»Kom så, du kan godt!« eller: »Tag dig nu sammen!« 

Måske har du råbt dette til dig selv inde i dit hoved under en løbetur, mens du løfter tunge vægte i et fitnesscenter, eller når du er lige ved at tabe en badmintonkamp. 

Du er ikke den eneste. De fleste af os taler til os selv inde i vores hoveder, når vi dyrker sport. 

Og måske er 'self-talk' - på dansk kaldet den indre stemme - ikke så dumt endda, for ifølge forskning kan vores indre stemme hjælpe os med at performe bedre i visse situationer. 

I denne uge undersøger Videnskab.dk's hjernepodcast Brainstorm, hvad den indre stemme er, hvorfor vi har den, og om den indre stemme hjælper os til at præstere bedre. 

Du skal dog være påpasselig, hvis du støder på en mentaltræner, der lover, at han eller hun kan træne din indre stemme. Hør hvorfor i ugens udgave af Brainstorm.

Den motiverende eller instruerende stemme 

Men hvor kommer den indre stemme fra? 

Det vil Brainstorms værter Jais og Asbjørn gerne finde svar på, og derfor spørger de en forsker, som beskæftiger sig med  den indre stemme. Hun står bag et nyt studie om, hvad badminton-spillere og løbere siger til sig selv.

»Når man er barn, taler de voksne omkring en for at prøve at styre ens adfærd og sige: ‘Nej, du skal ikke røre ved den kogeplade’ eller: ‘Du skal lægge de her klodser oven på hinanden for at bygge et tårn,’ Gradvist begynder børn at tale højt med sig selv på den måde,« forklarer Johanne Nedergård, som er ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. 

Efterhånden begynder børn at bruge den her stemme i hovedet til at løse problemer og fortælle sig selv, hvad de skal gøre og ikke gøre. 

Den lille stemme i baghovedet er interessant i forhold til sport, fordi den er et godt eksempel på en hård situation, hvor mennesker helt frivilligt skal lære noget nyt og krævende. Den kan derfor lære os noget om vores indlæring, selvkontrol, og hvordan vi motiverer os selv. 

Der kan være forskellige typer af 'self-talk'. Din indre stemme kan være motiverende, eksempelvis: ‘Kom så, du kan godt’, eller mere instruerende som: ‘Slå til bolden!’.

Samtidig kan det også være positivt eller negative udsagn, hvor ‘Du kan godt!’ er mere positivt end ‘Tag dig nu sammen, mand!’. 

Forskerne prøver dog stadig at finde ud af, hvilken form for ‘self-talk’, der fungerer bedst.

Vær varsom med en mentaltræner 

En del interventionsstudier (kontrollerede forsøg, hvor man udvælger en gruppe forsøgspersoner og tester dem over tid) peger på, at man godt kan træne sin indre stemme til at performe bedre.

Eksempelvis pegede et dart-studie på, at positiv ‘self-talk’, hvor du taler motiverende til dig selv, faktisk får dig til at ramme bedre. 

Enkelte studier er dog ikke nok til at beskrive en generel effekt. I et større review (studie, der kritisk samler op på, hvad tidligere studier har vist) fra 2011, som undersøgte 62 effektstørrelser fra 32 forskellige studier, fandt forskerne, at der er en ‘positiv moderat effekt’ ved at snakke med sig selv i sportssituationer. 

På internettet er der mange gode råd til, hvordan man kan træne sin indre stemme til at blive bedre. Det kan være fristende at få finpudset sin indre stemme af en mentaltræner for at få en fordel i den næste badmintonkamp, men her skal man være påpasselig. Hør hvorfor i ugens udgave af Brainstorm.