Undgå alvorlige cykeluheld: Her skal du være opmærksom
De fleste og mest alvorlige uheld er soloulykker, men pas også på i kryds. Få forskernes tips til, hvor du skal passe ekstra meget på.
cykeltrafik cyklister trafik ulykker veje cykler uheld sikkerhed soloulykker

Parkerede biler, ujævn vejbane og cykling på vej i stedet for sti ser ud til at øge risikoen for uheld. (Foto: Kristoffer Trolle/Flickr)

Parkerede biler, ujævn vejbane og cykling på vej i stedet for sti ser ud til at øge risikoen for uheld. (Foto: Kristoffer Trolle/Flickr)

Det er, som de synger i den gamle sang: En cykel har mange fordele. Man kommer hurtigt omkring i den friske luft, det er nemt at finde en parkeringsplads, det er sundt at træde i pedalerne, den udleder ikke CO2, og den er meget billigere end en bil.

Men ikke alt er fryd og gammen på den tohjulede: 4.700 cyklister kom alvorligt til skade på de danske veje i 2018, viser de seneste tal fra Landspatientregistret ifølge Danmarks Statistik

Alkohol og cykling er, som du nok kan gætte, en dårlig kombination, ligesom det selvfølgelig heller ikke er en god idé at kigge på mobilen, mens du cykler.

Men der er også andet, du kan gøre, for at reducere din risiko for at styrte eller blive påkørt.

Her følger 4 tips til, hvor og hvornår du som cyklist ifølge forskning skal være ekstra påpasselig i trafikken.

1) Vær ekstra vaks i kryds med cykelstier

Alvorlige ulykker, hvor cyklister bliver påkørt eller kolliderer med andre trafikanter, sker ofte i vejkryds, fortæller trafikforsker Harry Lahrmann, der har lavet flere studier om cykeluheld.

Andre steder på vejstrækningen kan cykelstier gøre turen mere sikker. 

2/3 af alvorlige ulykker sker i kryds


Ifølge Rådet for Sikker Trafik blev 1.817 cyklister dræbt eller kom alvorligt til skade i krydsulykker i Danmark i perioden 2013-2017. 

Det svarer ifølge rådet til, at to ud af tre alvorlige cyklistulykker sker i kryds

Men den regel gælder ikke i kryds.

Paradoksalt nok stiger antallet af krydsulykker, hvis der bliver anlagt cykelstier helt op til, så de tohjulede skal over vejen i en afmærket bane. 

»Cykelstier skal bygges med omhu. En lang række studier viser, at de ikke nødvendigvis giver færre uheld,« siger lektor Harry Lahrmann, der er en del af Forskningsgruppen for Trafik på Aalborg Universitet. 

»Stierne øger sikkerheden på strækningen, men når cyklisterne kommer hen til et kryds, hvor de skal interagere med andre trafikanter, går det galt,« fortsætter han.

Uheld i kryds med cykelstier skyldes ofte, at biler og cyklister før krydset er adskilt og derfor ikke er opmærksomme på hinanden. 

»Når de så øjeblikket efter skal dele køreareal i krydsene, sker det, at de højre- og venstresvingende bilister glemmer, at de har vigepligt,« siger Harry Lahrmann.

cykeltrafik cyklister trafik ulykker veje cykler uheld sikkerhed soloulykker

Når der er cykelsti i et kryds, sker der ifølge Harry Lahrmann flere uheld. (Foto: Tony Webster/ Flickr)

I nogle kryds kan tunneller og ordentlige trafiklys være en løsning, foreslår forskeren: 

»Det bedste, man kan gøre, er at lave tunneler, broer eller ordentlige signaler, så der ikke opstår konflikter mellem biler og cykler i krydset. Det hjælper også at lade cykelstierne ophøre et stykke tid før et kryds, men det kan cyklisterne ikke lide,« siger han.

Rådet for Sikker Trafik har formuleret følgende anbefalinger til cyklister for at undgå krydsulykker: 

  • Brug to sekunder mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje
  • Vær opmærksom på højresvingende biler bagfra og venstresvingende biler forfra

2) Klæd dig i pangfarver

Pangfarvet jakke eller vest, så du er til at få øje på, er en nem og effektiv måde at nedsætte risikoen for at komme galt afsted.

Harry Lahrmann har tidligere stået i spidsen for et studie, der viste, at cyklister, som var iført en skriggul cykeljakke, kom ud for 48 procent færre ulykker end cyklister i normalt tøj. 

Eksperimentet er et af de få herhjemme, som har undersøgt videnskabeligt, hvordan antallet af cykelulykker kan nedbringes. 

»Alle bør have en eller anden form for pangfarvet og gerne også selvlysende beklædning på, når de cykler. Det kan være en cykeljakke, men det kan lige så godt være en sikkerhedsvest,« sagde Harry Lahrmann til Videnskab.dk, da forsøget blev publiceret i 2015. 

I forsøget, der blev kaldt Projekt Cykeljakken, deltog 6.793 cyklister fra hele Danmark. 3.402 af dem fik udleveret en pangfarvet overtræksjakke, som de lovede at cykle med i et år, mens den anden halvdel cyklede i deres almindelige tøj. 

Læs om forsøget i artiklen: Trafikforsker: Alle bør cykle i pangfarvet tøj. 

pangfarvet tøj cykel cyklister lykra selvlysende reflekstøj refleksveste sikkerhed cykling ulykker

3.402 danske cyklister testede i et helt år effekten af en tynd, pangfarvet jakke med smalle reflekser. De kom ud for halvt så mange uheld med et motorkøretøj indblandet i forhold til en lige så stor kontrolgruppe, der cyklede i deres almindelige tøj. (Foto: Sasja Hansen)

3) Pas også på, når du er alene

Langt over halvdelen af de tusindvis af cykeluheld, der sker på de danske veje, er soloulykker, hvor der ikke er andre involveret end den forulykkede cyklist. 

»Eneuheld fylder utrolig meget i studier om cykelulykker, hvor vi har kigget på skadestuedata, i landspatientregistret og befolkningsundersøgelser,« fortæller Harry Lahrmann, som har lavet en analyse af selvrapporterede cykeluheld, der skete på de danske veje mellem 2012 og 2013.

Analysen, som er publiceret i tidsskriftet Journal of Safety Research, viser, at solouheld oftere førte til mere alvorlige skader, end ulykker, hvor der er flere parter involveret. Læs om eneulykkerne i denne artikel.  

På Danmarks Tekniske Universitet er forskere nået frem til samme resultat i studier, hvor de har analyseret journaler fra skadestuen på Aarhus Universitetshospital.

»Vi lavede også en spørgeskemaundersøgelse for et års tid siden, hvor vi spurgte ind til, hvordan forulykkede cyklister var kommet til skade,« siger en af forskerne bag studiet, Marcus Skyum Myhrmann, der er ph.d.-studerende og trafikforsker på DTU.

»Der var 60 procent, som sagde, at det var i solouheld,« tilføjer han.

Mønstre i skadestuedata


et lille studie fra DTU var der et par mønstre i de få soloulykker, som var beskrevet i journaler fra Aarhus Universitetshospital: 

  • Flere cyklister kom alvorligt til skade på veje, hvor der var en cykelsti, men hvor de af en eller anden grund - for eksempel at stien var dårligt vedligeholdt - cyklede ude på vejen. 

  • Soloulykker efter mørkets frembrud var alvorligere end ulykker i dagslys.

  • Cyklister, der styrtede på en cykelsti uden ret meget trafik, kom alvorligere til skade end cyklister, der forulykkede på cykelstier med meget trafik. 

»Det sidste hænger nok sammen med, at man kan cykle hurtigere, når der ikke er ret meget trafik. Og jo mere fart man har på, desto højere er risikoen for, at man kommer alvorligt til skade, hvis man har et uheld,« siger Marcus Skyum Myhrmann. 

Soloulykker overses

Soloulykkerne går ofte under radaren, fordi de sjædent indgår i de officielle ulykkesstatistikker fra Vejdirektoratet. Det kan man læse i en tidligere artikel på Videnskab.dk.  

Trafikforskere har kun sporadisk viden om solouheld, blandt andet fra skadestuers journaler, hvor der engang imellem står en lille smule om, hvordan og hvor ulykkerne er sket. 

I et lille studie har Marcus Skyum Myhrmann og kolleger fra DTU for eksempel analyseret data om cyklister, der kom på skadestuen på Aarhus Universitetshospital, efter at være forulykket på egen hånd. Du kan læse om resultaterne i faktaboksen 'Mønstre i skadestuedata'.

4) Pas på dårligt vedligeholdte stier

Høje kantsten, skarpe sving og genstande på sti eller vej, for eksempel signalstandere og parkerede biler, øger risikoen for solouheld, fortæller Kira Hyldekær Janstrup, der er trafikforsker og lektor på DTU og har flere studier om cykelsikkerhed på sin publikationsliste.

»Vi har lige lavet et studie, hvor vi i samarbejde med Cyklistforbundet har fundet seks temaer, som gør, at cyklister har en problematisk rejse eller føler sig utrygge,« fortæller Kira Hyldekær Janstrup. 

»De ting, folk nævner som utryghedsskabende, er de samme, som i andre studier ser ud til at øge risikoen for uheld. Det er blandt andet parkerede biler, rundkørsler, huller og dårlig vedligeholdelse af veje og cykelstier,« tilføjer hun. 

cykeltrafik cyklister trafik ulykker veje cykler uheld sikkerhed soloulykker

Soloulykker sker ofte på cykelstier, der ikke er ryddet for blade, sne, is og affald, viser forskning. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)  

Kira Hyldekær Janstrup og Harry Lahrmann har i flere år efterspurgt bedre landsdækkende og systematisk dataindsamling om cykelulykker på de danske veje. De advarer kommunerne mod at lave snuptagsløsninger baseret på mavefornemmelser, når de bygger om for at øge trafiksikkerheden. 

Dog er forskerne sikre på, at bedre vedligeholdelse af veje og cykelstier kan nedbringe antallet af ulykker. Det indebærer også, at der bliver ryddet ordentligt for sne og is.

»Flere studier viser, at vejvedligeholdelse er ekstremt vigtigt, hvis man vil øge sikkerheden. Det inkluderer, at man rydder vejbaner og cykelstier for sne, blade og grene, og at der ikke er huller i vejen,« siger Kira Hyldekær Janstrup.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk