod. I skemaet bliver donorerne blandt andet spurgt om deres adfærd i dagligdagen og træk i deres psykiske tilstand, som kan være tegn på, at de har ADHD-symptomer.

I forvejen er de 85.000 deltagere med i Det Danske Bloddonorstudie (DBDS), som er en videnskabelig undersøgelse af danskernes helbred.

»Spørgeskemaerne kan give os et indtryk af, hvor mange procent af den raske danske gennemsnitsbefolkning, der har ADHD-symptomer, men vi bruger dem ikke til at diagnosticere de enkelte deltagere. Vi er ikke ude på at sygeliggøre folk,« siger Kristoffer Burgdorf om undersøgelsen.

ADHD kan give andre psykiatriske diagnoser

I første omgang er Kristoffer Burgdorf og kollegerne interesserede i at finde ud af, om der er særlige sociale betingelser og livsvilkår, der kendetegner de deltagere, der viser flest tegn på at have ADHD.

ADHD er ikke en børnesygdom, man vokser fra. Med alderen lærer nogen at kontrollere hyperaktiviteten, men de kan stadig have svært ved at koncentrere sig og holde sig i ro. (Foto: Shutterstock)

»Ved at sammenligne deres svar med de oplysninger, der står om dem i Danmarks nationale registre, kan vi se, hvilke problemer ADHD-symptomer giver i voksenlivet blandt andet i forbindelse med job og familie.«

»I registrene kan vi også se, om dem med flest ADHD-symptomer har flere psykiatriske diagnoser som angst eller depression, og endda om de har været involveret i flere trafikulykker end andre. Der er en del forskellige variabler, vi gerne vil undersøge,« siger Kristoffer Burgdorf.

 

Genomer kan afsløre, om ADHD er arveligt

I næste omgang skal forskerne bruge spørgeskemaerne til at få svar på det helt grundlæggende spørgsmål: Er ADHD arveligt?

Hver gang deltagerne i Det Danske Bloddonorstudie bliver tappet, får forskerne nemlig en rest af deres blod. Blodet bruger de til at kortlægge dele af deltagernes genom.

Fakta

Antallet af danskere, der bliver medicinsk behandlet for ADHD, er steget fra 2.400 i 2001 til 38.000 i 2012. Tidligere troede man, at børn med ADHD voksede fra deres symptomer. Den antagelse har vist sig at være forkert. Børn med ADHD bliver ved med at have diagnosen som voksne. I det seneste årti er et stigende antal voksne blevet diagnosticeret med ADHD.

Ved at sammenligne genanalyserne med svarene fra spørgeskemaerne, kan forskerne se, om de personer, der har mange ADHD-symptomer, også har nogle særlige genvarianter, som deltagerne uden tegn på ADHD ikke har. På den måde får de svar på, om diagnosen kan være genetisk betinget.   

»Indtil videre har man ikke fundet nogen genvarianter, som rigtig brager igennem, når det gælder ADHD, men i kraft af størrelsen på dette studie kan vi forhåbentlig være med til at skabe et gennembrud i forskningsfeltet,« siger Kristoffer Burgdorf.

 

Amerikanere undersøger infektioner og ADHD

Forskerne stopper dog ikke ved genomet: De har også planer om at sende op mod 20.000 blodprøver til USA, hvor et amerikansk forskningscenter vil stå for at lave en analyse af, om der er spor efter tidligere infektioner i deltagernes blod, som kan være forbundet med deres eventuelle ADHD-symptomer.

»Der er seks forskellige vira, som man formoder, kan have en forbindelse med ADHD og andre psykiatriske diagnoser. Det er blandt andet Herpes og den meget almindelige Cytomegalovirus,« forklarer Kristoffer Burgdorf, som understreger, at der er tale om almindelige infektioner, som mange af os har haft, uden at det har fået konsekvenser for vores psykiske tilstand.

 

Undersøgelsen går fra papir til tablets     

Fakta

Næsten en kvart million danskere donorer frivilligt blod uden at få penge for det. Det Danske Bloddonor Studie (DBDS), som er en videnskabelig undersøgelse af danskernes helbred, er afhængig af donorernes frivillige indsats. Når bloddonorer kommer til tapning, bliver de spurgt, om de vil være med i undersøgelsen, som med tiden kan gøre det muligt for forskerne at finde biologiske markører i blodet, som kan forudsige udviklingen af forskellige sygdomme. De fleste donorer siger ja til at være med. Både DBDS og Kristoffer Burgdorfs undersøgelse er godkendt af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité.

De 85.000 danskere, der deltager i Det Danske Bloddonorstudie, har allerede svaret på et spørgeskema om ADHD-symptomer, som de fik udleveret i papirformat på det tappested, hvor de donerede blod.

Forskerne bag projektet er nu i gang med at lave en digital løsning, så donorerne kan udfylde spørgeskemaerne elektronisk, i forbindelse med de bliver tappet. Det vil ske ved hjælp af tabletcomputere, som bliver stillet op på de danske blodtappestationer.

»Det er en meget speciel ny digital platform, vi udarbejder i samarbejde med Institut for Biologisk Psykiatri, der ser det som en mulighed for at undersøge ikke bare ADHD, men også forekomsten af andre fysiske og psykiatriske sygdomme i befolkningen,« siger Kristoffer Burgdorf.

I første omgang rækker Kristoffer Burgdorfs treårige bevilling fra Det Frie Forskningsråd 'kun' til at undersøge ADHD hos voksne, men de 85.000 deltagernes blodprøver bliver opbevaret i en biobank, så de i fremtiden kan bruges til at undersøge andre fysiske og psykiske sygdommes forekomst og genetik.  

»Den frivillige indsats fra bloddonorerne bidrager på den måde med ny viden om vigtige sygdomme. Bloddonorernes indsats hjælper altså ikke blot nutidens, men også fremtidens patienter,« siger Kristoffer Burgdorf.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.