Verdenskendt medicin ser ud til at give knogleskørhed
Ny dansk forskning viser, at det næstmest brugte lægemiddel i verden formentlig øger risikoen for knogleskørhed. Nu vil forskerne finde ud af, om resultatet holder – og hvordan patienter på den uundværlige medicin kan undgå den overraskende bivirkning.

Blodfortyndende medicin ser ud til at øge risikoen for, at verdens mange millioner patienter udvikler knogleskørhed som en utilsigtet og indtil nu helt overset følgevirkning af den blodfortyndende behandling med stoffet Clopidogrel. (Foto: santheo via photopin cc)

 

Et kæmpe dansk studium peger for første gang på, at verdens mest benyttede behandling mod blodpropper og hjertesygdomme har en alvorlig og helt overset bivirkning.

Medicinen Plavix bliver givet til millioner af mennesker i et væld af forskellige lande, fordi man mener, den virker effektivt og uden de store bivirkninger. Men nu viser danske forskere overraskende, at den blodfortyndende medicin formentlig øger risikoen for, at patienterne udvikler knogleskørhed og dermed risikerer at brække f.eks. ryg, hofte og håndled.

»Det ser ud til, at risikoen for at udvikle knogleskørhed er forøget med ca. 50 procent, primært hos dem, der har været på medicinen i et år eller længere tid.«

»Det er jo rigtig interessant, for Plavix har været et ’blockbuster-drug’ i en del år, hvor det har været nummer 1 og 2 på listen over de mest solgte medikamenter i verden, så rigtig mange er udsat for det. Den skadelige effekt er altså potentielt meget stor,« siger Niklas Rye Jørgensen, overlæge, dr.med. og ph.d. ved Glostrup Hospital.

Over 300.000 danskere med i undersøgelse af knogleskørhed

Fakta

Over en halv million danskere har så alvorligt knoglesvind, at der er tale om knogleskørhed (osteoporose). Knogleskørhed gør først ondt, når man brækker noget, men det sker til gengæld nemt, og det tager lang tid for knoglerne at hele. Derfor koster knogleskørhed både svie og smerte for den enkelte og mange penge for samfundet. Alene behandling af et brud på lårbenet koster ifølge et groft overslag fra Glostrup Hospital over to millioner kroner om året. (Se i øvrigt kommentarerne under artiklen.) Og så er dødeligheden blandt patienter med knogleskørhed 30 procent højere end gennemsnittet – især på grund af komplikationer og blodpropper under eller efter operationen samt infektioner. Kilder: Glostrup Hospital/Niklas Rye Jørgensen

Niklas Rye Jørgensen har sammen med både danske og udenlandske kolleger i en stor forskningsgruppe undersøgt 77.000 danske patienter. Det er samtlige patienter, som fra 1998-2008 er blevet behandlet med Plavix eller et andet medikament, der ligesom Plavix indeholder det aktive stof Clopidogrel.

Forskerne har via CPR-registre fundet frem til antallet af tilfælde af knogleskørhed hos patienterne og sammenlignet tallet med en kontrolgruppe på 230.000 danskere, som aldrig har fået Clopidogrel.

Efter at have justeret for andre faktorer, der kan påvirke risikoen for knogleskørhed, stod forskerne tilbage med noget, der ligner et tydeligt facit: Patienter på Clopidogrel brækker langt oftere hofter og håndled, samt oplever at rygraden falder sammen, end folk som aldrig har spist Clopidogrel. Tallet er helt oppe på 50 procent flere i gruppen af patienter, der har fået Clopidogrel, skriver forskerne i tidsskriftet Journal of Internal Medicine.

Intet bevis for, at Clopidogrel giver knogleskørhed

På trods af det høje tal gør Niklas Rye Jørgensen opmærksom på, at studierne ikke påviser en klar årsag. Forskerne mangler eksempelvis målinger af folks knogler, før og efter de spiste Clopidogrel, de kender ikke kalkindholdet i den enkelte krop, de kender ikke folks livsstil eller deres fysiske tilstand. Og hvem ved – måske er patienter på Clopidogrel generelt svagelige patienter, som i forvejen har lettere ved at brække knogler?

Patentet på Plavix udløb i 2012, så det står nu frit for, at andre medicinalvirksomheder kan sælge deres version af medicinalselskabet Sanofis udbredte lægemiddel. Dansk forsker anbefaler dog, at evt. bekymrede patienter bliver på Plavix. Læs hvorfor i boksen under artiklen. (Foto: Trounce)

Forskerne konkluderer derfor, at det ganske vist er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem Clopidogrel og knogleskørhed, men også at det er for tidligt at føle sig sikker.

»Det her giver nogle hypoteser om sammenhængen mellem Clopidogrel og risikoen for at udvikle frakturer, og dem skal vi arbejde videre med. Men det er først i kommende forsøg, at vi kan undersøge mere direkte, om det er skadeligt for den enkelte patient at spise Clopidogrel,« konstaterer Niklas Rye Jørgensen.

 

Advarsel: Drop endelig ikke medicinen!

Forskeren sender i samme åndedrag en kraftig advarsel til patienter, som tænker, at de nu må droppe Plavix, fordi de vil undgå at løbe den mulige store risiko for at udvikle knogleskørhed, også kaldet osteoporose.

»Det er ekstremt vigtigt, at patienterne bliver på medicinen. Clopidogrel nedsætter væsentligt risikoen for at få en ny blodprop, specielt for patienter i livslang behandling efter en blodprop i hjernen. Risikoen ved at droppe medicinen, vil jeg sige, er langt mere skadelig, end hvis man udvikler osteoporose, så de må for Guds skyld ikke holde op med at tage den,« lyder det fra Niklas Rye Jørgensen.

Fakta

Clopidogrel er siden 2008 kun blevet mere udbredt i Danmark. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 55.000 danskere i 2011 købte medicin med Clopidogrel på recept på apoteket.

Han bakkes op af professor ved Syddansk Universitet, overlæge på Hvidovre Hospital Gorm Jensen, der ikke har deltaget i studiet.

»Medicinen er livreddende, når man har fået en ballonbehandling i hjertet, så man skal blive ved med at tage medicinen - men det her er absolut noget, der skal undersøges nærmere. Det er helt oplagt,« siger Gorm Jensen, der også er forskningschef i Hjerteforeningen.

 

Mistanken opstod i studier af celler

Forskergruppen med Niklas Rye Jørgensen i spidsen har i mange år været interesseret i, hvordan celler kommunikerer med hinanden. Cellerne bruger blandt andet receptorer, som populært sagt gør dem i stand til at opfange signaler fra andre celler.

Forskerne har især boret sig ned i en gruppe kaldet P2-receptorer, som efter mange studier viste sig at have betydning for knoglernes opbygning. Dermed gemmer P2-receptorerne måske på en mekanisme, som man med tiden kan bruge til behandling af knogleskørhed.

Fakta

Sådan undgår du knogleskørhed Niklas Rye Jørgensen har fire enkle råd til forebyggelse af knogleskørhed: • Dyrk motion, hvor du bærer din vægt, f.eks. løb • Indtag tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin • Undgå rygning, alkohol og store mængder kaffe • Hold kropsvægten normal

Efterhånden opdagede forskerne dog til deres overraskelse, at P2-receptorerne i forvejen blev brugt i en særlig behandlingsform; Clopidogrel. I mange år har tanken nemlig været, at Clopidogrel udelukkende påvirker blodplader og forhindrer dem i at sætte sig sammen – så blodet kan holde sig tyndt, og så patienten ikke får nye blodpropper.

 

Museforsøg og registerstudier bekræfter mistanke

Niklas Rye Jørgensens gruppe forfulgte deres mistanke om, at medicinen kunne have den skadelige bivirkning ved først at lave forsøg på celler og siden på mus for at finde ud af, hvordan Clopidogrel påvirker P2-receptorerne (mere præcist en særlig undergruppe kaldet P2Y12). Begge forsøg, ledet af postdoc Susanne Syberg, viste, at Clopidogrel påvirkede cellerne til at danne mindre knoglevæv og give svagere knogler.

Nu ser tendensen fra celle- og museforsøgene altså ud til at blive bekræftet i mennesker. 

Spørgsmålet er så, hvad man kan gøre, hvis det viser sig, at der er hold i mistanken på stor skala?

Man kan spekulere over, om den virkelige årsag til højere risiko for knogleskørhed kan være tobaksrygning. Mange patienter med iskæmisk hjertesygdom har været rygere på et tidspunkt i deres liv, og rygning påvirker også knogleskørhed.

Gorm Jensen, forskningschef, Hjerteforeningen

»Man kan overveje, om man kan modvirke de dårlige effekter ved at scanne folk, før de får medicinen, eller måske ved at give patienterne et tilskud af kalk og D-vitamin. Men det er altså lige tidligt nok at lave anbefalinger, før vi har lavet de endelige forsøg,« bemærker Niklas Rye Jørgensen.

 

Næste skridt: Grundigt eksperiment med Plavix

Næste skridt er at stable et eksperiment på benene, som giver et troværdigt billede af, hvordan Clopidogrel virker på mennesker.

»Vi er nødt til at lave et godt, gammeldags, regelret klinisk kontrolleret forsøg, hvor vi giver én gruppe medicinen, mens en anden ikke får den. Det skal være sideløbende og på samme type patienter, hvor vi følger deres knoglestatus i det år eller to, de er med i forsøget,« fortæller Niklas Rye Jørgensen.

Problemet er, at Plavix er standardbehandling til patienter med blodpropper og hjertesygdomme, så det er uforsvarligt at bede en gruppe om at holde sig fra behandlingen for at se, om de undgår knogleskørhed.

 

Patienter med hjerneblødning kan hjælpe patienter med blodprop

Løsningen på det problem ligger med lidt held et andet sted på Glostrup Hospital. Hospitalet behandler ikke bare patienter med blodprop i hjernen, men også patienter med hjerneblødning. De to patientgrupper minder meget om hinanden, men hvor en blodprop i hjernen skal behandles med blodfortyndende medicin, ville det blot gøre skaden efter en hjerneblødning endnu værre. Patienter med hjerneblødning får derfor aldrig Clopidogrel.

En sammenligning af de to nogenlunde ens patientgruppers knogler og indhold af f.eks. kalk og mineraler – samt selvfølgelig deres risiko for at udvikle knogleskørhed – kan sandsynligvis give det endelige svar på, om Clopidogrel skader menneskers knogler, og dermed også gøre det lettere at komme med anbefalinger til, hvordan man undgår den ubehagelige bivirkning.

Forskerne mangler endnu at hive penge hjem til det opfølgende forsøg. Lykkes det, regner Niklas Rye Jørgensen med at kunne komme med en mere klar konklusion i løbet af et par år.

Andre typer medicin er ikke nødvendigvis løsningen

Patentet på Plavix udløb faktisk i 2012, så det står nu frit for, at andre medicinalvirksomheder kan lave deres version af medicinalselskabet Sanofis udbredte lægemiddel.

Niklas Rye Jørgensen er dog tilbageholdende med at anbefale, at man skal benytte chancen for at hoppe over på en anden medicin, nu der er rejst mistanke om, at Plavix giver knogleskørhed, hvad enten medicinen er en kopi eller en videreudvikling af lægemidlet.

»Der er enkelte alternative, nye stoffer, som rent faktisk virker kraftigere blodfortyndende, men vi kan heller ikke anbefale, at man hopper over på dem, for spørgsmålet er, om de virker endnu kraftigere på risikoen for at udvikle knogleskørhed, end Clopidogrel ser ud til at gøre. Det har vi slet ingen data på endnu,« siger han.

Resultat udspringer af kæmpe forskningsprojekt om knogleskørhed

Niklas Rye Jørgensen har i 18 år fokuseret på, hvordan knoglerne løbende nedbrydes og genopbygges ved at forsøge at forstå, hvordan knogleceller signalerer til hinanden.

Sammen med professor, overlæge Peter Schwarz fra Glostrup Hospitals Forskningscenter for Aldring og Forebyggelse har Niklas Rye Jørgensen startet og er i dag leder af det største europæiske forskningsprojekt inden for knogleskørhed, kaldet ATPBone.

Forskerne fra ATPBone-samarbejdet håber, at deres arbejde kan munde ud i nye lægemidler, der sætter skub i ekstra knoglevækst uden risiko for bivirkninger.

Kilde: Glostrup Hospital

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker