Vi bør behandle mange flere med helbredende lort, opfordrer forskere
At få bæ fra en sund donor kan hjælpe mod bestemte sygdomme, men der er stadig hindringer i vejen for, at det bliver mere udbredt.
fæcestransplantation piller

Danmark er førende i Europa, når det kommer til fæcestransplantationer, men vi kan med fordel gøre det meget mere, lyder det fra forskere. (Foto: Simon Mark Dahl Baunwall)

Danmark er førende i Europa, når det kommer til fæcestransplantationer, men vi kan med fordel gøre det meget mere, lyder det fra forskere. (Foto: Simon Mark Dahl Baunwall)

Hvis du stadig tænker på resultatet af dit toiletbesøg som værdiløst affald, så vil lægekundskaben sige dig imod.

Bakterie-bestanden fra en sund tarm kan nemlig bekæmpe bestemte tarminfektioner og måske afhjælpe andre sygdomme også.

Men den slags behandlinger bruges meget lidt i Europa, faktisk i de fleste lande kun i 10 procent af infektions-tilfælde, hvor den burde kunne hjælpe.

Det viser et nyt studie af europæiske sundhedssystemer, hvori Danmark faktisk sniger sig op på at bruge metoden hele 25 procent af tilfældene her til lands.

Men også her skal der stadig ændringer i love og sundhedssystemer til, før behandlingen rigtig kan komme samfundet til gode.

Behandlingen er ikke dækket af love endnu

Transplantation af doneret afføring, forkortet FMT (Faecal Microbiota Transplant), virker særligt godt mod infektion fra bakterien Clostridium difficile, som er velkendt på moderne hospitaler.

Det nye studie tager udgangspunkt i, hvor mange tilfælde af netop den infektion, der blev behandlet med FMT i 2019.

Men selvom hospitaler holder opsyn med bakterien og brug af kuren, er FMT langtfra en officielt godkendt metode.

»Der er ikke nogen love på området endnu, så når man som læge udfører behandlingen, sidder man i et juridisk tomrum. Vi læner os op af loven for væv og celler, men vi mangler et fast ståsted,« påpeger Christian Lodberg Hvas, overlæge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Det betyder ikke, at læger, der bruger FMT, decideret gør noget ulovligt, men der er meget mere tvivl om, hvordan de enkelte sager skal tilgås i henhold til loven.

Heldigvis har de danske myndigheder givet forskerne gode muligheder for at behandle patienter og udføre forskning.

Blandt andet har Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed været gode til at indgå i dialog med læger og forskere, hvilket ifølge Christian Lodberg Hvas er unikt for Danmark.

Fordi behandlingen ikke er generelt reguleret, kan der være forskelle i, hvordan den udføres rent praktisk.

Derudover kan det at donere sund afføring også sammenlignes med en bloddonation, da der skal et udbredt system til, hvis det skal kunne anvendes almindeligt.

Ligesom blod for eksempel ikke må være inficeret, skal en donorlort også screenes ordentligt inden brug, så den ikke gør modtageren mere syg.

FMT Clostridium dificile behandling europa hospitaler

I Danmark laver man flere FMT-behandlinger i forhold til befolkningen, som det ses på kortet til højre (Illustration: Aarhus Universitet)

FMT er meget effektiv og værd at bruge

Én af de første grunde til, at FMT aldrig blev almindeligt brugt, var en udbredt skepsis blandt læger til metoden.

Det gjaldt for eksempel også Christian Lodberg Hvas, inden han tog et nærmere kig og lavede sit eget studie:

Fakta: Bakteriebrug gennem historien

FMT virker meget moderne, men mennesket har længe brugt 'gode' bakterier til at fremme sundhed. For eksempel:

  • Den romerske historiker Plinius den ældre skrev i år 76 at syrnet mælk kunne hjælpe mod diarré, og vi spiser stadig surmælksprodukter som A38 for fordøjelsens skyld i dag. Plinius vidste ikke, at det var mælkesyrebakterier, der har den effekt, men det ved vi nu.
  • Fermentering af grøntsager bruger også bakterier til at forlænge deres holdbarhed, gøre dem mere næringsrige og lette at fordøje, noget som mange lande har gamle traditioner for. Det gælder for eksempel sauerkraut og pickles, japansk miso eller koreansk kimchi.
  • I 1941 bekæmper den tyske hærfører, Erwin Rommel, dysenteri hos sine folk, ved at efterligne lokale beduiner, der spiser frisk kamel-lort for at kurere sygdommen.

