Urter kan erstatte antibiotika til syge høns
Forskere vil erstatte antibiotika i fjerkræindustrien med lægemidler udvundet fra kinesisk malurt

Kinesisk malurt kan muligvis erstatte noget af den antibiotika, der bruges i fjerkræproduktionen. (Foto: Colourbox )

Kinesisk malurt kan muligvis erstatte noget af den antibiotika, der bruges i fjerkræproduktionen. (Foto: Colourbox )

Tynd grøn afføring og en krop som en spærreballon på ben. Sådan beskriver hønseavlere symptomerne hos fugle, der er angrebet af sygdommen coccidiose.

Sygdommen, der også angriber kalkuner, ænder og vildtfugle, skyldes encellede parasitter, coccidier. Den kan være dødelig - og ikke nok med det: Parasitten gør hønsene mere udsatte for tarmbrand, en betændelse, der skyldes bakterien 'Clostridium perfringens', som lever i hønsenes tarmkanal. Et udbrud af coccidiose kan derfor blive en kostbar affære for hønseavleren.

Kinesisk malariamedicin

Nu viser det sig, at det måske er muligt at forebygge og helbrede coccidiose og tarmbrand med naturlige stoffer udvundet fra lægeplanter, der anvendes i traditionel, kinesisk medicin.

Det mener Ole Callesen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet, som vil undersøge mulighederne for at erstatte stofferne med udtræk fra kinesisk malurt 'Artemisia annua'. Forskerne interesserer sig for netop denne plante fordi den indeholder stoffet artemisinin, der i forvejen anvendes til bekæmpelse af malariaparasitter.

Coccidierne minder om malariaparasitter, og der er allerede set eksempler på, at artemisinin kan dræbe coccidier. Derudover indeholder planten æteriske olier, som har en antibakteriel virkning.

Kinesisk plante i dansk produktion

Planten, der er i familie med vores almindelige malurt og med esdragon, dyrkes i Asien og Afrika. Her anbefaler Verdenssundhedsorganisationen(WHO) befolkningen at dyrke den som et alternativ til den dyre, vestligt fremstillede malariamedicin.

Udtræk fra planten findes også i visse typer af urtemedicin, der forhandles her i landet. Forskerne fra det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har imidlertid forsøgt at dyrke planten i Danmark med godt resultat.

Derfor vil de undersøge mulighederne for at dyrke kinesisk malurt kommercielt i Danmark. Samtidig vil de udvikle fodertilskud og medicin af de stoffer, der kan udvindes fra planten. Projektet er blevet støttet af Det Strategiske Forskningsråd med 14,2 millioner kroner. Ud over det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet deltager en række andre forskningsinstitutioner og virksomheder i projektet, nemlig Fødevareøkonomisk Institut, KU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet, Slagteriernes Forskningsinstitut og DHI, samt firmaerne Nutridoc og Biosynergy.

Bedre for miljø og sundhed

Siden halvfjerdserne har man kunnet forebygge coccidiose og tarmbrand ved hjælp af antibiotika, som tilsættes foderet. I Danmark ligger forbruget af stofferne, de såkaldte ionophore coccidiostatika på cirka 100 gram pr. slagtekylling - eller i alt godt 13 tons pr. år.

Forskning og myndigheder har sat spørgsmålstegn ved sikkerheden i disse midler. Forsøg fra KU Pharma viser nemlig, at coccidiostatika passerer gennem fjerkræet og udvaskes til miljøet. Her kan de være dødelige for vandlevende organismer og dermed skade økosystemet.

Samtidig kan ukritisk brug af antibiotika øge risikoen for, at bakterier udvikler resistens og bliver modstandsdygtige over for stofferne. Hvis disse bakterier kommer ud i miljøet, og resistensen spreder sig til andre bakteriestammer, kan det betyde, at almindelige infektionssygdomme ikke længere kan behandles med antibiotika.

Derfor vil man i EU begrænse brugen af antibiotika generelt, og man regner med at de ionophore coccidiostatika skal udfases senest i 2012 - eller når der er fundet alternativer, som her i udtrækket fra den kinesiske malurt.

Ole Callesen mener at sandsynligheden for, at bakterierne udvikler resistens over for de antibiotiske stoffer i kinesisk malurt, er meget lille. De naturlige stoffer har været brugt i tusinder af år i Kina, uden at man har set resistente bakterier.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker