Indvoldsormen piskeorm har været menneskets faste følgesvend igennem årtusinder.

Efter alt at dømme boede piskeormen endda i vores tarme, allerede da mennesket begyndte at vandre ud af Afrika og sprede sig på de øvrige kontinenter for omkring 55.000 år siden.

Sådan lyder konklusionen i et nyt danskledet studie, som blandt andet har undersøgt ormeæg i afføring fra vikingebosteder i Danmark.

DNA’et fra æggene er så velbevaret, at forskerne har været i stand til at foretage en fuldstændig genetisk kortlægning af piskeorm, som huserede blandt vikinger.

»Vores analyser kan bekræfte teorien om, at piskeormen har været i os, da vi vandrede ud af Afrika, og spredt sig på kloden sammen med mennesket. Samtidig har vi lavet en fuld genetisk kortlægning af piskeorm, som er over 1.000 år gammel, og det er helt nyt,« siger professor Christian Kapel fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, som har ledet forskningen.

'Unikt studie'

Piskeormen er en velkendt parasit på op til cirka 5-7 centimeter, som lever i menneskets tyktarm.

I Danmark og andre vestlige lande er piskeormen efterhånden næsten udryddet, men i udviklingslande er omkring 500 millioner mennesker fortsat plaget af parasitten.

»Det nye studie af piskeormen er unikt, for det er første gang, at man har været i stand at foretage en fuldstændig genetisk kortlægning af meget gamle prøver af parasitter,« siger Maria Duque-Correa, som forsker i piskeorm ved University of Cambridge, men ikke har været en del af det nye studie.

»Ved at sammenligne prøver fra forskellige steder og forskellige tidsperioder har de været i stand til at give os et indblik i piskeormens historie og spredning med mennesket. Det er bemærkelsesværdigt,« tilføjer hun.

Piskeorm lever i tyktarmen på mennesker. På verdensplan er omkring 500.000 mennesker plaget af parasitten. Her ses voksne piskeorm på cirka 4-5 centimeter. (Foto: Peter Nejsum)

Hårdføre æg

Forskerne har været i stand til at udforske piskeormens historie, fordi deres æg er i stand til at overleve meget længe, hvis de ligger i fugtig jord.

I æggenes kapsel indgår nemlig stoffet kitin, som gør dem ekstremt hårdføre. DNA fra ormen kan derfor i visse tilfælde være bevaret i æggene i flere tusind år.

Ved at undersøge fossile prøver af menneskelort, som blandt andet er fundet i latriner på vikingebopladser i Viborg og København, har forskerne kunnet finde æggene under et mikroskop.

Herefter har de sigtet æggene ud af afføringen og udsat dem for omfattende genetiske analyser.

Regner bagud

»Vi har sammenlignet DNA’et fra vikingebopladser med nutidige prøver fra mennesker med piskeorm fra mange forskellige lande. Vi undersøger, hvor der er de største genetiske forskelle mellem de nye og de gamle prøver. På den måde kan man regne sig tilbage i tiden og få et bud på, hvor det hele startede henne,« siger Christian Kapel og fortsætter:

»Det ældste bud, vi kan komme med i vores studie, er, at piskeormen eksisterede for 55.000 år siden. Men de har sandsynligvis også eksisteret længere end det.«

Med andre ord har både korsriddere, vikinger, stenaldermennesker og deres forfædre altså levet i et delikat samspil med piskeorm.

Udryddet i Danmark

Parasitten spreder sig, ved at dens æg ryger ud med vores afføring, og herefter bliver den overført til andre mennesker. Derfor har den særlig god mulighed for at sprede sig, når der ikke er gode toiletforhold eller mulighed for at vaske hænder.

På den måde har indførslen af træk-og-slip-toilettet og bedre toilethygiejne været med til at sætte en stopper for piskeormen i Danmark og andre vestlige lande.

»Men i vikingetiden og helt op til sidste århundrede havde man ikke den samme hygiejne omkring toiletbesøg, som man har i dag. Så førhen havde piskeormen også kronede dage i Danmark, men i dag er den meget sjælden i den vestlige verden,« siger Christian Kapel.

Billedet er fra en udgravning af en smedje fra vikingetiden, omkring år 1000, fundet ved Viborg. »Fra latrin- og affalds-området viser DNA-analyser stor forekomst af parasitarter, der smitter mellem mennesker (piskeorm og spolorm). Der er ikke spor af parasitter, der typisk findes, hvor man har holdt produktionsdyr (geder/får),« forklarer Christian Kapel.

En tabt følgesvend

Udryddelsen af piskeorm har imidlertid ikke været en entydig succes, påpeger han.

»Man skal tænke på, at vi har levet med piskeormen som følgesvend i 55.000 år, og vores krop har tilpasset sig en balance med den og andre parasitter. En hypotese er derfor, at piskeormen er med til at stimulere vores immunsystem og sørge for, at det ikke overreagerer, som vi kender det fra autoimmune og allergiske sygdomme,« siger Christian Kapel.

At immunsystemet kan overreagere, hvis vi lever lidt for klinisk rent og uden eksempelvis parasitter som piskeormen, er en del af den såkaldte hygiejnehypotese, som du kan læse mere om her.

Alvorlig sygdom

For mange mennesker i udviklingslande er piskeormen imidlertid et alvorligt problem, påpeger Maria Duque-Correa.

»Piskeormen er ekstremt udbredt, men sygdommen er fuldstændig overset og får ikke nogen opmærksomhed. Men der er tale om en vigtig parasit, som giver mange mennesker alvorlige problemer,« siger Maria Duque-Correa fra Institut for Terapeutisk Immunologi og Infektionssygdomme på Cambridge Universitet i Storbritannien.

Hos raske mennesker giver piskeormen typisk ingen væsentlige symptomer.

Men hvis man derimod har et svækket immunsystem, kan piskeormen være alvorlig og forårsage en lang række mavetarmsygdomme, være skyld i fejlernæring og forsinke udviklingen hos børn.

Under Metro-udgravningen i København fandt arkæologer disse tønder fra cirka 1650, som har været stablet og brugt som latrin - altså toilet. I den gamle afføring finder forskerne blandt andet spor fra flere typer af indvoldsorm. (Foto: Martin J. Søe)

Slugte 600 ormeæg

Videnskab.dk har tidligere beskrevet, hvordan en dansk parasitforsker slugte 600 ormeæg fra Uganda for at inficere sig selv med piskeorm for videnskabens skyld.  Du kan læse mere om parasitforskeren – som også er medforfatter til det nye studie – i denne artikel.

Det er langt fra ny viden, at piskeormens æg er velbevarede under de rette forhold. Ved at kigge på prøver i et mikroskop kan man direkte se parasitæggene, og med den metode har man ifølge Christian Kapel fundet helt op til 30.000 år gamle parasitæg.

»Med mikroskopet kan man imidlertid ikke bestemme hvilke typer af parasitter, der er tale om – man kan bare konstatere, at æggene er der. Men med DNA-analyser kan vi pludselig begynde at bestemme arterne,« forklarer Christian Kapel og fortsætter:

»Nogle af de ældste æg, vi har kunnet trække DNA ud af, har været op mod 5.000 år gamle. Men DNA’et er typisk meget beskadiget og ufuldendt. Så det nye og overraskende i vores studie har været kortlægningen af et fuldstændigt genom, som er mere end 1.000 år gammelt.«