Kilde: 'Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden'

»Vi så på et studie fra Holland og tænkte, at resultaterne næsten var for gode til at være sande. Men vores egne resultater stemte fuldstændigt overens med dem fra Holland,« forklarer han.

I bekæmpelse af infektion med C. difficile klarer FMT sig meget bedre end antibiotika, som ikke forhindrer, at bakterien kommer tilbage.

Grunden til, at C. difficile holdes skarpt øje med på hospitaler, er nemlig, at hospitalerne bruger en del antibiotika til at bekæmpe andre sygdomme.

Og hvis antibiotika har slået mange af bakterierne i en patients tarme ihjel, baner det vejen for den genstridige C. difficile, der så inficerer en allerede svækket person.

Men FMT går anderledes til værks: De sunde tarmbakterier fra donorlorten er nemlig naturligt vant til at holde C. difficile i skak, så den ikke kan brede sig.

Det gør FMT til et godt eksempel på behandling med mikrobiota, hvor ‘gode’ bakterier bruges til at gøre os raske, modsat antibiotika, der slår bakterier ihjel for at gøre det. Når tarmbakterier bruges i ren form, kaldes det probiotika.

Mikrobiota-behandling og probiotika er netop områder, der interesserer mange forskere, fordi det ikke ligger under for antibiotikaresistens, der er et stigende problem i verden.

Og selvom FMT er en relativt ny behandling, der har bevist sit værd mod én type infektion, er der tegn på, at den kan mere endnu:

»Studier indikerer et væld af andre mulige sygdomme, metoden muligvis kunne behandle, såsom kronisk tarmbetændelse, infantil autisme og skrumpelever,« påpeger Christian Lodberg Hvas.

Hans entusiasme deles af Andreas Munk Pedersen, læge på Hvidovre Hospital, der har forsket meget i FMT og tarminfektioner:

»Hvis behandlingen kunne blive mere udbredt, ville det være lidt af en revolution, da det ville åbne for yderligere forskning og produktion af endnu bedre probiotika.«

menneske tarm bakterier mikroskopisk mikrobiom

Menneskets tarm vrimler med bakterier, der måske kan hjælpe os, hvis de bruges ordentligt. (Illustration: Shutterstock)

Interesse fra medicinalindustrien ville gavne FMT

På trods af manglen på lovgrundlag for den relativt nye behandlingsform, er der tegn på, at beslutningstagere i Europa har fattet interesse.

EU-Kommissionen har for eksempel planer om en ny lov på området i 2025, sådan at afføring bliver omfattet af loven om væv og celler fra mennesker.

»Udover love skal der også bedre teknisk vejledning til af de læger, der skal kunne udføre behandlingen, hvilket afhænger af Europarådet,« påpeger Christian Lodberg Hvas.

I Danmark sker der også udviklinger, for eksempel nye kliniske retningslinjer for behandlingen, der i år blev udgivet af fire danske lægeselskaber i fællesskab.

Men ligesom med andre fremskridt inden for medicin, begynder der først rigtigt at ske noget, hvis industrien får økonomisk interesse for metoden.

Og selvom nogle firmaer har taget behandlingen op, for eksempel Rebiotix, kan det ikke ligefrem kaldes en trend endnu.

»Vi har nu rigeligt viden om FMT og dens anvendelse, men for at udbrede metoden mangler man stadig midler og økonomisk vilje,« vurderer Andreas Munk Pedersen.

Én forklaring på manglen på interesse kunne, ifølge ham, være, at det er sværere at forestille sig FMT som et konkret produkt:

»At donere fæces fra en rask person virker jo som en meget pragmatisk løsning, og det lyder snarere som noget, man kunne klare hjemme i køkkenet, end som en pille man kan sælge.«

Og på mange måder er FMT og probiotika ikke så supermoderne, da mennesket længe har brugt sunde bakterier som kur.

Ikke desto mindre mener Christian Lodberg Hvas, at metoden har for stort potentiale til ikke at generere interesse og innovation:

»Man kunne godt forestille sig, at FMT kunne danne basis for at udvikle tarmmikrobe-baserede lægemidler, så der er god mulighed for, at industrien kan involvere sig og skubbe på,« vurderer han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk