Voksne allergikere har også gavn af bondegårdsliv
Danske forskere har for første gang vist, at livet på landet kan beskytte mod overfølsomhed – selv hos voksne mennesker. Hos nogle mennesker kan bondegårdsarbejde måske endda fjerne overfølsomhed, fortæller forskeren bag studiet.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tyder på, at voksne mennesker, som arbejder i landbrug, er bedre beskyttet mod at udvikle overfølsomhed. (Foto: Shutterstock)

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tyder på, at voksne mennesker, som arbejder i landbrug, er bedre beskyttet mod at udvikle overfølsomhed. (Foto: Shutterstock)

Arbejder du på landet, er du formentlig bedre beskyttet mod overfølsomhed og allergi end folk i byerne.

Ny dansk forskning viser nemlig, at selv voksne mennesker kan have gavn af at blive udsat for miljøet omkring landbrug.

»Man har længe vidst, at børn, som vokser op på landet, er bedre beskyttet mod overfølsomhed og allergi end børn i byerne. Men nu viser vores studie for første gang, at løbet ikke er kørt for de voksne. Ved at arbejde på landet kan man både forebygge og dæmpe almindelige former for overfølsomhed. I nogle tilfælde kan det endda fjerne overfølsomheden at rykke på landet,« siger Grethe Elholm, som er forsker og post doc ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Hun er hovedforfatter på det nye studie, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Beskyttende effekt at arbejde på landbrug

I den nye undersøgelse har forskerne kigget på overfølsomhed (se faktaboks) over for blandt andet husstøvmider, græs, birkepollen og katte. Det er almindelige allergener – det vil sige faktorer, som er kendt for at føre til allergi.

Allan Linneberg, som er overlæge ved Glostrup Hospital og forsker i allergi, mener, at den nye undersøgelse er et »solidt stykke arbejde.«

»Det nye i denne her undersøgelse er, at de følger voksne, som arbejder på en bondegård, og de kan se, at de udvikler mindre overfølsomhed sammenlignet med folk, som ikke arbejder på en bondegård. Selv blandt voksne ser det altså ud til at have en beskyttende effekt mod allergi at opholde sig på en bondgård,« siger Allan Linneberg, som er forskningsleder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital.

Mangler svar på, hvorfor bondegårdsliv gavner

Præcist, hvad det er ved livet på bondegården, som har gavnlig effekt på udviklingen af overfølsomhed, kan man dog ikke udlede af den nye undersøgelse, påpeger Allan Linneberg.

»Studiet viser desværre ikke, hvad det er for nogle faktorer ved bondegården, som ser ud til at beskytte mod overfølsomhed og allergi. Undersøgelsen peger selv på, at det muligvis er udsættelsen for dyr, som er afgørende. Men jeg mener stadig, at det er et åbent spørgsmål, hvad det er ved bondegårdsmiljøet, der virker beskyttende,« siger Allan Linneberg, som ikke har været en del af det nye studie.

Fakta

Allergi/allergier er en række sygdomme, der bunder i overfølsomhed over for visse stoffer, som kommer ind i kroppen gennem fordøjelseskanalen eller huden.

Allergi skyldes, at kroppens immunforsvar overreagerer på stoffer, der normalt er ufarlige.

Disse stoffer kaldes allergener og kan f.eks. være græs, pollen, stoffer fra madvarer, dyr eller meget andet.

Når lægen skal teste, hvad en patient er allergisk overfor, får han/hun normalt foretaget en priktest i huden.

Hvis huden udviser irritation, når der prikkes med et bestemt stof, er man overfølsom over for stoffet.

Men selvom priktesten viser, at man er overfølsom over for et stof, så er det ikke sikkert, at man også er allergisk over for det – dvs. at selvom man udviser overfølsomhed, så behøver man ikke have allergiske symptomer, når man udsættes naturligt for stoffet.

Kilder: Sundhedsguiden.dk, Grethe Elholm

Hvad det kan være ved landbrugslivet, som gør børn og voksne mindre overfølsomme, vender vi tilbage til senere i artiklen. Men lad os først se på, hvad det er, forskerne har gjort i den nye undersøgelse.

Landbrugselever fulgt i 15 år

Grethe Elholm forklarer, at forskerne har fulgt en stor gruppe landbrugselever og en tilsvarende gruppe af mennesker, som skulle ind i hæren.

