Vil du gerne præstere bedre i sport? Så tal til dig selv
Den lille stemme i dit hoved kan have indflydelse på, hvor godt du performer, for eksempel på fodboldbanen.
tale med sig selv virker Planke sport fitness

»Kom så! Du kan godt!« er vi sikkert mange, der siger til os selv, når vi dyrker sport. Og faktisk lader den slags indre pep-talk til at gøre os endnu bedre. (Foto: Shutterstock)

»Kom så! Du kan godt!« er vi sikkert mange, der siger til os selv, når vi dyrker sport. Og faktisk lader den slags indre pep-talk til at gøre os endnu bedre. (Foto: Shutterstock)

»Kom så, du kan godt!« eller: »Tag dig nu sammen!« 

Måske har du råbt dette til dig selv inde i dit hoved under en løbetur, mens du løfter tunge vægte i et fitnesscenter, eller når du er lige ved at tabe en badmintonkamp. 

Du er ikke den eneste. De fleste af os taler til os selv inde i vores hoveder, når vi dyrker sport. 

Og måske er 'self-talk' - på dansk kaldet den indre stemme - ikke så dumt endda, for ifølge forskning kan vores indre stemme hjælpe os med at performe bedre i visse situationer. 

I denne uge undersøger Videnskab.dk's hjernepodcast Brainstorm, hvad den indre stemme er, hvorfor vi har den, og om den indre stemme hjælper os til at præstere bedre. 

​​​'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Du skal dog være påpasselig, hvis du støder på en mentaltræner, der lover, at han eller hun kan træne din indre stemme. Hør hvorfor i ugens udgave af Brainstorm.

Den motiverende eller instruerende stemme 

Men hvor kommer den indre stemme fra? 

Det vil Brainstorms værter Jais og Asbjørn gerne finde svar på, og derfor spørger de en forsker, som beskæftiger sig med  den indre stemme. Hun står bag et nyt studie om, hvad badminton-spillere og løbere siger til sig selv.

»Når man er barn, taler de voksne omkring en for at prøve at styre ens adfærd og sige: ‘Nej, du skal ikke røre ved den kogeplade’ eller: ‘Du skal lægge de her klodser oven på hinanden for at bygge et tårn,’ Gradvist begynder børn at tale højt med sig selv på den måde,« forklarer Johanne Nedergård, som er ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. 

Efterhånden begynder børn at bruge den her stemme i hovedet til at løse problemer og fortælle sig selv, hvad de skal gøre og ikke gøre. 

Den lille stemme i baghovedet er interessant i forhold til sport, fordi den er et godt eksempel på en hård situation, hvor mennesker helt frivilligt skal lære noget nyt og krævende. Den kan derfor lære os noget om vores indlæring, selvkontrol, og hvordan vi motiverer os selv. 

Der kan være forskellige typer af 'self-talk'. Din indre stemme kan være motiverende, eksempelvis: ‘Kom så, du kan godt’, eller mere instruerende som: ‘Slå til bolden!’.

Samtidig kan det også være positivt eller negative udsagn, hvor ‘Du kan godt!’ er mere positivt end ‘Tag dig nu sammen, mand!’. 

Forskerne prøver dog stadig at finde ud af, hvilken form for ‘self-talk’, der fungerer bedst.

Vær varsom med en mentaltræner 

En del interventionsstudier (kontrollerede forsøg, hvor man udvælger en gruppe forsøgspersoner og tester dem over tid) peger på, at man godt kan træne sin indre stemme til at performe bedre.

Eksempelvis pegede et dart-studie på, at positiv ‘self-talk’, hvor du taler motiverende til dig selv, faktisk får dig til at ramme bedre. 

Enkelte studier er dog ikke nok til at beskrive en generel effekt. I et større review (studie, der kritisk samler op på, hvad tidligere studier har vist) fra 2011, som undersøgte 62 effektstørrelser fra 32 forskellige studier, fandt forskerne, at der er en ‘positiv moderat effekt’ ved at snakke med sig selv i sportssituationer. 

På internettet er der mange gode råd til, hvordan man kan træne sin indre stemme til at blive bedre. Det kan være fristende at få finpudset sin indre stemme af en mentaltræner for at få en fordel i den næste badmintonkamp, men her skal man være påpasselig. Hør hvorfor i ugens udgave af Brainstorm.

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.