Trods markante udmeldinger: Ingen nye beviser mod HPV-vacciner
En ny ph.d.-afhandling er blevet omtalt som bevis på, at HPV-vacciner skader. Reelt afslører den dog intet nyt på den front, vurderer flere danske forskere.
Peter Gøtzsche, HPV-vaccine, HPV-vacciner, tvivl, POTS, CRPS

I et indlæg under en tidligere artikel på Videnskab.dk har professor Peter Gøtzsche fortalt om spændende nye resultater - men ikke alle udlægger dem på samme måde (se skærmbilledet af Gøtzsches kommentar i høj opløsning her).

Det har lydt alvorligt, når professor Peter Gøtzsche fra Københavns Universitet har omtalt ukendte studier af HPV-vaccinerne i blandt andet kommentarfeltet på Videnskab.dk.

Efter sigende skulle en ny afhandling vise, at HPV-vacciner skader mere end andre vacciner, og at vaccinerede piger risikerer at blive ramt af syndromerne POTS og CRPS. Syndromerne udløser blandt andet svimmelhed og smerter.

POTS og CRPS

Syndromet POTS dækker bl.a. over voldsomt forhøjet hjertefrekvens, når man rejser sig fra liggende. Typiske symptomer er svimmelhed, træthed og besvimelse. 

CRPS giver konstante smerter, tit i arme eller ben. Led kan blive stive. 

Kilder: Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet

I denne uge blev resultaterne så præsenteret ved et såkaldt ph.d.-forsvar, hvor tre års arbejde med at dykke ned i hidtil ukendte rapporter blev lagt frem i en afhandling og diskuteret offentligt på Københavns Universitet.

Under forsvaret sammenfattede ph.d.-studerende Lars Jørgensen dog arbejdet noget anderledes, end det har lydt fra Peter Gøtzsche:

»Vores analyser viser ikke, at HPV-vacciner skaber bivirkninger som POTS og CRPS,« fortalte Lars Jørgensen, nyslået ph.d. fra Nordic Cochrane Centre, der holder til på Rigshospitalet.

Rod i data påvirker ikke HPV-konklusion

Efter at have hørt fremlæggelsen, de supplerende spørgsmål fra et tre personer stort panel og svarene fra nu tidligere ph.d.-studerende Lars Jørgensen, sidder andre danske forskere tilbage med to konklusioner:

  1. Et stort rod præger medicinalfirmaers rapporter over deres forsøg med vaccinerne. Det samme gælder det europæiske lægemiddelagentur EMA’s håndtering af rapporterne, og hvad der ligner en konsekvent ukritisk håndtering af data fra medicinalbranchen.
  2. Ingen tilgængelige oplysninger fra rapporterne rokker ved den grundlæggende konklusion: HPV-vacciner ser ud til at være så sikre, som medicinske behandlinger nu engang kan være.

Enkelte tal antyder dog en sammenhæng mellem HPV-vacciner og sygdomme hos ganske få piger.

Skjulte rapporter analyseret for POTS og CRPS

Et centralt omdrejningspunkt i afhandlingen er en gennemgang af 24 såkaldte kliniske studierapporter til 24 videnskabelige studier af effekterne af HPV-vacciner.

En klinisk studierapport rummer et væld af oplysninger om et forsøg. De er lavet af medicinalvirksomheden, der producerer en given vaccine og indeholder langt flere informationer, end de videnskabelige studier der bliver udgivet om vaccinen.

Efter lange kampe er det lykkedes Lars Jørgensen at få fat i de ellers utilgængelige rapporter.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: HPV-vaccinerne virker og er ikke farlige

Ud fra beskrivelser af bivirkninger i de internationale studierapporter har den danske læge Louise Brinth skønnet, hvorvidt pigerne har lidt af POTS eller CRPS.

Skønnene anslår, at:

  • antallet af piger med POTS er 56 i gruppen af HPV-vaccinerede og 26 i gruppen af piger, der har fået andre vacciner – en forskel på 30 piger
  • antallet af piger med CRPS er 95 i gruppen af HPV-vaccinerede og 57 i gruppen af piger, der har fået andre vacciner – en forskel på 38 piger

Samtidig viser de kliniske studierapporter, at antallet af piger med alvorlige lidelser i nervesystemet var 72 i gruppen af HPV-vaccinerede mod 46 i gruppen af piger, som fik andre vacciner. En forskel på 26 piger.

Gælder tal også i Danmark?

Bemærk, at bivirkninger især er fundet i forbindelse med undersøgelser af HPV-vaccinen Cervarix, som typisk bliver brugt i udlandet, omend den også har været brugt i Danmark. Hvis man ser alene på studier af HPV-vaccinen Gardasil, der er den mest brugte i Danmark, er der ingen forskel på grupperne, bemærker Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.

Ifølge Kåre Mølbak skal forskellene også ses i lyset af, at der er lavet mange gentagne analyser i afhandlingen. Jo flere analyser, man udfører, desto større er chancen for at finde en tilfældigt opstået sammenhæng, siger han til Videnskab.dk.

Tallene skal ses i lyset af, at de kliniske studierapporter omfatter i alt 96.000 mennesker.

Forskelle på 30, 38 og 26 piger er i den sammenhæng meget små – og de samme piger kan endda optræde i flere af kategorierne.

Små stigninger i meget små tal

Alt i alt giver tallene kun grund til at gentage, hvad mange studier hidtil har vist, sammenfatter Allan Randrup Thomsen, der forsker i vacciner som professor ved Københavns Universitet:

HPV-vaccinerne er generelt meget sikre, men måske bliver ganske få uheldige piger ramt af utilsigtede bivirkninger i en størrelsesorden, der ligger langt under 1 ud af 1.000.

»Man skal tænke på, at det er en meget lille stigning i et meget lille tal. De små skønnede tal skal holdes op mod, at risikoen for en potentielt dødelig HPV-infektion rammer 1 ud af 100 på et tidspunkt i livet. Det betyder meget i vægtskålen,« siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

»I mine øjne er HPV-vaccinen så sikker, som al medicinsk behandling nu en gang er. Der er givet enkelte mennesker, som får bivirkninger, og dem må vi tage os godt af og måske give erstatninger,« siger Allan Randrup Thomsen til Videnskab.dk.

Ganske få danskere oplever bivirkninger

Allan Randrup Thomsen tilføjer, at kun ganske få danske piger for tiden henvender sig for at få hjælp efter formodede bivirkninger af HPV-vacciner. Det drejer sig om 1-2 om måneden.

Ét af landets fem centre, der i 2015 blev oprettet for at se nærmere på piger, der oplevede bivirkninger af HPV-vacciner, står endda ifølge TV 2 foran lukning på grund af mangel på besøg.

Lars Jørgensen bemærkede flere gange undervejs i sit forsvar, at det er svært at sige noget med sikkerhed ud fra tallene i afhandlingen.

Man skal også tænke på, at symptomerne er subjektive – altså, at de er oplevede af pigerne og ikke testet for på anden vis – og at selv, hvis skønnene af POTS og CRPS er korrekte, kan afhandlingen ikke vise nogen direkte årsagssammenhæng mellem vaccinerne og syndromerne.

Det kan altså være andre faktorer end vaccinen, som har udløst pigernes mulige sygdomme.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Lars Jørgensen understregede i øvrigt, at hans gennemgang drejer sig om tidlige versioner af HPV-vacciner og ikke den nyeste, Gardasil 9, som i øjeblikket bliver givet til danske piger.

Sober afhandling har sin styrke andre steder

Konklusionerne stemmer fint overens med, hvad man kan læse i afhandlingen, mener Kåre Mølbak, overlæge, dr.med. og faglig direktør i Statens Serum Institut.

HPV-vacciner ikke sammenlignet med placebo

Kritikere anførte under ph.d.-forsvaret, at forskellen på grupperne af HPV-vaccinerede og kontrolgruppen af piger vaccineret mod andre sygdomme kunne have været endnu større, hvis man havde sammenlignet vaccinerede piger med helt uvaccinerede – for måske bliver pigerne syge af de tilsætningsstoffer, man putter i vacciner for at gøre dem mere effektive, såkaldt adjuvans.

Det er ikke gjort. For når medicinalfirmaer skal påvise en effekt af en vaccine, skal den sammenlignes med andre vacciner. På den måde kan man lettere måle den præcise effekt af vaccinen på sygdommen, den skal ramme.

»Så jeg kan godt forstå, de har gjort det sådan, men set i bakspejlet med den efterfølgende debat, havde det været politisk klogt også at have lavet en kontrolgruppe med ren placebo,« medgiver Allan Randrup Thomsen.

»Jeg synes, at selve afhandlingen langt hen ad vejen er meget sober,« siger Kåre Mølbak til Videnskab.dk.

»Vil man derefter løfte den til en diskussion om vaccinernes sikkerhed, må man også sætte den i relation til alle de andre undersøgelser, der er lavet. Man har således ikke kunnet finde de omdiskuterede bivirkninger i de mange store registerundersøgelser, der er lavet, hverken i Danmark eller i udlandet,« bemærker Kåre Mølbak.

LÆS OGSÅ: Opsamling: Det fortæller forskningen om HPV-vaccinen

Kåre Mølbak og Allan Randrup Thomsen mener, at det er langt mere interessant, at Lars Jørgensen har afdækket:

  1. hvor ringe medicinalvirksomheder har været til at opfange bivirkninger og rapportere ordentligt om dem til EMA, og
  2. at EMA har været tilsvarende dårlige til at gennemse de kliniske studierapporter hos medicinalvirksomhederne.

Samtidig afslører afhandlingen, at det er mere end normalt svært at finde rundt i junglen af data. Oplysninger fra både medicinalindustri og EMA er blevet udleveret i spredte, små stumper. Mange gange er de endda blevet overstreget, altså censureret, af virksomheden bag.

Oven i hatten er rammerne for indsamling af data løse. Visse studierapporter har for eksempel kun registreret bivirkninger hos deltagerne i 14 dage og siger derfor intet om bivirkninger på længere sigt.

»Der er brug for mere systematisk transparens omkring adgangen til de her data. Det er interessant at få afdækket, hvilke informationer man får adgang til, når man går tilbage i kilderne, i forhold til, når man læser de videnskabelige artikler. Når jeg læser rapporten, er det dér, jeg synes, den bibringer noget spændende,« siger Allan Randrup Thomsen.

Kritiske spørgsmål til vacciner

Til forsvaret var en række andre forskere til stede.

Overlæge Morten Frisch fra Statens Serum Institut spurgte kritisk ind til afhandlingen, mens forskningsleder Peter Aaby – også fra Statens Serum Institut – ser tallene som et signal om, at vi ved for lidt om, hvordan vacciner påvirker vores immunforsvar.

Synspunktet gik igen hos de tre personer i bedømmelsesudvalget, som alle tidligere har luftet skepsis over for HPV-vaccinerne. De stillede en række kritiske spørgsmål til vacciner generelt.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når man vaccineres mod HPV?

Bedømmelsesudvalget bestod af professor John Brodersen fra Københavns Universitet, læge i Uppsala Monitoring Centre i Sverige Rebecca Chandler, samt ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital Kim Varming.

  • Udvalgets formand, John Brodersen, ville have Lars Jørgensen til at tage stilling til, om det er etisk forsvarligt at give en muligvis skadelig vaccine til raske piger.
  • Rebecca Chandler bad Lars Jørgensen fortælle, hvor mange steder i processen med at teste en vaccine, der kan opstå usikkerheder.
  • Kim Varming stillede en lang række spørgsmål om, hvorvidt HPV-vacciner overhovedet forhindrer kræft, og om Lars Jørgensen kender til ikke-specifikke effekter af vacciner.

(Du kan læse om ikke-specifikke effekter af vacciner i artiklen Professor: Vacciner kan redde verden – men kun, hvis vi bruger dem rigtigt.)

Kim Varming har også tidligere sat spørgsmålstegn ved, om HPV-vacciner reelt forebygger kræft, ligesom han på sin Twitter-profil for nylig delte en amerikansk læges angreb på et nyt dansk studie, der ikke fandt nogen sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

Afhandling var grundlag for kritik af Cochrane

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra professor Peter C. Gøtzsche, som dels har været med til at sammensætte bedømmelsesudvalget, dels har været vejleder for Lars Jørgensen gennem ph.d.-forløbet.

Gøtzsche blev for nylig ekskluderet af det internationale Cochrane-samarbejde og suspenderet som leder af Nordic Cochrane Centre, ifølge Cochrane af disciplinære årsager.

Han har tidligere kritiseret en grundig Cochrane-gennemgang af forskningen i HPV-vacciner, som konkluderede, at HPV-vaccinerne er sikre.

Kritikken blev i sin tid leveret med henvisning til fremtidige resultater; dem, der nu er lagt frem i Lars Jørgensens ph.d.-afhandling:

»Vi har ikke publiceret vores resultater endnu, men jeg mener, at det er min pligt som forsker i det mindste at oplyse om, at vi har fundet andre resultater, end Cochrane-oversigten kommer frem til,« lød det fra Peter Gøtzsche i artiklen Kæmpestudie: HPV-vaccinerne virker og er ikke farlige.

LÆS OGSÅ: Kritik hagler ned over nyt HPV-studie

LÆS OGSÅ: Nu er HPV-vaccinen i medvind: Vi har talt med lægen, der skabte frygt

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.