Tre fede mejeriprodukter om dagen kædes sammen med sænket dødelighed
Men flere studier skal vise det samme, før det kan anbefales at indtage meget mælk, yoghurt og ost med høje fedtprocenter, understreger forskere.
mejeriprodukter

Vælg magre mejeriprodukter, lyder de officielle kostråd. Men de fede af slagsen er bedre end deres ry, antyder nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Et nyt, stort befolkningsstudie viser, at der kan være en sammenhæng mellem et højt indtag af mejeriprodukter og en lavere risiko for hjertekarsygdomme og tidlig død.

Studiet, der netop er udkommet i det anerkendte tidsskrift The Lancet, har fulgt indtaget af mejeriprodukter hos 136.385 mennesker i 21 forskellige lande.

I perioden mellem 1. januar 2003 til 14. juli 2018, hvor undersøgelsen foregik, var der 6.796 dødsfald og 5.855 tilfælde af alvorlige hændelser relateret til hjertekarsygdomme hos forsøgsdeltagerne.

Videnskab.dk’s manifest

I et studie som dette, kan det være svært at vurdere, om resultatet rent faktisk skyldes selve de fede mejeriprodukter, eller om der kan være en anden forskel på grupperne.

I foråret 2018 rullede vi på Videnskab.dk et manifest ud, som hjælper dig med at sortere i, hvilke nyheder om forskning, du kan stole på.

Det består af fem gode råd, der er værd at huske på, når du læser:

  1. Vurder, om forskningen er solid

  2. Find medier, du kan stole på

  3. Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser

  4. Få styr på tal og statistik

  5. Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

Og her viste det sig altså, at de personer, der spiste eller drak mange mejeriprodukter, fik færre hjertekarsygdomme og havde en lavere dødelighed end de personer, der fik få eller ingen mejeriprodukter.

»Det er et stort studie, og det stemmer meget godt overens med, hvad den øvrige forskning viser. Det nye er, at det ifølge studiet også gælder de fede mejeriprodukter. Jeg mener dog, det vil kræve flere, store undersøgelser, før vi kan konkludere det,« siger Kjeld Hermansen, der er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin - Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitet.

Der kan være mange forskellige årsager

Det lyder jo meget godt, hvis man kan holde døden for døren med en skål yoghurt, men før du så at sige tager munden for fuld, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der er tale om en statistisk sammenhæng også kaldet en korrelation.

Vi ved ikke, om det er en årsagssammenhæng - altså, om det er mejeriprodukterne, der kan tage æren for det bedre helbred.

Forskerne har spurgt personerne i undersøgelsen om deres kostvaner ved starten af forsøget og efter i gennemsnit 9 år fulgt op på, om de døde eller fik hjertekarsygdomme.

Deltagerne blev opdelt i fire kategorier. De, der spiste: 

  1. Ingen mejeriprodukter
  2. Under en portion om dagen
  3. 1-2 portioner om dagen
  4. Over 2 portioner om dagen
Portionsstørrelser

En portion blev defineret som enten et glas mælk (244 gram), en kop yoghurt (244 gram), en skive ost (15 gram) eller en teskefuld smør (5 gram).

Blandt dem, der ikke spiste mejeriprodukter, var dødeligheden 5,4 procent, mens dødeligheden var 3,4 procent i gruppen, der spiste flest mejeriprodukter.

Samtidig var forekomsten af hjertekarsygdomme 4,9 procent i gruppen, der ikke spiste mejeriprodukter, mens den var 3,5 procent i gruppen, der spiste flest mejeriprodukter.

»Men der er for eksempel ikke taget højde for, om de her mennesker dyrker mere motion, eller om der kan være andre årsager, som spiller ind,« fortæller Kjeld Hermansen.

Flest lavindkomstlande

Studiet inkluderer personer fra fem forskellige kontinenter. Heriblandt Europa, Nordamerika, Sydamerika, Mellemøsten og Asien. I Europa er der dog kun tale om Polen og Sverige.

»Studiet er mere repræsentativt for andre dele af verden end lige Danmark, da der er mange lavindkomstlande med,« siger Kjeld Hermansen.

Han fortæller dog, at det stemmer godt overens med mange store epidemiologiske studier (befolkningsstudier, red.), at et øget indtag af mejeriprodukter associeres med lavere dødelighed.

Studiet er foretaget i 21 lande

De fleste af de undersøgte lande er lavindkomstlande, hvor folk generelt lever og spiser anderledes end danskerne.

Derfor er det usikkert, i hvor høj grad resultaterne kan overføres til Danmark.

De 21 lande var:

Argentina, Bangladesh, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, De Forenede Arabiske Emirater, Filippinerne, Indien, Iran, Kina, Malaysia, Palæstina, Pakistan, Polen, Sydafrika, Saudi Arabien, Sverige, Tanzania, Tyrkiet og Zimbabwe.

Svensk professor: Der er ikke konsensus på området

Mejeriprodukter er dog et omdiskuteret emne, og Karl Michaëlsson, der er professor ved Department of Surgical Sciences på Uppsala Universitet i Sverige, er ikke enig i, at forskningen peger entydigt i retning af, at mejeriprodukter er sunde.

»På tværs af forskningen er der ikke noget, der peger entydigt på, om mælk er sundt eller ej,« siger han.

I 2014 udgav han et studie i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, hvor han konkluderede, at tre glas mælk om dagen var forbundet med en øget dødelighed blandt forsøgsdeltagerne.

Altså, næsten det stik modsatte, af de nye studie her.

Men ifølge Karl Michaëlsson er det ikke usædvanligt, at to studier finder så forskellige resultater:

»Det er to forskellige studiedesigns. Det her studie er udelukkende baseret på selvrapporteringer, mens vi brugte det nationale register, hvilket muliggjorde at vi kunne identificere udfaldet i stedet for at afhænge af selvrapportering. Derudover kiggede vi også på blod- og urinanalyser,« siger han.

Begge studier anvendte spørgeskemaer til at undersøge deltagernes kost, men det nye studie havde flere steder ikke adgang til et nationalt register.

Derfor blev forskerne i visse tilfælde nødt til at indhente informationer om sygdomshistorik og dødsårsager fra tæt familie og venner, der ikke kan garantere samme nøjagtighed som et nationalt register.

Karl Michaëlsson henviser desuden til to andre nylige, svenske studier, et overordnet og et lavet blandt ældre mennesker. Disse studier finder også statistiske sammenhænge mellem stort indtag af mejeriprodukter og forhøjet dødelighed.

Han mener desuden heller ikke, at man på baggrund af det nye studie kan gå ud og sige, at det er sundt at drikke mælk, men at man er nødt til at kigge på den overordnede forskning, hvilket Kjeld Hermansen giver ham ret i.

Ifølge de officielle kostråd fra Miljø- og Fødevareministeriet skal vi vælge de magre mejeriprodukter. Det holder Kjeld Hermansen stadig på, da en justering ifølge ham vil kræve flere resultater.

Forsker: Anbefaler stadig de magre mælkeprodukter

Kjeld Hermansen har været med til at udforme de officielle danske kostråd som Miljø- og Fødevareministeriet bruger, og som anbefaler mellem 250-500 ml magre mejeriprodukter om dagen.

Han indrømmer, at han muligvis er farvet på den baggrund, men fortæller samtidig, at kostrådene bygger sikkert på den overordnede konsensus i forskningen.

Og den peger altså stadig på, at de magre mejeriprodukter er sundest, ifølge Kjeld Hermansen.

»De magre mejeriprodukter indeholder færre kalorier, men har eksempelvis lige så meget kalcium, som de fede,« siger han.

Han fortæller dog også, at mere og mere tyder på, at de fede mejeriprodukter ikke er så slemme, som de tidligere har haft ry for at være.

»Det er rigtigt nok, at mættet fedt i mejeriprodukter kan være mindre slemt end mættet fedt i kød, som især består af langkædede fedtsyrer, der giver en kolesteroløgende virkning. Her har mejeriprodukterne flere mellemkædede fedtsyrer, som ikke nødvendigvis har samme negative virkning,« siger han.

»Men før vi kan ændre kostrådene til at inkludere de fede mejeriprodukter, er vi nødt til at se flere store undersøgelser, som viser, at de er gode.«

Hvad med de andre sygdomme?

Det nye studie har udelukkende fokuseret på hjertekarsygdomme og dødelighed, men når man taler om en fødevare er ‘sund’, så må det vel gælde flere parametre? 

Det er Kjeld Hermansen enig i.

»Det er rigtigt, at der kan være alle mulige andre dårligdomme, som vi ikke kan se her. Men i og med, at de kigger på dødelighed, så får de i hvert fald også en idé om død af andre sygdomme end lige hjertekarsygdomme,« siger han.

Kan man stole på videnskab om mejeriprodukter?

Mejeriprodukter og deres sundhed er et kontroversielt emne.

Det skyldes måske, at rigtig meget forskning i mejeriprodukter er støttet af mejeriindustrien. Og det indrømmer Kjeld Hermansen, der selv laver forskning for Innovationsfonden, som igen er støttet af Arla. 

»Det er klart, at det er nemmere at rejse økonomi til undersøgelser, hvis man har en teori om, at en fødevare har positive effekter, end det modsatte. Det vil normalt, og forståeligt nok, være vanskeligt at få industriforetagender til at skyde midler i studier, som har en hypotese om, at fødevarerne vil påvirke helbredet negativt,« siger han.

Han fremhæver, at forskningen i Danmark bygger på sunde, ordentlige præmisser. Men i fortolkningen kan man ifølge Kjeld Hermansen ikke helt udelukke, at forskere kan være påvirket af støtten fra mejeriindustrien.

»I Danmark mener jeg ikke, at vi behøver være bekymrede for, at der foregår uhæderlige ting med forskningssvindel. Der findes en del fanatikere, der kæmper mod mælk, men omvendt mener jeg, det er sundt at have en naturlig skepsis og lægge vægten på den viden, vi får fra videnskabeligt gode undersøgelser.«

»Der er selvfølgelig en øvre grænse for, hvor meget man skal indtage af de enkelte fødevarer. Derfor opfordrer kostrådene også til en varieret kost og ikke til en ensidig kost, der alene består af rene mejeriprodukter,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.