Tro det eller ej: Der er ligheder mellem moderkager og kræft
Graviditet er en af de lykkeligste begivenheder i vores liv, mens kræft kan være en af de værst tænkelige. Så hvordan kan de to ting have noget til fælles?
cancer kræft graviditet celler moderkage komplikationer immunsystem

Du får ikke kræft af at være gravid, og kræft under graviditet er sjældent. Ifølge nylig forskning ligger ligheden i, at kræftcellerne hæmmer immunsystemet, og der opstår immuntolerans på nogenlunde samme måde som i moderkagen ved en graviditet. (Foto: Shutterstock)

Du får ikke kræft af at være gravid, og kræft under graviditet er sjældent. Ifølge nylig forskning ligger ligheden i, at kræftcellerne hæmmer immunsystemet, og der opstår immuntolerans på nogenlunde samme måde som i moderkagen ved en graviditet. (Foto: Shutterstock)

I denne artikelserie om graviditet og immunforsvaret har vi været inde på mange af den gravide krops vidundere:

Og her kommer endnu en ting, som du måske ikke vidste: Der er nemlig en række ligheder mellem moderkagen og kræft. Dog ikke at forveksle med, at de to hænger sammen. 

Du får IKKE kræft af at være gravid, og kræft under graviditet er heldigvis meget sjældent. Lighederne er heller ikke ondartede, og faktisk kan de måske udnyttes til at forbedre både kræftbehandling og fertilitetsbehandling. 

Lighederne skal findes i vores immunsystem. 

Immunsystemets reaktion på kræft og graviditet kan minde om hinanden 

Immunsystemets grundlæggende rolle er at beskytte os fra fremmede organismer som bakterier og virus. Immunsystemet genkender nemlig fremmede elementer i vores krop og bekæmper det, den ikke genkender – også kræftceller. 

Immunsystemet består af forskellige celler i vores krop, som også kaldes hvide blodlegemer.

Der findes forskellige immunceller, som har forskellige arbejdsopgaver – nogle sætter hjulene i gang på kampvognen, og andre sørger for at bremse dem igen, når faren er drevet over. 

cancer kræft graviditet moderkage komplikationer immunsystem

Figur 1. Der er en række ligheder ved det lokale immunrespons i foster/mor-kontaktzonen i moderkagen og i vævet omkring en kræftknude. Immuntolerans kan opstå begge steder, men hvor immuntolerans er nødvendig for en succesfuld graviditet, er det uønsket med henblik på at bekæmpe kræft. Trofoblastceller fra moderkagen kan vokse ind i morens blodkar (spiralarterierne), mens invasive kræftceller fra kræftknuden spreder sig i vævet og kan eventuelt vokse ind blodkarrene. (Inspireret af Holtan et al. 2009 og modificeret efter Jørgensen et al. 2019)

Balancen mellem disse arbejdsopgaver er særdeles vigtig både i moderkagen og i en kræftknude. 

Ved at forstå hvordan immunsystemet reagerer naturligt under en graviditet, kan man lære at forstå, hvordan kræft kan vokse og sprede sig. 

Fosteret er halvt fremmed for moren

Som vi skrev i en tidligere artikel, får et foster halvdelen af sit arvemateriale i form af gener fra moren og halvdelen fra faren. Derfor vil fosteret til dels betragtes som noget fremmed for kvindens krop og immunsystem.

Alligevel er fosteret i stand til at vokse og udvikle sig. Immunsystemet hæmmes nemlig af signaler fra moderkagen, og der skabes en såkaldt immuntolerans.

Forskning tyder på, at denne immuntolerans er vigtig for, hvor nemt en kvinde bliver gravid. Hvis immuncellerne misforstår signaler fra moderkager, kan graviditetskomplikationer opstå. 

Vi må derfor forstå immunsystemet for bedre at kunne forstå netop fertilitet og visse graviditetskomplikationer, såsom svangerskabsforgiftning. Det kan du læse mere om i vores forrige artikel.

Forskning på Sjællands Universitetshospital

På Klinisk Biokemisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital undersøger vi ligheder og forskelle i, hvordan immunsystemet fungerer under graviditet og kræft, og håber derved at kunne bidrage til en bedre forståelse af, hvordan kræft udvikler sig. 

Vi forsøger at klarlægge bestemte mekanismer, der er nødvendige for, at kræftcellerne kan undvige immunsystemet. I en række forskningsprojekter undersøger vi bl.a. betydningen af forskellige immunceller, og hvordan disse reguleres lokalt i og omkring kræftknuden. 

