Mens det meste af verden lukkede ned i midten af marts i år, drog lige over 200 passagerer på 21-dages eventyrligt cruise fra den sydligste del af Sydamerika og rundt i Antarktis. 

Selvom skibet ikke havde krydset Kina eller nogen af de sydøstasiatiske lande, hvor corona-pandemien brød ud, undgik passagerne ikke den nye coronavirus.

128 af de i alt 217 skibspassagerer er siden blevet testet positive for virussen, og nu kan passagernes helbredstilstand ved testningen fortælle os afgørende nyt om coronavirussen.

I et studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Thorax, fremhæves det, at påfaldende få af smittebærerne - ja, faktisk kun 19 procent - viste symptomer for virussen. Det betyder samtidig, at hele 81 procent af smittebærerne var asymptomatiske. 

Flere forskere kalder det overfor Videnskab.dk et »veludført« og »betydningsfuldt« studie. De påpeger samtidig, at resultaterne passer forbavsende godt med de erfaringer, vi har i Danmark.

»Det er et yderst interessant og meget vigtigt studie, og resultaterne fra det svarer helt overens med de danske tal,« siger Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet.

Christian Wejse, lektor i epidemiologi, infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet, er enig:

»Jeg synes bestemt, at det er et interessant studie, som, jeg tror, vi kan lære meget af, selv om krydstogtsskibe er en særlig situation,« skriver han i en mail. 

Stemmer med de danske erfaringer

I Danmark har vi gennem flere måneder testet for coronavirus, og det kendte antal smittede er i skrivende stund (27. maj) 11.480.

Samtidig har myndighederne siden begyndelsen af maj haft gang i en stor landsdækkende undersøgelse, der tester et repræsentativt udsnit af befolkningen for antistoffer.

I undersøgelsen har de første resultater vist, at 1,1 procent af befolkningen - svarende til 60.000 - ser ud til at være smittet. 

»Laver man et hurtigt regnestykke på de to tal (11.480 kendte smittede og estimeret 60.000 ifølge anstistofundersøgelsen, red.), så ser det jo ud til at passe godt med konklusionerne fra studiet,« påpeger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet.

De 11.480 kendte smittede udgør meget præcist lige over 19 procent af de 60.000.

De testede i antistofundersøgelsen har derudover som udgangspunkt ikke haft symptomer, mens det kendte antal smittede, der har været testet siden marts, primært består af folk med symptomer, forklarer Allan Randrup Thomsen:

»Det er ikke en videnskabelig beregning. Det er et slag på tasken, men det passer rigtig fint med de umiddelbare erfaringer fra de danske tal,« siger han.

Både Niels Høiby og Christian Wejse stemmer i: Det virker meget sandsynligt, at vi i Danmark har asymptomatiske smittede i den størrelsesorden, siger de.

Det er godt nok svært at finde ud af, hvor mange smittede i Danmark der har været asymptomatiske, og ikke engang Statens Serum Institut har tal for det.

Mange kan få symptomer senere

Christian Wejse tilføjer dog, at det er vigtigt at skelne mellem asymptomatisk og præsymptomatisk. 

»For en del af de, der ikke har symptomer på tidspunktet for testen, får senere i forløbet symptomer, så andelen på 81 procent uden symptomer kan godt være faldet betydeligt 1-2 uger senere,« siger Christian Wejse. 

Det er en meget vigtig pointe, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi ved Roskilde Universitet. Han mener, at 80 procent lyder som »en meget høj asymptomatisk andel.« 

Der er andre eksempler på meget høje tal af tilsyneladende asymptomatiske ved corona. Et par studier i amerikanske fængsler, hvor over 90 procent af de indsatte var positive uden symptomer.

»Men fortolkningen er typisk, at man har testet så tidligt, at de fleste positive er præsymptomatiske. Det passer også med, at der bliver testet ret sent i forløbet, så mange af de testede først viser symptomer, efter undersøgelsen er afsluttet,« siger Viggo Andreasen.

Viggo Andreasen vurderer, at delen af asymptomatiske i Danmark nærmere er mellem 25 til 50 procent.

Det gør han med henvisning til et studie fra Spanien, der viste, at 25 procent af de smittede ikke havde symptomer, og en undersøgelse fra Island, der viste, at 57 procent af de testede var asymptomatiske.

Folk uden symptomer smitter muligvis mindre

På trods af uenigheden mellem forskerne kan mange sunde og raske danskere altså sagtens bære rundt på den nye coronavirus uden at vide det.

Det bør dog ikke give grund til panik. Det er nemlig stadig usikkert, hvor mange af de smittede uden symptomer, der rent faktisk kan smitte andre med virussen. 

»Vi skal passe på med at sige, at de asymptomatiske er lige så smitsomme også, for det er de nok ikke. Et studie fra Singapore har antydet, at det kun er 6 procent af smittede, der er smittet af en asymptomatisk bærer,« fortæller Christian Wejse. 

Niels Høiby tilføjer desuden, at der næppe er risiko for dråbesmitte ved hoste og nys, som der er fra syge COVID-19-patienter, så det er mere ved kontaktsmitte, som modvirkes ved at holde afstand og bruge hånddesinfektion med sprit.

Også Allan Randrup Thomsen kalder det for sandsynligt, at man smitter mindre uden symptomer:

»Vi ved ikke med sikkerhed, hvor meget de asymptomatiske betyder i smittespredningen. Ud fra kendskab til andre virus smitter de nok ikke så meget som dem, der har symptomer,« siger han.

»Men det er klart, at de repræsenterer et problem, når det gælder om at hindre udbredelsen af smitten, og vi er befinder os i en tid, hvor samfundet er ved at genåbne,« fortsætter Allan Randrup Thomsen.

Understreger vigtigheden af kontaktopsporing og bred teststrategi

For Allan Randrup Thomsen understreger resultaterne fra krydstogt-studiet vigtigheden i en effektiv smitte- og kontaktopsporing som en del af teststrategien.

»Hvis mange går rundt og er smittede uden symptomer, er den bedste mulighed for at finde dem gennem kontaktopsporing, og derfor skal vi i videst muligt omfang få den til at fungere ordentligt i Danmark,« siger han.

Det understreger også, hvor vigtigt det er, at folk testes flere gange i en smitteopsporing, da det øger sandsynligheden for at finde de smittede, påpeger Allan Randrup Thomsen. 

Nu testes man to gange med 4 til 6 dages mellemrum, hvis man har været i kontakt med en smittet.

For Christian Wejse kalder studiets resultater også på, at vi tester mere udbredt blandt asymptomatiske.

»Det kunne godt tale for eksempelvis faste teststrategier hos ældreplejen og i sundhedsvæsenet, også selvom man ikke har symptomer,« siger han.