Det lykkedes at følge 1.170 af deltagerne i forsøget igennem 15 år.

I begyndelsen af undersøgelsen fik alle deltagerne lavet en såkaldt priktest – en hudtest, som kan vise, om man er overfølsom over for en række stoffer. I dette tilfælde testede forskerne for 15 almindelige stoffer, som er kendt for at give allergi.

Herudover fik forsøgspersonerne taget en blodprøve, som kunne give et mere præcist svar end priktesten på, om deltagerne var overfølsomme over for husstøvmider, græs, birkepollen og katte.

Overfølsomhed er ikke det samme som allergi

15 år efter undersøgelsens start opsøgte forskerne igen de samme forsøgspersoner og udførte de samme tests.

»På den måde kan vi se, om der er sket en ændring i deres overfølsomhed i løbet af de 15 år,« siger Grethe Elholm fra Aarhus Universitet.

Og det var der, tilføjer hun. Men Grethe Elholm understreger, at en ændring i en enkelt forsøgspersons overfølsomhed ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt forsøgspersonen er blevet mere eller mindre allergisk i løbet af de 15 år.

»Vores priktest og blodprøver er de samme metoder, som man bruger, når man skal finde ud af, om en patient har allergi. Men selvom vi har målt i priktesten, at en person er overfølsom over for eksempelvis birkepollen, så er det ikke sikkert, at vedkommende rent faktisk har allergiske symptomer, når han udsættes for birkepollen ude i virkeligheden. Man kan godt være overfølsom uden at have allergi.«

»Men tingene hænger tæt sammen, og derfor tør vi godt sige, at det også har en beskyttende effekt over for allergi at arbejde på landet,« siger Grethe Elholm fra Aarhus Universitet.

Landbruget gavner både børn og voksne

Grethe Elholm tilføjer, at forskerne har noteret og taget højde for en masse informationer om forsøgspersonerne – herunder har de for eksempel lavet en nøjagtig rekonstruktion af, hvor og hvordan forsøgspersonerne har arbejdet i løbet af de 15 år, forsøget har kørt.

Det er også blevet noteret om forsøgspersonerne er vokset op på landet. Tidligere har forskerne nemlig troet, at det kun virker beskyttende mod overfølsomhed og allergi, hvis et barn bliver udsat for miljøet på en bondegård i dets første fem-seks leveår, fortæller Grethe Elholm. 

»Vi kan helt klart se i undersøgelsen, at det generelt har en beskyttende effekt at være vokset op på landet som barn. Men det nye og banebrydende er, at dem, som ikke er vokset op på landet, også har en stor beskyttende effekt ud af at begynde at arbejde i landbruget som voksne,« siger Grethe Elholm.

Skal allergikere så flytte på landet?

I den publicerede undersøgelse bruger forskerne kun de data, som viser, at det har en forebyggende effekt på overfølsomhed at arbejde på landet – altså at de forsøgspersoner, der arbejder på landbrug, ikke er lige så tilbøjelige til at udvikle nye former for overfølsomhed, som andre voksne.

Men i sin ph.d.-afhandling, som Grethe Elholm forsvarede i sommer, har Grethe Elhom brugt data fra de samme forsøgspersoner. Her kunne hun vise, at en del af forsøgspersonerne også fik fjernet deres overfølsomhed, efter at de som voksne begyndte at arbejde på et landbrug.

Det tyder ifølge Grethe Elholm på, at det ikke bare har en forebyggende effekt at arbejde på landet, men at det i visse tilfælde også kan kurere overfølsomhed og allergi.

»Det er selvfølgelig et fantastisk resultat. Men det betyder desværre ikke, at vi nu kan begynde at anbefale alle folk, som har overfølsomhed og allergi, at flytte på landet.«

»For måske lider de af andre lungesygdomme som for eksempel astma, og det kan betyde, at de kan blive mere syge af de høje støv- og partikelkoncentrationer, som findes i stalde og i landbruget generelt,« understreger Grethe Elholm.

Immunsystemet skal udsættes for lidt af hvert

Tanken bag hele undersøgelsen er i virkeligheden, at vores immunsystem bogstaveligt talt har godt af at blive udsat for lidt af hvert, fortæller Grethe Elholm.

»I mange år troede vi, at vi skulle have vores hjem så rent og sterilt som muligt, og at man helst skulle undgå pelsdyr, hvis man var i risiko for at udvikle allergi. Men i dag tyder meget forskning på, at det i virkeligheden ikke er sådan, det hænger sammen.«

»Hvis ikke vi er blevet udsat for eksempelvis pelsdyr, og så pludselig får en hund, så kan immunsystemet måske ikke klare det og reagerer med allergi. Hvorimod, hvis man har boet på en gård, så er miljøet på gården med til at modne immunsystemet, så man ikke reagerer,« siger Grethe Elholm.

Hvordan virker 'bondegårdseffekten'?

Forskningsleder og overlæge Allan Linneberg fra Gentofte Hospital ærgrer sig dog over, at den nye undersøgelse ikke kommer med et klarere bud på, præcist hvad det er, som virker beskyttende mod overfølsomhed og allergi ved landbrugsmiljøet.

»Studiet slår ikke på afgørende vis fast, hvad det er for nogle faktorer, der giver bondegårdseffekten. Andre undersøgelser har peget på, at det er bakterier fra dyrene, som spiller en afgørende rolle. En anden mulig årsag er, at man generelt eksponeres for en større mængde allergener – altså ting som pollen, dyr og skimmelsvamp – og at det giver en form for tolerance over for allergener.«

»Men der har også været undersøgelser, som viser, at bondegårdsbørn, som får råmælk, har mindre allergi. Så der er en helt masse muligheder, men det er svært at bruge denne her viden om bondegårdseffekten forebyggende, før vi ved præcist, hvad den bunder i,« siger Allan Linneberg.

Er allergi en børnesygdom - eller ej?

Men selvom studiet altså ikke giver et konkret bud på de gavnlige faktorer ved bondegårdsmiljøet, så har det alligevel betydning, mener Allan Linneberg. Den er nemlig med til at understøtte et opgør med tanken om, at grundlaget for allergi kun bliver lagt i barndomsårene, lyder det fra forskningslederen:

»Jeg synes, at undersøgelsen støtter en hypotese, som nogle af os har om, at immunsystemet udvikler sig hele livet, og konstant er i en eller anden form for interaktion med miljøet. Hvis der kommer ubalance i immunsystemet, risikerer man at udvikle allergi,« siger Allan Linneberg og tilføjer:

»Så du kan sige, at det er et lille opgør med, at man tidligere har opfattet allergi som værende en børnesygdom, eller i hvert fald noget, der udelukkende udviklede sig hos børn. Det tyder på, at det at være allergiker versus ikke-allergiker er en livslang kamp, som immunsystemet tager med miljøet,« siger Allan Linneberg.

Selvom den nye undersøgelse altså tyder på, at miljøet spiller en stor rolle for udviklingen af overfølsomhed og allergi, så understreger begge forskere, at det også spiller en vigtig rolle, om man er genetisk anlagt til at udvikle allergi.

Forskerne fra Aarhus Universitet har flere studier på vej, hvor de bruger de samme data fra landbrugseleverne, som er blevet fulgt igennem 15 år. I et af de kommende studier har de blandt andet analyseret data over forsøgspersonernes allergiske symptomer.

Sådan har forskerne gjort:

I den nye undersøgelse begyndte forskerne at følge 1.964 landbrugselever i årene 1992-94.

Herudover fulgte de 407 rekrutter (fra landområder) som ikke ville være landmænd – en såkaldt kontrolgruppe, som bruges som en slags standard, forskerne kan sammenligne deres resultater med.

Med stort benarbejde og besvær lykkedes det efter 15 år, at få 1.170 af de oprindelige deltagere i studiet til at gentage de samme undersøgelser som ved studiets start.

Undersøgelserne bestod i en priktest og en blodprøve (IgE-test), som kunne vise, hvilke stoffer forsøgsdeltagerne var overfølsomme over for.

Forskerne observerede, at der var lavere hyppighed af nyopstået overfølsomhed, blandt de personer der havde arbejdet i landbruget i opfølgningsperioden - ifølge forskerne peger dette på en forebyggende effekt ved at arbejde i landbruget.

Blandt de samme personer, som havde haft arbejdet i landbruget, fandt forskerne også en større hyppighed af, at overfølsomhed (som eksisterede ved undersøgelsens start) var forsvundet. Dette resultat er ikke en del af den nye undersøgelse, men er publiceret i Grethe Elholms Ph.d-afhandling.

Kilder: Torben Sigsgaard, Grethe Elholm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.