Kræft 'snyder' – ligesom fosteret – immunsystemet

Vi består af billioner af celler, og kræft opstår, når nogle celler i kroppen mister kontrol. 

Normalt vil immunsystemet genkende de ukontrollerede celler som farlige og bekæmpe dem. Men kræftcellerne er eksperter i at formere sig og samtidig snyde immunsystemet.

Når kræft opstår og spreder sig, skyldes det især, at kræftceller kan sende signaler til vores immunceller om, at de ikke er farlige, og at immuncellerne derfor skal holde sig i ro.

Kræftcellerne hæmmer altså immunsystemet, og der opstår immuntolerans på samme måde som i moderkagen ved en graviditet.

Forskning viser, at en hæmning af immunsystemet ofte fører til en dårligere prognose for kræftpatienten. I kampen mod kræft vil vi derfor gerne aktivere immunsystemet. 

Her kan vores viden om graviditetens påvirkning af immunsystemet komme os til gode. 

Vigtige molekyler holder immunceller på afstand 

Forskere har fundet et vævstypemolekyle, som er vigtigt for at skabe immuntolerans. Dette molekyle hedder HLA-G og kan sørge for at holde immuncellerne på afstand. 

Faktisk er der en hel gruppe af forskellige HLA-vævstypemolekyler, som vi beskriver i en tidligere artikel. De har forskellige arbejdsopgaver på samme måde som immuncellerne.

Nogle af disse molekyler har til opgave at sætte gang i immunsystemet (når der for eksempel er en sygdom, der trænger sig på), og dem kalder vi HLA klasse Ia.

Nogle andre af disse molekyler bremser immunsystemet (når man for eksempel er gravid, og fosteret skal have mulighed for at udvikles i kroppen), dem kalder vi HLA klasse Ib. 

cancer kræft graviditet celler moderkage komplikationer immunsystem

Figur 2. Immunceller tjekker om kroppens celler er raske. En kræftcelle kan blive genkendt og dræbt af T-cellen. a) En rask celle med eget HLA-molekyle ’godkendes’ af T-cellen og bliver ikke dræbt. b) En syg kræftcelle med klassisk HLA klasse Ia-molekyle bliver genkendt og dræbt af T-cellen.

I den sidste kategori findes molekylet HLA-G. Og det er blandt andet disse mekanismer, som kræft udnytter til at sprede sig.  

Kræftceller kan undgå immunsystemet på flere måder: enten ved at fjerne deres såkaldte HLA klasse Ia-molekyler, så de undgår at blive genkendt, eller ved at sende signaler via HLA klasse Ib-molekyler, såsom HLA-G, som virker hæmmende på immunsystemet. 

HLA-G findes både i moderkagen og på nogle kræftceller. I begge tilfælde skaber HLA‑G immuntolerans og beskytter mod et angreb af immuncellerne. 

Forskning tyder på, at vi måske kan behandle kræft ved at blokere for HLA-G. Yderligere forskning er nødvendig for at vise, om dette er muligt.  

(Læs mere om HLA-vævstypemolekyler i boksen under artiklen.)

Vigtige immunceller

Forskellige immunceller bidrager også til at skabe immuntolerans. Nogle af disse kalder vi regulatoriske T-celler. Disse T-celler kan på samme måde som HLA-G sende immunhæmmende signaler. Studier tyder endda på, at HLA-G kan øge mængden af regulatoriske T-celler. 

cancer kræft graviditet celler moderkage komplikationer immunsystem

Figur 3. Kræftceller kan via forskellige mekanismer 'gemme' sig for immuncellerne i kroppen. På den måde genkendes og dræbes kræftcellerne ikke. a) En kræftcelle uden HLA-molekyle bliver ikke genkendt af T-cellerne, men andre immunceller, Natural Killer (NK)-celler, dræber celler uden HLA på overfladen. b) Kræftceller kan udsende immunhæmmende signaler (cytokiner eller ligander), der hæmmer immuncellernes angreb. c) En kræftcelle med non-klassisk HLA klasse Ib-molekyle 'godkendes' af immunceller (T-celler, NK-celler). d) På samme måde som kræftcellen vil den 'halvt' fremmede trofoblastcelle med non-klassisk HLA klasse Ib-molekyle 'godkendes' af immunceller (T-celler, NK-celler).

Forskning antyder, at kvinder med et lavt antal af regulatoriske T-celler kan have svært ved at blive gravide. De har øget risiko for spontane aborter og graviditetskomplikationer, såsom svangerskabsforgiftning. 

I kræft ser det ud til at fungere modsat i flere tilfælde: i kræft vil et højt antal af de regulatoriske T-celler gøre, at kræftcellerne ikke genkendes af immunsystemet. 

Er immunsystemet din ven eller din fjende?

Immunsystemet spiller en vigtig rolle både i moderkagen og i en kræftknude.

I moderkagen er der ingen fare på færde, og immunsystemet accepterer fosteret gennem immuntolerans. Forskellen er, at det er en nødvendig proces for en succesfuld graviditet. 

I kræft er det derimod omvendt. Vi vil gerne have de aktiverende immunceller i en kræftknude, så de kan bekæmpe kræften og forhindre sygdom. Det er denne omvendte rolle, der gør HLA-G til et interessant mål for behandling.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vi kan udnytte immunsystemet i succesfuld kræftbehandling

Kræftens Bekæmpelse anslår, at hver tredje dansker rammes af kræft, og vi er i de seneste år blevet langt bedre til at behandle sygdommen. Rundt omkring i Danmark – og i verden – bliver der i stor grad forsket i, hvordan kræftbehandling kan forbedres. 

Flere har måske hørt om immunterapi. Det bruges allerede til behandling af patienter med modermærkekræft og lungekræft. 

I disse tilfælde er det ofte succesfuldt – især hvis immunterapi kombineres med de kendte behandlingsformer som kemoterapi og stråleterapi. 

Der findes forskellige typer af immunterapi: brug af antistoffer, aktivering af T-celler eller kræftvacciner. Selvom der er forskellige former for immunterapi, så er formålet med behandlingen at styrke immunsystemet, så det bliver i stand til bedre at genkende og dræbe kræftcellerne eller svække kræftcellernes evne til at forsvare sig.   

Denne strategi er ved at revolutionere kræftbehandlingen. Og netop forskning inden for immunterapi, og hvordan kræftcellernes immunhæmmende signaler kan blokeres gav to forskere Nobelprisen i medicin 2018, nemlig James Allison fra Texas University og Tasuku Honjo fra Kyoto University. 

Mere forskning er vejen frem

Det ser lovende ud, men der skal stadig mange studier til, før immunterapi bliver en udbredt og succesfuld behandling for alle kræftformer. 

Men når nu immunterapi er så godt, hvorfor kan vi så ikke behandle graviditetskomplikationer og nedsat fertilitet på samme måde? Altså ved at modulere immunsystemets funktioner.

Vi har i dag gjort større fremskridt inden for immunrelateret behandling af kræft sammenlignet med graviditetskomplikationer. Grunden til dette kan være, at der netop er åbenlyse begrænsninger for at udføre studier på gravide kvinder, da man naturligvis ikke vil risikere at skade hverken mor eller barn.

Ved forskning i kræft kan man nemlig undersøge det tumorvæv, som alligevel fjernes ved behandling af patienterne. 

Der er i dag et begrænset udvalg af måder, som man kan behandle graviditetskomplikationer på. Da det er et udbredt problem, er det af stor interesse at udvikle nye strategier for behandling, og her har en immunrelateret tilgangsvinkel et muligt potentiale.

Måske vil det på sigt blive muligt at udnytte viden om de immunologiske mekanismer, der er vigtige under en graviditet til at kunne bekæmpe kræftceller. Omvendt kan vi måske i den nærmeste fremtid udnytte den hastigt stigende viden om immunsystemets rolle ved kræft til at kunne udvikle nye behandlingsformer af visse graviditetskomplikationer. 

Det kræver alt sammen mere forskning. 

HLA-vævstypemolekyler

Vævstypemolekyler er særlige molekyler på overfladen af vores celler, som kan signalere til andre celler om cellen er en af kroppens egne celler eller fremmed.

Desuden kan de signalere, om cellen har ændret sig og for eksempel er inficeret med virus.

Vævstypemolekylerne benævnes humant leukocyt-antigen-molekyler, eller HLA-molekyler.

HLA-molekyler på virus-inficerede celler kan vise et stykke af virus, et såkaldt peptid, og bruge dette som et slags flag til at signalere til immunceller, at her er der noget fremmed, som skal findes og dræbes.   

HLA-vævstypemolekylerne ser forskellige ud fra menneske til menneske, og de forskellige udgaver af HLA-molekylerne kan i forskellig grad præsenterer peptider fra for eksempel forskellige typer af virus.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.