Videnskaben bag vinter-OL
Hvilket sportsgren er farligst? Hvordan laver man den perfekte is? Og hvorfor er langrend en af de hårdeste sportsgrene, der findes?

Weee! Vinter-OL begynder i aften, og vi glæder os. Her er en atlet i gang med freestyle skiløb under legene i russiske Sochi i 2014. (Foto: IOC/JASON EVANS)

Vinter-OL er skudt i gang i Pyeongchang i Sydkorea.

Det er en kold affære for atleterne, det er garanteret, men det kan også gå hen og blive langtrukkent for dig i sofaen, hvis du ikke lige er klædt på med den rigtige viden om langrend, styrtløb og snowboard. 

Det råder vi bod nu, for her får du – gennem et udpluk af vores artikler – den videnskabelige guide til vinter-OL. 

17 danskere er med

I alt 17 atleter skal repræsentere Danmark, hvilket er det næsthøjeste antal danske OL-atleter ved et vinter-OL

Antallet er kun overgået af holdet ved OL i Vancouver i 2010, hvor der var 18 atleter.

To curlinghold, tre speedskatere, to alpinister, en langrendsløber og en freestyler skal repræsentere Danmark i Sydkorea. 

Kilde: dr.dk.

Langrend er en af det hårdeste sportsgrene

Danmark har 17 atleter med til Sydkorea – blandt andre langrendsløberen Martin Møller.

Langrend er den sportsgren, der stiller de største fysiologiske krav til udøverne, og langrendsløbere er blandt de sportsfolk, der er i absolut bedst form.

Du kan læse mere om, hvorfor det er så hård en sport i vores artikel 'Langrend: Udholdenhed er en dyd'.

De fysiske love bag speedskating

En anden sportsgren, som Danmark er repræsenteret i, er speedskating – eller hurtigløb på skøjter, som det også kaldes. 

I speedskating kan skøjteløberne nå en hastighed på op mod 70 km/t, men for at skøjte så hurtigt, kræver det en teknik, der udnytter de fysiske love bedst muligt.

Du kan læse mere om, hvordan Newtons tre love har betydning for speedskating i artiklen 'Hurtigløb på skøjter: På glatis uden Newton'.

Hvilken sport er farligst?

70 km/t på knivskarpe skøjter i glat føre, 12 spillere, der skøjter rundt med træstave og tæver løs på en sort skive af vulkaniseret gummi – eller to til fire mand i en slæde, der styrter ned ad en kunstig bane hurtigere, end det ville være tilladt på de danske motorveje. 

De amerikanske og canadiske ishockey-kvinder her er godt pansret, men er ishockey egentlig den farligste sportsgren ved vinterlegene? (Foto: Shutterstock)

Vintersportsgrene er kendt for at være nogle af de farligste i verden. Men hvilken sportsgren er egentlig farligst? 

Det blev undersøgt i artiklen 'Hvilken vintersportsgren er farligst?'

Kemien bag den perfekte is

Alle sportsgrenene ved vinter-OL foregår på enten is eller sne, og på topniveau er der naturligvis høje krav til, at underlaget er perfekt.

I den forbindelse bruger man blandt andet saltvandsindsprøjtninger og rystende atomer for at fintune den glasklare is.

Læs mere om de kemiske tricks, der tages i brug for at skabe den perfekte skøjteis, i artiklen 'Vinter-OL: Kemiske tricks giver den perfekte skøjteis'. 

'Snowboard cross' – også kaldes boardercross – minder til forveksling om motocross. I stedet for at køre motorcykel farer man blot ned ad en bane med et bræt spændt på fødderne. (Foto: Shutterstock)

Slalomløb, snowboarding og styrtløb

Hvis din interesse for vintersport ikke er blevet behandlet endnu, så kan den måske blive det i en artiklerne her, hvor du kan læse om:

OL-ed ophøjer legene

Vinter-OL blev første gang afholdt i 1924 – 28 år senere end det første sommer-OL.

For mange er det ligeså meget traditionen omkring legene – ritualerne, ceremonierne og den olympiske ild – som sportsgrenene, der vækker interesse.

De har deres oprindelse i mytologien, som også gennemsyrer legene. Så meget at det faktisk kan være med til at skærpe den sportslige konkurrence, hvilket du kan læse om i artiklen 'OL-eden ophøjer konkurrencen'.

Også til vinter-OL skal den olympiske ild brænde. Her står en græsk atlet foran ilden i den græske by Thessaloniki i 2017 – i aften skal den brænde i Pyeongchang i Sydkorea. Man begyndte traditionen med flammen ved legene i Berlin i 1936. (Foto: Shutterstock)

Er OL prestige uden penge?

OL-værtskabet bliver ofte bragt frem som et prestige-projekt, men der bliver også tit argumenteret for, at det gennem branding og turisme, i sidste ende er godt købmandskab.

Der er dog ikke noget forskning, der peger på, at et OL-værtskab rent faktisk giver garanti for økonomisk gevinst, hvilket du kan læse om i artiklen 'Værtskab for OL er langt fra garanti for økonomisk gevinst'

Til gengæld er det flere gange i historien blevet bevist, at legene kan have stor politisk betydning. Blandt andet under OL i 1936, da Nazi-Tyskland så værtskabet som en prøveklud for sin propaganda.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.