Vi tror mindre på den frie vilje, når vi skal tisse
Vores tro på en fri vilje ændrer sig, alt efter hvor sultne, sexlystne eller tissetrængende vi er, viser ny forskning. Men hvordan kan vores holdning til noget så abstrakt som den frie vilje overhovedet påvirkes af trangen til at tisse?

Hvis du spørger en tissetrængende person, om vi har en fri vilje, så er den person mindre tilbøjelig til at svare ja, viser ny forskning.
(Foto: Shutterstock)

Hvis du spørger en tissetrængende person, om vi har en fri vilje, så er den person mindre tilbøjelig til at svare ja, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Kan vi selv vælge vores handlinger, eller er vores viljes frihed bare en illusion? I flere tusinde år har filosoffer spekuleret over dette spørgsmål uden at finde et endegyldigt svar.

Nu viser en ny undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Consciousness and Cognition, at vores svar er betydeligt påvirket af, hvordan vi har det i øjeblikket, vi skal tage stilling til det abstrakte spørgsmål.

Hvis vi er sexlystne, skal tisse eller måske lider af panikangst, så er vi mindre tilbøjelige til at tro, at vi har en fri vilje.

Det skyldes, at vores overbevisninger og meninger langt fra er styret af rationelle ræsonnementer, mener neuropsykolog og lektor Thomas Zoëga Ramsøy.

»Vi er ikke så rationelle, som vi gerne vil tro. Mange af vores overbevisninger og holdninger er i høj grad påvirket af de informationer, der er længst fremme i vores bevidsthed. Hvis man mærker, at man skal tisse eller har et andet presserende behov, så oplever man en begrænsning af handlefriheden. Og det kan ubevidst påvirke vores overbevisning om, hvor frie vi er,« siger Thomas Zoëga Ramsøy, leder af Center for Decision Neuroscience på Institut for Marketing på Copenhagen Business School. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i, hvordan vores holdninger ændres ud fra den information, vi bliver givet.

Tissetrangen tager over

I undersøgelsen spurgte forskerholdet fra Florida State University 81 forsøgsdeltagere, i hvor høj grad de mente, at vi mennesker har en fri vilje. Svaret sammenlignede de med, hvordan forsøgsdeltagerne svarede på, i hvor høj grad de havde lyst til at have sex, til at tisse og hvor trætte de var.

Derudover spurgte forskerne 112 andre forsøgsdeltagere, der var på slankekur, hvor meget de mente, vi mennesker kan vælge frit.

Resultatet viste, at:

  • Deltagere, der var præget af sult, tissetrang, havde lyst til sex eller var trætte, var betydeligt mere skeptiske over for eksistensen af en fri vilje, i forhold til dem som ikke var trængende
  • Gruppen af deltagere, der var på slankekur og følte sult, troede i højere grad på den frie vilje

Forskerne spurgte yderligere 39 forsøgsdeltagere, der led af epilepsi eller panikangst, og sammenlignede deres svar med 35 raske forsøgsdeltageres svar. Her viste det sig, at dem, der led af epilepsi eller panikangst, var betydeligt mere skeptiske end de raske deltagere.

»Resultatet peger jo på, at folk, der oplever at være begrænsede på grund af deres sygdom, behov eller lyster, også er mere skeptiske omkring eksistensen af den frie vilje helt generelt,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

»Hvor folk på slankekure, der er i stand til at trodse eller kontrollere deres behov, har den modsatte oplevelse og tror derfor også i højere grad på den frie vilje.«

Viljen er ligeglad med vores oplevelse

Det er meget sandsynligt, at vores krop og fysiologi kan påvirke vores overbevisninger, mener Mads Jensen, ph.d.-studerende på Cognitive Neuroscience Research Unit ved Aarhus Universitet, men:

»Jeg er ikke 100 procent overbevist om undersøgelsens resultater, da effekten ikke er specielt tydelig, men samtidig er det ret sandsynligt, at vores fysiologi kan påvirke vores abstrakte overbevisninger,« siger Mads Jensen. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i vores oplevelse af egne valg.

Meget peger på, at vores oplevelse af handlefrihed hænger sammen med, om vi oplever at kunne følge vores intentioner, vurderer Mads Jensen.

»Hvis vi har en intention om at bevæge vores arm, og den bevæger sig, så skaber det en oplevelse af, at vi er i kontrol over den. Men hvis man har en fysisk lidelse som epilepsi, der gør, at man ikke altid kan styre sin krop med bevidste intentioner, så påvirker det vores oplevelse af handlefrihed og derfor sikkert også vores holdning til den frie vilje,« siger han.

Hvis man mener, at fri vilje dækker over, at man kan handle uden nogen former for fysisk påvirkning, så er det helt sikkert forkert.

Mikkel Vinding, Aarhus Universitet

Samtidig skal man ikke tro, at vores intentioner altid er styret af bevidste ræsonnementer, mener Mads Jensens kollega, Mikkel Vinding.

»Man har fundet ud af, at selv vores bevidste valg sjældent stammer fra rationelle ræsonnementer. Tværtimod er vores beslutninger i høj grad styret af både medfødte og indlærte tendenser. Så hvis fri vilje er beslutninger baseret på bevidste intentioner og rationelle ræsonnementer, så må man altså blive skuffet, for det lader ikke til at være dén type fri vilje, vi har,« siger Mikkel Vinding, ph.d.-studerende ved Cognitive Neuroscience Research Unit. Han forsker i, hvordan bevidste intentioner omsættes til kropslige bevægelser.

Hjernen har allerede truffet valget for os

Selv vores bevidste valg lader ikke til at være så bevidste endda, konstaterer Mads Jensen.

»Flere undersøgelser peger på, at hjernen har truffet en beslutning, før vi selv kender valget. Og en af de nyeste af denne slags undersøgelser peger på, at hjernen træffer nogle valg eller dele af et valg helt op til otte sekunder, før vi er bevidste om det,« siger Mads Jensen.

LÆS OGSÅ: Underbevidstheden vælger for dig

Vi skal dog ikke være for hurtige til at dømme ubevidste mekanismer i kroppen og hjernen som udtryk for, at vi ikke er frie, mener Mikkel Vinding.

»Et simpelt eksempel er at skrive en mail. Det kan for eksempel være i overensstemmelse med min bevidste vilje at skrive mailen, men for at gøre dette aktiverer jeg ubevidste processer i min hjerne, som styrer mine fingres bevægelser. Jeg skal ikke bevidst tænke over hver eneste bevægelse, mine fingre laver. Jeg kan nøjes med at fokusere på det, der kommer på skrift og holde øje med eventuelle fejl. Men selvom tingene sker automatisk, så sker det som følge af min overordnede intention,« siger Mikkel Vinding.

Fri vilje kræver en definition

Derudover handler den frie vilje også om ord og betydninger.

»De fleste har en fornemmelse for, hvad man taler om, når man siger 'fri vilje'. Men folk er ikke enige om en definition endnu, og derfor er det også svært at svare på, om vi overhovedet har en fri vilje,« siger Mikkel Vinding.

For at svare på spørgsmålet, om vi har en fri vilje eller ej, så skal vi altså først definere, hvad vi mener med ’fri vilje’.

»Den definition, vi vælger, afgør også udfaldet af svaret. For eksempel: Hvis man mener, at fri vilje dækker over, at man kan handle uden nogen former for fysisk påvirkning, så er det helt sikkert forkert. Vi er altid underlagt fysikkens love og vores krops fysiologiske begrænsninger,« siger Mikkel Vinding og fortsætter:

»Alternativt kan man se fri vilje som et mere psykologisk fænomen, for eksempel at det er et udtryk for fri vilje, når vi bremser impulser eller udviser selvkontrol.«

Det kunne for eksempel være de deltagere i undersøgelsen, som er på diæt og bevidst trodser deres lyster ved at undlade at spise, selvom de er sultne.

Der er altså stadig håb for den fri vilje, hvis vi accepterer, at ubevidste mekanismer i hjernen er en del af vores valg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker