Varigt vægttab: Har et dansk forskerhold endelig knækket koden?

Kombinationen af fedmemedicin og motion giver unikke fordele for svært overvægtige, siger et dansk forskerhold. (Foto: Shutterstock)

Kombinationen af fedmemedicin og motion giver unikke fordele for svært overvægtige, siger et dansk forskerhold. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
06 maj 2021

Der findes et væld af slankekure, der har kortvarig effekt. Men hvilken metode skal man bruge, så de tabte kilo ikke kommer igen? 

Et nyt bud er en kombi-løsning: Kombinationen af fedmemedicin og motion rammer det biologiske system på to måder, sådan at den samlede effekt bliver dobbelt så god som de to tilgange hver for sig. 

Det mener et forskerhold fra Københavns Universitet i hvert fald efter nye forsøg, skriver Politiken og Københavns Universitet. Du kan se illustrationer af forskernes resultater nederst.

215 svært overvægtige deltog i forsøget, og efter et vægttab på i gennemsnit 13,1 kg blev deltagerne inddelt i fire grupper:

  • To af grupperne fik placebomedicin – heraf skulle den ene gruppe motionere.
  • De to sidste grupper fik rigtig fedmemedicin – heraf skulle den ene gruppe også motionere.

Her kan du høre professor Signe Torekov fortælle om det nye forsøg (Video: Københavns Universitet)

Efter et år havde gruppen, der både motionerede og tog rigtig fedmemedicin, dobbelt så stor reduktion i fedtprocenten som den anden motions-gruppe og den anden fedmemedicin-gruppe, skriver Politiken.

Denne gruppe havde samtidig, som den eneste gruppe, tabt sig yderligere – knap tre kg i gennemsnit.

Over for Politiken kalder professor Bente Klarlund Pedersen, der ikke har været involveret i studiet, resultaterne for lovende, men påpeger, at fedmemedicin kun bør bruges af svært overvægtige.

Forskernes nye resultater er publiceret i et videnskabeligt studie i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

Kroppen forsøger at genoprette vægten efter et vægttab. Men kombinationen af træning og fedmemedicin var bedst til at holde vægten nede.  (Illustration: Karina Kjærgård Kranker)

Kombinationen af træning og fedmemedicin var dobbelt så effektiv til at fjerne fedtmasse fra kroppen som indsatserne var hver for sig. (Illustration: Karina Kjærgård Kranker)

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.