Uhyggelig musik er mere skræmmende med lukkede øjne
Hjernen reagerer stærkere på uhyggelig musik, når man lukker øjnene. Opdagelsen kan måske føre til nye behandlingsmetoder for forskellige hjernesygdomme, mener forskerne.

Hvis man ellers har lyd på, hjælper det måske ikke frygteligt meget at lukke øjnene til den berygtede bruserscene i Hitchcock-filmen Psycho. (Foto: Piscis13)

Hvis man ellers har lyd på, hjælper det måske ikke frygteligt meget at lukke øjnene til den berygtede bruserscene i Hitchcock-filmen Psycho. (Foto: Piscis13)

Selvom mange måske havde det på fornemmelsen, er der nu videnskabeligt belæg for påstanden: Uhyggelig musik bliver mere uhyggelig, når man lukker øjnene.

Den nye opdagelse er gjort af forskere fra Tel Aviv University i Israel med professor Talma Hendler i spidsen og er netop publiceret i det tværvidenskabelige tidsskrift PLoS One.

Forskerne satte 15 forsøgspersoner til først at lytte til uhyggelig Hitchcock-lignende musik og derefter neutral musik, alt imens deres hjerner blev scannet med en fMRI-scanner. Begge typer musik blev afspillet for forsøgspersonerne to gange - en gang med lukkede og en gang med åbne øjne.

Musik manipulerer

Resultaterne viste, at aktiviteten i amygdala, på dansk også kaldet mandelkernen eller frygtcenter, blev markant øget, når forsøgspersonerne havde lukkede øjne. Amygdala er et område i hjernen, som blandt andet håndterer frygt og andre følelser.

»Musik kan nemt tage ens subjektive personlige oplevelse og manipulere den. Vores nye resultater viser imidlertid, at effekten ikke kun er subjektiv. Med fMRI-scanneren kunne vi se, at særlige ændringer i hjernen er mere udtalte, når en persons øjne ikke er i brug,« siger Talma Hendler, hjerneforsker og psykiater, i en pressemeddelelse.

Også i mørke

De fleste kender til, at uhyggelige lyde bliver forstærket i mørke, men for at eliminere den fejlkilde blev forsøget også efterprøvet i et fuldstændig mørkt rum, og selv her viste det samme sig at være tilfældet. Igen fandt forskerne øget aktivitet i amygdala, når forsøgspersonerne lukkede øjnene.

Professor Talma Hendler forklarer, at det at lytte til lyde med lukkede øjne ser ud til at lave en direkte forbindelse til de områder af hjernen, som håndterer følelser.

Selvom forsøget kun dokumenterede en effekt ved uhyggelig musik, mener de israelske forskere, at også effekten ved glad musik vil blive forstærket, når man lukker øjnene.

Forskerne håber, at opdagelsen på lang sigt vil kunne føre til nye og bedre metoder til at behandle blandt andet Alzheimer, Parkinson og andre neurologiske sygdomme uden at ty til kemiske indgreb.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk