Tusindvis af danske børn får dræn i ørerne uden beviselig effekt

Intet andet land i verden lægger så mange dræn i ørerne på børn, som vi gør i Danmark.

Hvert år lægger speciallæger over hele landet over 60.000 øredræn, især i småbørn. Hele 3 ud af 10 børn har fået indsat dræn, inden de fylder 5 år.

De mange dræn koster årligt samfundet op mod 40 millioner kroner, vel at mærke selvom videnskaben kun giver ringe evidens for behandlingen med øredræn.

Vi ved med andre ord ikke med sikkerhed, om øredræn alt i alt er en god behandling mod mellemørebetændelse.

Flere studier viser oven i købet, at mellemørebetændelse som regel går i sig selv igen uden at efterlade mén hos børnene, uanset om de har fået dræn eller ej.

Professor: Underlig prioritering

Grundlaget for at ilægge dræn i børn virker altså umiddelbart ret tyndt. Den danske praksis får nu flere professorer til at undre sig.

»Man kan jo godt spørge, hvorfor Danmark er det land, der har langt den største hyppighed af drænanlæggelse uden evidens for god effekt og til en ikke ydmyg samfundsudgift på mange millioner kroner om året, når vi gerne vil have et evidensbaseret sundhedsvæsen. Det virker underligt,« siger Hans Bisgaard, leder af Dansk BørneAstma Center og professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet.

Andre professorer kan sagtens følge overvejelsen. Én af dem er Preben Homøe, der er overlæge på Øre-næse-hals og Kæbekirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge, og professor ved Københavns Universitet. Preben Homøe understreger, at udvalgte børn har rigtig god gavn af dræn, men:

»Vi er for dårlige til at udpege disse børn i mængden af alle de andre børn, som nok ikke har så stor gavn af dræn, eller hvor forholdene ville normalisere sig, hvis vi lod ørerne være. Vi savner virkelig flere undersøgelser,« konstaterer Preben Homøe, professor i øre-næse-halssygdomme ved Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin.

»Ikke en effekt, man falder på halen over«

I Danmark lægger vi dræn i ørerne på børn, der har tilbagevendende mellemørebetændelse. En Cochrane-analyse (gennemgang af eksisterende forskning for at gøre os klogere på, hvad vi egentlig ved) viste allerede i 2010, at for hvert 3.-5. barn med tilbagevendende mellemørebetændelse oplever ét enkelt barn en effekt af dræn på lang sigt.

»Det vil sige, at 2-4 børn med tilbagevendende mellemørebetændelse ikke vil have egentlig glæde af dræn på længere sigt. Og glæden hos dem, der oplever en effekt, går på, at de over det næste halve år gennemsnitligt har én mellemørebetændelse færre end de andre børn. Det er jo ikke en effekt, man falder på halen over, selvom korttidseffekten kan være god,« siger Preben Homøe.

Flere grunde til at tvivle på dansk behandling

Professor Therese Ovesen fra Aarhus Universitet har også sine tvivl, om vi behandler optimalt i Danmark. Af tre årsager:

1. Et af kriterierne for at anlægge dræn er, at barnets hørelse skal være nedsat. Men det er umuligt at lave en troværdig høreprøve på et barn, som er under 3-4 år gammelt, siger Therese Ovesen.

»Det bedste ville være, hvis vi kunne tage en blodprøve og sige, okay, her skal dræn i, men vi har ikke noget sikkert, objektivt mål. Derfor er man nødt til at gætte sig til, om der er høretab og lytte til forældrenes beretninger om barnets sprogudvikling, generelle adfærd og livskvalitet,« bemærker Therese Ovesen.

2. Ifølge Therese Ovesen får op mod halvdelen af børn fjernet børnepolypper – hævet væv i næsesvælget – under samme bedøvelse, hvor de får øredræn. Børnepolypper kan nemlig også skabe betændelse i mellemøret og undertryk, som kan give væske i mellemøret. Men hvis årsagen til væske i mellemøret kan være børnepolypper, hvorfor skal barnet så overhovedet have øredræn?
3. Praktiserende læger kan anbefale dræn-behandling af et barn, hvis målinger af trykket i mellemøret viser, at der er væske i barnets øre igennem mindst tre måneder.

Problemet med sådan en måling er ifølge Therese Ovesen, at så godt som alle børn har væske i mellemøret på ét eller andet tidspunkt frem til de bliver tre år. Og væsken kan opstå og forsvinde med korte intervaller.

»Kunsten er at finde ud af, hvornår det her er et helbredsproblem eller giver vedvarende symptomer for barnet.

»Børn kan sagtens have væske i mellemøret uden at være det mindste påvirket af det. Mellemøretryk er derfor en grotesk mærkelig parameter at måle på. Den kan ikke stå alene, og hvis den gør det, kunne jeg godt have i kikkerten, om vi i virkeligheden overbehandler,« siger Therese Ovesen, klinisk professor i øre-næse-hals-sygdomme, Øre-næse-hals-afdelingen Regionshospitalet Holstebro, og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Praksis er, at en speciallæge vil supplere den praktiserende læges måling med andre målinger, før et barn får dræn, melder Thomas Qvist Barrett fra Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation.

Du kan læse meget mere om ørelægernes ansvar og syn på sagen i artiklen Har Danmark verdensrekord i øredræn, fordi lægerne tjener på det?

Svensk ekspert tror, vi overbehandler

På den anden side af Øresund gør man sig samme tanker.

I Sverige anlægger man langt færre dræn end i Danmark. Professor Sten Hellström fra Karolinska Institutet mistænker, at en grund kan være, at danske børn bliver behandlet for uskadelig væske i mellemøret.

»Jeg mistænker, at mange læger i Danmark sætter dræn i børn kun ud fra den årsag, at der findes væske i mellemøret. Det interessante er nemlig, at væske i mellemøret ikke behøver give hørenedsættelse, som skaber kommunikationsproblemer, selvom andre børn med væske i øret kan have store problemer,« skriver Sten Hellström, seniorprofessor ved Enheten för öron-, näs- och halssjukdomar, ÖNH, i en mail til Videnskab.dk.

I Sverige skal barnet have problemer med hørelsen, før læger tyer til dræn. I sjældne tilfælde løser man problemer med hørelsen ved at give høreapparater til børn med mellemørebetændelse.

Selvom Danmark fører i statistikkerne over lande, der anlægger flest øredræn i børn, ser det faktisk ud til, at vi så småt er begyndt at anlægge lidt færre. Ifølge Preben Homøe kan det hænge sammen med pneumokok-vaccinen, der blev indført i 2007 og bekæmper alvorlige infektioner i små børn; en tese, som for nylig også er luftet af amerikanske forskere.

Forskernes overvejelser får nu Danske Regioner til at bede Sundhedsstyrelsen om at se nærmere på evidensgrundlaget. Det kan du læse mere om i en anden artikel på Videnskab.dk.

Mange grunde til, at børn får ilagt øredræn

Trods de mange tvivl om øredræn er der en række grunde til, at børn alligevel får lagt dem i ørerne:

• Nogle gange hjælper det rent faktisk barnet, selvom man ikke har helt styr på i hvilke tilfælde – hos dem, der oplever en effekt, letter det smerter og giver ifølge forældrene bedre hørelse i det næste stykke tid, op mod et år.
• Børn kan ikke sove pga. smerter og trykken i ørerne. Dræn giver nogle af dem søvnen tilbage.
• Forældrene har mange sygedage, og da både mor og far arbejder ude, er der et særligt pres i Danmark for at få barnet rask og i daginstitution.
• Det kan give bedre livskvalitet for hele familien – konkluderer en spørgeskemaundersøgelse fra Syddansk Universitet
• Mange forældre frygter, at barnet bliver hægtet af socialt og sprogligt, hvis ikke det får fjernet mellemørebetændelsen. (Undersøgelser viser dog, at påvirkningen typisk er meget lille og kun sker, hvis barnet er blevet ramt af mellemørebetændelser flere end tre gange.)

Især de tre sidste punkter gør, at forældre nogle gange ender med at lægge et kæmpepres på lægerne for at anlægge øredræn i deres barn.

Forældre presser på for øredræn

Reglerne lyder ganske vist, at når et barn kommer til lægen eller speciallægen med øreproblemer, skal der gå yderligere tre måneder, hvor målinger viser, at der er problemer med barnets øre, før lægen må behandle med dræn.

Men den besked kan være svær at give til forældre, der føler sig helt ude i tovene – en oplevelse, Preben Homøe har hørt gentaget fra mange af sine praktiserende kolleger.

»De føler sig forholdsvis presset til at anlægge dræn, fordi barnet har smerter, og forældrene er tyndslidte.«

»Vi mærker det også som forskere. Vi er i gang med at lave en undersøgelse af børn, der får dræn, og børn, der ikke gør. Til gruppen af børn, der ikke får dræn, er vi nødt til at sige, at hvis de stadig har problemer en måned senere, så vil barnet få dræn alligevel, for ellers vil forældrene ikke være med. Der ligger meget kultur i anlæggelse af dræn herhjemme,« siger Preben Homøe.

Dræn kræver fuld narkose

Therese Ovesens fornemmelse er, at der blandt langt de fleste forældre hersker en forestilling om, at det er godt at få ilagt dræn. Det undrer hende, at forældre ikke er mere forbeholdne over for at lægge deres barn i fuld narkose, som det kræver, når der skal øredræn i.

»Det ville helt klart være min egen barriere. Jeg ville under ingen omstændigheder have mine børn i fuld narkose for noget, jeg ikke ved er helt nødvendigt, og hvor man ikke på forhånd kan sige, at det er den optimale behandling, også selvom risikoen for bivirkninger for et sundt og rask barn er minimal,« siger Therese Ovesen.

Hun tilføjer, at der selvfølgelig er undtagelser i de tilfælde, hvor barnet decideret mistrives, og det mest sandsynlige er, at ørerne er skyld i det. Men i alle andre tilfælde bør man se øreproblemerne som noget naturligt, der går over.

»Var jeg praktiserende ørelæge, lavede jeg hurtigt en lille folder om, at mellemørebetændelse og væske i mellemøret er en helt almindelig børnesygdom. Det er træls, indtil børnene er 2 år gamle, men så er der lys forude,« tilføjer Therese Ovesen.

Professorer vil ikke fraråde dræn til børn

Selvom videnskaben og landets retningslinjer altså viser, at vi famler lidt i blinde, når vi anlægger dræn på et væld af børn, hopper forskerne alligevel ikke over i den modsatte grøft og fraråder brugen af dræn.

»Jeg er lige så meget i tvivl som så mange andre, men måske gør vi faktisk det rigtige i Danmark i modsætning til andre lande? Vi ved det jo ikke lige nu,« siger Preben Homøe.

Therese Ovesen er langt hen ad vejen enig, for det kan jo lige så godt vise sig, at det er de andre lande, der underbehandler, som at vi overbehandler.

Hun bemærker, at mellemørebetændelse er forsvundet ved 3 års-alderen hos 90 procent af alle ramte børn. Men problemet er de sidste 10 procent, for »måske er det ikke sundt at rende rundt med det dér klisterstads mellem øreknoglerne i flere år«.

»Personligt mener jeg, at man godt kan vente med dræn, til barnet er 2,5 år gammelt. Man kunne også trække reglen om de tre måneders observation i yderligere tre måneder hos børn, der ikke decideret vantrives. Så ville flere tilfælde af mellemørebetændelse nå at forsvinde af sig selv, og det ville give en del færre behandlinger,« mener Therese Ovesen.

Danske Regioner vil have Sundhedsstyrelsen til at se nærmere på evidensen, men det kommer faktisk slet ikke bag på en professor i sundhedsøkonomi, at vi bruger mange millioner kroner på en behandling, som vi ikke er sikker på effekten af.

Læs mere om det i artiklen Professor om øredræn: Behandling uden evidens er typisk for Danmark.