Vi overser fremtidens fodboldstjerner
Vi kan gå glip af fremtidens fodboldstjerner, hvis vi stoler blindt på den fysiske udvikling i en for tidlig alder. Det viser stort hollandsk forskningsprojekt.

Unge fodboldtalenter risikerer at bliver sorteret fra, inden de for alvor kan vise deres værd, fordi trænerne fokuserer for meget på fysikken i de tidlige år. (Foto: Wikimedia Commons med licens fra Creative Commons)

I disse dage lukker det såkaldte transfer-vindue i Europas store ligaer, og spillerhandlerne holder pause indtil vinter.

Nu er det tid til at gøre op, om de mange penge, klubberne har investeret i at udvikle deres unge talenter, kan forvandles til millioner på bankbogen.

Umiddelbart inden deadline skiftede den danske fodboldspiller Christian Eriksen fra den hollandske klub Ajax, hvor han har været, siden han var 16 år, til engelske Tottenham, i en handel der angiveligt gør ham til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.

Men måske når mange af de allerbedste fodboldspillere slet ikke til det punkt.

Det mener den hollandske forsker Marije Elferink-Gemser fra Universitetet i Groningen, der som en del af et stort forskningsprojekt har fulgt de unge fodboldtalenter på de udvalgte talenthold i de professionelle hollandske fodboldklubber, der berømmes af hele verden for deres talentudvikling.

»Det er svært at sige præcist, hvor mange talenter vi overser, fordi mange slet ikke når til de udvalgte hold, som vi har studeret. Men det er klart, at der er en stor gruppe talenter, der bliver overset, og det betyder, at nogle af vores allerstørste talenter måske aldrig får chancen, fordi de bliver valgt fra i en tidlig alder,« siger Marije Elferink-Gemser til Videnskab.dk.

Fysik er dårlig til at forudsige fremtidens stjerner

Ifølge Marije Elferink-Gemser mener mange trænere, at de har en særlig mavefornemmelse for, hvilke spillere der senere bliver stjerner.

Fakta

Lønninger betyder mere end overgangssum

I virkeligheden er der er ret lille sammenhæng mellem, hvor mange penge fodboldklubber bruger på at købe spillere, og hvilken placering de ender på i ligaen.

Det viser en undersøgelse af holdene i de bedste engelske rækker i perioden 1978 og 1997 lavet af sportsøkonomen Stefan Szymanski og journalisten Simon Kuper.

Til gengæld forklarer spillernes løn 92 procent af variationen mellem de forskellige holds placering.

Kilde: Simon Kuper & Stefan Szymanski: Why England lose & Other Curious Football Phenomena Explained. (2009)

»Vi har bedt mange af de trænere, vi har arbejdet med, om at lave forudsigelser, og nogle af dem har selvfølgelig mere ret end andre. Men langt hen ad vejen er det også en selvopfyldende profeti: Hvis en træner eller en talentspejder siger: 'Dét er en god spiller,' så vil man forvente mere af den spiller, og spilleren vil så få mere opmærksomhed og spilletid, og så klarer spilleren sig måske også bedre end ellers.«

Problemet er ifølge Marije Elferink-Gemser, at mange trænere fokuserer for meget på fysik i en for tidlig alder:

»Udholdenhed er for eksempel en rigtigt vigtig faktor for voksne fodboldspillere: Er du i stand til at fuldføre en hel kamp over 90 minutter? Men hvis man måler på de unge fodboldspillere på udvalgte talent hold i 12 til 14-års-alderen, så siger deres udholdenhed ikke særligt meget om, hvem der senere tager springet til en karriere i professionel fodbold, og hvem der aldrig når videre end amatør-niveau.«

»Faktisk klarer de spillere, som ikke får en professionel kontrakt, inden de bliver 21 år, sig gennemsnitligt lidt bedre i vores tests. Men når spillerne når 16 års-alderen, så begynder billedet at vende: så overgår de, der senere bliver professionelle, amatør-spillerne.«

Umodne talenter undervurderes

Nogle ting skiller dog relativt tidligt de spillere, der senere får succes, fra de spillere der ender med at blive valgt fra. For eksempel er de spillere, der senere får en kontrakt, allerede bedre til at drible og sprinte i 14 års alderen.

Det fremgår af et studie Marije Elferink-Gemser og hendes kolleger fik publiceret i tidsskriftet Journal of Sports Science i 2012.

Men ifølge Marije Elferink-Gemser er der dog store afvigelser i den aldersgruppe, der gør det svært at bruge fysikken til at forudsige, hvem der senere vil få succes.

David Beckham forbereder sig på at sparke frispark. Han brugte angiveligt mange timer på at træne sit frispark efter træning. (Foto: Wikimedia Commons med licens fra Creative Commons</a>)

Den helt store risiko er ifølge Marije Elferink-Gemser, at vi overvurderer de spillere, der modnes tidligt:

»Vi kan se, at modenhed har en kæmpe betydning i den tidlige alder. Gennemsnitlig vokser drenge med størst hastighed, når de er 14 år, men nogle drenge skyder meget i vejret allerede, når de er 13 år. Det betyder, at de er fysisk stærkere og kan løbe hurtigere end deres jævnaldrende. Men problemet er, at det ikke nødvendigvis fortæller os særligt meget om, hvor gode de vil være, når de når senior-niveau.«

Det kan få trænerne til at fravælge de umodne spillere på grund af deres fysik.

Effekten kan forstærkes yderligere af den såkaldte ’relative age effect’, som dækker over det faktum, at spillere, der er født først på året, vil være længere fremme i deres udvikling, end de spillere fra samme årgang, der er født sidst på året:

»Man kan synes, at det er latterligt, men det betyder altså stadig rigtigt meget, hvornår på året folk er født. Før i tiden havde vi i Holland en skæringsdato i august for, hvilket hold man tilhørte. Det betød, at holdene var fyldt med spillere, som var født i august og september, fordi de var ældre end deres holdkammerater, og derfor gennemsnitligt mere udviklede. I 2000 flyttede man skæringsdatoen til januar, og så vendte billedet: Nu er de udvalgte talenthold fyldt med spillere fra januar og februar.«

Sen udvikling kan vendes til en fordel

Men hvis de umodne talenter kan overleve på de udvalgt hold, så kan de i virkeligheden ende med at få et forspring til deres jævnaldrende, når de når senior-niveau:

»Selvom du for eksempel først skyder i vejret, når du bliver 15 år, så vil du fysisk indhente de spillere, der vokser meget tidligt. Men vi kan se, at hvis en dreng bliver senere moden end sine holdkammerater, så er han nødt til at blive rigtigt god til de tekniske og taktiske aspekter for at kompensere for sine fysiske ulemper. Hvis han så til gengæld formår at holde sig på det udvalgte hold, til han har indhentet de andre fysisk, så har han en fordel, fordi han så er de andre overlegne teknisk og taktisk.«

Fakta

Vidste du, at...

...Michael Jordan blev testet til sin skoles bedste hold, men blev anset som for lav til øverste niveau.

Senere vandt han seks NBA mesterskaber og anses som en af historiens bedste basket-spillere.

Kilde: Jörg Schorer and Marije T. Elferink-Gemser: How good are we at predicting atheletes futures? i Developing Sport Expertise: Researchers and Coaches Put Theory into Practice.

Faktisk er netop den taktiske sans det helt afgørende aspekt, når de talentfulde spillere endeligt skal tage springet fra talentholdene til senior-niveau:

»Vi kan se, at de taktiske evner og evnen til at arbejde med sig selv er vigtig gennem hele forløbet, men det bliver særligt vigtigt, når vi når til det punkt, hvor de skal tage skridtet til senior-niveau. Her er alle de spillere, der ikke er meget hurtige, teknisk rigtigt dygtige og meget udholdende allerede valgt fra. Derfor kan man ikke længere skille sig ud med sin teknik og fysik.«

Derfor bliver de taktiske evner helt centrale:

»I aldersgruppen 16-18 år kan vi for fire ud af fem midtbanespillere forudsige, hvilke der vil have en professionel kontrakt inden de er 21 år blot ved at kigge på deres taktiske evner: Hvor gode er de til at træffe beslutninger og placere sig rigtigt på banen. Vi ser den samme effekt for angribere og forsvarere, selvom det er i lidt mindre grad.«

Træn frispark end halv time inden træning

En ting der ifølge Marije Elferink-Gemser ser ud til at være en generel forudsætning for talenter generelt, er evnen til at kunne arbejde med at forbedre sig selv.

»Vi er begyndt at videofilme træningsbanerne en halv time før og efter hver træning. Her kan vi se, at det altid er de samme spillere, der kommer først ud på træningsbanen inden træning med en pose bolde og træner for eksempel frispark. Det er modsat også de samme, der bliver hængene i omklædningsrummet, indtil træningen begynder, hvor træneren må banke på døren og huske dem på at komme ned til træning.«

Den type spillere er ifølge Marije Elferink-Gemser også dem, der udvikler sig hurtigst igennem sæsonen. De scorer højest i tests af evnen til at styre deres egen træning, og i sidste ende er der en meget stærk sammenhæng mellem den evne og det at få succes senere i karrieren.

»Det er et helt klart billede, når vi kigger på de over 2.000 talentfulde atleter fra de 10 mest populære sportsgrene i Holland, som vi har fulgt gennem fem år i vores forskningsprojekt. Evnen til at kunne styre sin egen læring er helt centralt. Det er også et fænomen man ser hos andre talenter, for eksempel blandt studerende eller musikere.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.