Vildt synsbedrag: Så let skifter hjul retning
Hjernen kan spille os mangt et puds - her er et af de vilde af slagsen. I denne video kan du se, hvordan et hjul i bevægelse pludselig kan ændre retning eller bevæge sig i to retninger på én gang, kun pga. farver.

Hvis du en gang imellem tænder for fjernsynet, når der er Top Gear eller Le Mans, har du måske lagt mærke til, at hjulene på en bil i bevægelse sommetider ser ud til at køre baglæns.

Dette er en velkendt hjernevrider-effekt, som forskerne i mange år har leget med.

Men hvis man absolut vil gøre forvirringen total, kan man jo forsøge sig med at farvelægge hjulet, der bevæger sig - det ændrer nemlig vores opfattelse af bevægelsen endnu mere, har en forskergruppe fra American University i Washington DC fundet ud af.

Synsbedrag vandt en tredjeplads

I denne video kan du se, hvordan farver kan få os til at tro, at hjulet kører den modsatte vej af, hvad det egentlig gør. De kan også få os til at se to bevægelsesretninger på én gang.

Og så kan baggrundsfarver i øvrigt narre vores hjerne til at tro, at hjulet står og blinker, mens det kører rundt.

Farveillusionen i videoen vandt en tredjeplads ved dette års 'Best Illusion of the Year Contest'.

Hjernen har mange tricks

Ifølge en af forskerne bag farveillusionen, Arthur Shapiro, er den et eksempel på nogle af de mange forskellige måder, vores hjerner sammensætter bevægelser og opfatter verden.

»Objekter i verden kan bevæge sig fra et sted til et andet, men for at vi kan opfatte bevægelsen, er hjernen nødt til at kunne udføre nogle tricks,« siger han og fortsætter:

»Hjernen har ikke bare en måde at sætte forskellige bevægelsesmønstre sammen på; den har adskillige.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.


Det sker