Unik dansk sundhedsplejerskeordning har reddet børns liv
Sundhedsplejersker kan formidle vigtig, ny viden - og det har forhindret mange tilfælde af vuggedød, konkluderer nyt studie.
sundhedsplejerske eller sygeplejerske med mor og spædbarn

Forældre er bedre til at tage sundhedsfalige guidelines til sig, hvis de kommer fra en sundhedsplejerske, lyder det i nyt studie fra VIVE. (Billede: Shutterstock) 

Forældre er bedre til at tage sundhedsfalige guidelines til sig, hvis de kommer fra en sundhedsplejerske, lyder det i nyt studie fra VIVE. (Billede: Shutterstock) 

Da man i 1991 fandt ud af, at risikoen for vuggedød faldt, hvis spædbørn sov på ryggen, lavede flere lande deres retningslinjer for nye forældre om. 

Effekten kunne ses med det samme. Spædbørnsdødeligheden faldt - men ikke lige hurtigt i alle lande. I Danmark, Sverige og Norge faldt den betydeligt hurtigere sammenlignet med andre OECD-lande. 

Nu har forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fundet ud af hvorfor: 

I et studie beskriver de, at vores sundhedsplejerskeordning, hvor sundhedsplejerskerne kommer hjem til de nybagte forældre op til ni gange i løbet af det første år af barnets liv, har haft en afgørende rolle.

Årsagen til det bratte fald i dødsfald er, at forældre fik overleveret de nye retningslinjer fra sundhedsplejerskerne. Og det har reddet liv, konkluderer forskerne i studiet.

spædbarn sover på ryggen i vugge

Efter de retningslinjer blev indført om, at spædbørn skal sove på ryggen, faldt børnedødeligheden på nogle måneder med lige så meget, som den havde gjort de foregående 40 år, fortæller VIVE. (Billede: Shutterstock) 

»Det er en meget simpel guideline, men det var svært at få ud til forældrene, fordi det stod i fuldstændig modsætning til, hvad tidligere råd havde fortalt,« siger Jane Greve, professor MSO hos VIVE og en af forfatterne bag studiet, til Videnskab.dk.

Derudover sover spædbørn tungere og længere, hvis de ligger på maven, hvorfor det tidligere var en udbredt sovestilling. Men det har siden vist sig, at det indebærer en øget risiko for vuggedød, hvorfor nye vaner og retningslinjer skulle indpodes hos forældrene.

»Og her viser vores studie, at det har været afgørende, at det var sundhedsplejerskerne, der overleverede de nye retningslinjer - i modsætning til, at de blev overleveret af avisartikler, nyhedsoplæsere eller andre informationskampagner.«

En evaluering fra 1993 viste, at 62 procent af forældrene vurderede, at de hjemmebesøgende sundhedsplejersker var deres vigtigste kilde til information i forhold til retningslinjer om børnenes sovepositition. 

Fra år 1990 til år 2000 faldt vuggedød med 80 procent fra 20 dødsfald ud af 10.000 børn i Danmark til 4 dødsfald ud af 10.000 børn. I dag er det tal nede på 1,6 ud af 10.000 børn

I studiet konkluderer forskerne, at informationskampagnen gennem sundhedsplejerskeordningen har stået for en fjerdedel af nedsættelsen af børnedødelighed over de seneste 40 år. 

Nedbringer uligheden i forventet levetid 

Dertil beskriver studiet, at effekten viser sig på tværs af de socioøkonomiske skel, påpeger Jane Greve. 

»Vi kan se, at når man lader informationen komme via sundhedsplejersker, så har det meget stor effekt - men også en bred effekt, hvor særligt de forældre, der blandt andet har korte uddannelser og lav indkomst, får gavn,« siger hun.

»Normalt ser vi, at det er de højtuddannede, der ændrer adfærd, når der kommer nye sundhedsrelaterede anbefalinger. Det er ofte dem, der samler ny viden op og dermed også får mest ud af den. Men med sundhedsplejerskesystemet i en formidlerrolle reduceres det socioøkonomiske gab,« siger Jane Greve og fortsætter:

»Budskabet blev bragt ud til alle befolkningsgrupper, også dem uden uddannelse og familier med indvandrerbaggrund, og netop for disse grupper finder vi en særlig stor effekt,« siger hun og påpeger, at ordningen på den måde også har nedbragt uligheden i forventet levetid. 

Konklusionerne er troværdige, mener lektor 

»Overordnet synes jeg, forskernes konklusioner er velunderbyggede,« siger Bodil Hammer Bech, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Hun har ikke selv været med i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

I naturlige eksperimenter som dette, hvor man ikke har mulighed for at have kontrolgrupper eller lave randomiserede forsøg (lodtrækningsforsøg), kan der være alternative forklaringer på ens konklusioner.

Men det er forskerne bag dette studie også opmærksomme på, tilføjer hun. 

»Deres data er god, og der er umiddelbart ikke andet, der kan forklare det store fald af vuggedød, vi ser omkring tidspunktet, hvor de nye retningslinjer bliver foldet ud,« siger hun. 

graf over nedgang i vuggedød for forskellige lande omkring 1991

Oversigt over antal tilfælde af vuggedød per 10.000 fødsler i forskellige lande. Ved indførelsen af de nye retningslinjer i årene efter 1991 er en klar skillelinje for samtlige lande - men i Norge, Sverige og i Danmark så man det procentmæssige største fald, som grafen til højre viser. Retningslinjerne indholdt også råd om rygning og om, at børnene ikke skulle have det for varmt i søvnen. (Grafer: Jane Greve et al.

Fungerer som bindeled mellem viden og hverdagspraksis

Anders Horsbøl, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, finder også studiets konklusioner troværdige. 

»Der er mange ting, man skal forholde sig til, når man bliver forældre, og her kan sundhedsplejersken være med til at filtrere den information, der er vigtig, og hvad der ikke er,« siger han til Videnskab.dk.

»Sundhedsplejerskerne kan være en mellem-aktør mellem en sundhedsfaglig viden og folks hverdagspraksis. Det kan også være med til at forklare, hvorfor de når ud til folk, der normalt ikke orienterer sig mod sundhedskampagner.«

Ifølge Anders Horsbøl kan studiet også rumme en lektion til den grønne omstilling: 

»Det tyder på, at hvis vi eksempelvis kan få troværdige rådgivere til at hjælpe folk med at anvende ny, energisparende teknologi, så kan det gøre en forskel. Nogle, der har faglig viden og samtidig kender hverdagen hos dem, der skal have hjælp,« siger han.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.

Stadig relevant - særligt i udlandet

Selvom indførelsen af de nye retningslinjer ligger mange år tilbage, er det fortsat relevant at beskæftige sig med, mener Jane Greve. 

»Vuggedød er stadig en hyppig dødsårsag blandt småbørn flere steder i verden. Blandt andet i USA, hvor det er den mest dominerende dødsårsag, og der er stadig mange børn, der sover på maven. Det er blandt de lavest uddannede med de laveste indtægter og i den ikke-hvide del af befolkningen, hvor det er mest udtalt,« siger hun. 

»I det lys er det meget relevant fortsat at se på, hvordan man får implementeret den adfærdsændring, som de kliniske retningslinjer lægger op til.«

Studiet er publiceret i The Review of Economics and Statistics.

Den stik modsatte historie ti år forinden understreger vigtigheden af evidens

Ifølge Tine Brink Henriksen, professor i neonatologi (læren om sygdomme blandt nyfødte) understreger studiet, at helbredstiltag, der er baseret på god evidens, kan redde mange. 

Men der har også været eksempler, hvor guidelines ikke har bygget på stærk evidens, fordi man har manglet forskning, tilføjer hun. 

»I dette studie er der fokus på den gode historie, men hvis vi går bare ti år tilbage i tiden (hvor man endnu ikke havde evidens, red.), ser vi jo egentlig det modsatte,« siger Tine Brink Henriksen og uddyber: 

»I 1970’erne anbefalede myndighederne internationalt, at spædbørn skulle sove på siden eller ryggen, og på dette tidspunkt var der vist cirka en lige så lav forekomst af vuggedød som nu. Men i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne begyndte man i stedet at rådgive om, at barnet ’aldrig skulle sove på ryggen’. Og her steg hyppigheden af vuggedød voldsomt, indtil kampagnen ’back to sleep’ startede i 1990’erne.«

Der er imidlertid ikke lavet undersøgelser, der peger på, at stigningen i vuggedød også var betinget af hurtig udbredelse af det dårlige råd. Men Jane Greve er enig i, at den historie understreger betydningen af evidensbaserede guidelines: 

»For at kunne komme med stærke anbefalinger kræver det, at der findes tilstrækkeligt mange gode videnskabelige studier, som alle peger i samme retning. Det er ikke altid, man kan finde det,« siger hun.

»Der findes mange guidelines på andre områder, hvor der ikke er stærk nok evidens, og hvor guidelines derfor bygger på svag evidens, og anbefalingerne derfor bliver svage.« 

Hun tilføjer, at i forhold til guidelines om, at spædbørn skal sove på ryggen, så var der forskere, der pegede på dette allerede mange år før. De havde bare på det tidspunkt endnu ikke nok studier, der var overbevisende nok - de kom først omkring 1989-1991.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk