Unge lærer af deres forældre at have ondt
Unge med kroniske og uspecifikke smerter har ofte forældre med kroniske smerter.

Det er især piger, der rapporterer om uspecifikke, kroniske smerter, hvilket kan hænge sammen med blandt andet arv, miljø og hormoner. (Foto: Colourbox)

Det er især piger, der rapporterer om uspecifikke, kroniske smerter, hvilket kan hænge sammen med blandt andet arv, miljø og hormoner. (Foto: Colourbox)

Næsten halvdelen af unge i en sundhedsundersøgelse rapporterede om uspecifikke, kroniske smerter.

Unge, som har forældre med kroniske smerter, fortalte i øvrigt oftere om egne smerter.

»Sandsynligvis er det en blanding af miljø og genetiske årsager,« siger ph.d.-studerende Gry Børmark Hoftun ved Institut for laboratoriemedicin, børne- og kvindesygdomme ved NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet).

Unge med forældre, der er skilt, har oftere smerter, hvis den forælder, som de bor hos, også har smerter.

»Blandt unge, som bor hos mor, var der en stærk sammenhæng mellem smerter hos mor og smerte hos den unge, men ingen klar sammenhæng med smerte hos far,« siger Gry Børsmark Hoftun.

Det sidste fund peger i retning af, at miljø har en stor betydning. Forældrene kan fungere som rollemodeller for deres børn, altså tillært smerteadfærd.

Gry Børsmark Hoftun mener, at disse fund er nyttige for dem som undersøger og behandler børn med kronisk uspecifikke smerter. Det er vigtigt at gøre forældrene klar over, at børn efterligner deres forældres reaktionsmønster.

Forældrene bør ikke have for meget fokus på hverken deres egen eller barnets smerte. De bør hellere bruge afledningsteknikker, mener forskeren.

Næsten halvdelen har kroniske smerter

44 procent af de 7.373 unge, som svarede på spørgsmålene om smerte i undersøgelsen Ung-HUNT 3, opgav, at de har uspecifikke kroniske smerter – det vil sige, at de har kroniske smerter, som man ikke kan finde en medicinsk årsag til.

De fleste af disse opgav, at de har smerter på mere end ét sted, og 80 procent af dem med smerter siger, at det påvirker fritidsaktiviteter og hverdagslivet.

»Dette er vigtig viden, ikke mindst for at berolige bekymrede forældre, som tror, at børn med kroniske smerter har en alvorlig sygdom,« siger Fry Børsmark Hoftun.

»Som oftest er dette ikke tilfældet. Det er tværtimod almindeligt, at børn og unge plages af smerter, og at dette som regel skyldes andre faktorer end alvorlig sygdom.«

Piger er mere plaget af smerter end drenge

Blandt unge, der boede hos deres mor efter forældrenes skilsmisse, var der en stærk sammenhæng mellem smerter hos moren og smerte hos den unge. (Foto: Colourbox)

Der er mange flere piger end drenge, som opgiver, at de har kroniske smerter, end drenge. Hele 54 procent af pigerne opgiver sådanne smerter, mens det blandt drengene kun er en tredjedel. Men er det virkelig sådan, at piger har mere ondt end drenge?

»Pigerne opgiver i hvert fald mere smerte. Baggrunden for dette er uvist, men det kan hænge sammen med kønsroller. Drenge skal være seje og kunne håndtere smerte, mens piger snakker mere om smerte og oftere deler med venner.«

Også kønshormoner kan have en betydning, da flere studier har vist, at forskellen mellem drenge og piger opstår, når de kommer op i teenageårene. Det er påvist, at kønshormoner påvirker smertebanerne forskelligt.

»Samtidig er både angst og depression hyppigere hos piger, og dette er tilstande som igen er forbundet med kronisk smerte,« forklarer Gry Børsmark Hoftun.

Mulige årsager til smerterne

Forskerne så også på sammenhængen mellem angst og depression og kronisk smerte hos unge.

Dette studie kan ikke sige, om angst og depression er årsag til kroniske smerter, eller om det er smerte over tid, der giver angst og depression, men ifølge Gry Børsmark Hoftun findes der andre studier, som støtter den første teori.

»Vi så også, at overvægt, rygning og alkohol er stærkt forbundet med smerte,« siger hun.

Dette er viden, som kan være nyttig i mødet med unge med uspecifikke kroniske smerter. Unge bør informeres om denne sammenhæng.

»Dette kan være et udgangspunkt for at behandle smerte og for at fremme en sund livsstil,« siger Gry Børsmark Hoftun, som mener, at det derudover er vigtigt at have fokus på psykisk sundhed og tilbyde hjælp, hvis der er mistanke om, at en ung person lider af angst, depression eller har andre psykiske problemer.

»Det havde været interessant at følge op på unge fra HUNT 3 for at se, hvor mange som fortsat rapporterede om kronisk smerte som voksne, og videre se på hvad der kendetegnede disse i deres ungdomsår,« konkluderer Gry Børsmark Hoftun.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk