Traumerisiko afgøres af fødselsoplevelsen
Kvinders egen opfattelse af fødslen er vigtigere for hendes mentale tilstand i tiden efter, end de faktiske komplikationer, som kan opstå på fødestuen.

Næsten hver femte norske kvinde har fødselsangst, og hvis man oven i har oplevet en traumatisk fødsel, er der ikke stor chance for, at man har lyst til at blive gravid igen. Desuden kan det give kvinden problemer med at knytte sig til sit barn. (Foto: Colourbox)

Næsten hver femte norske kvinde har fødselsangst, og hvis man oven i har oplevet en traumatisk fødsel, er der ikke stor chance for, at man har lyst til at blive gravid igen. Desuden kan det give kvinden problemer med at knytte sig til sit barn. (Foto: Colourbox)

Et nyt norsk studie har undersøgt faktorer, som har betydning for, om en kvinde rammes af posttraumatisk stress efter fødslen.

Den subjektive oplevelse af at føde ser ud til at betyde væsentlig mere for risikoen, end faktiske komplikationer som måtte opstå undervej såsom blødninger og rifter.

Folkehelseinstituttet i Norge (FHI) omtaler resultaterne på deres hjemmeside.

FHI har samarbejdet med forskere ved Akershus Universitetssygehus om studiet, som for nyligt blev publiceret i Archives of Women’s Mental Health.

Synes fødsel er traumatisk

1499 kvinder, som fødte på kvindeklinikken på Akershus Universitetssygehuset, har besvaret flere spørgeskemaer både undervejs i graviditeten og otte uger efter fødslen.

»At forebygge traumatiske reaktioner efter fødsler ses som en vigtig opgave. Tæt på én ud af tre kvinder oplever fødslen som traumatisk,« skriver forskerne i indledningen til studiet.

De peger videre på andre resultater, som har vist, at to til seks procent opfylder hele symptombilledet, og dermed kvalificerer til den kliniske diagnose posttraumatisk stresssyndrom efter fødslen.

Dropper flere graviditeter

Forskerne ser en svagere sammenhæng mellem traumer og reelle komplikationer end traumer og kvinders subjektive oplevelse.

»Fødselskomplikationer kan ikke altid undgås. Hvis komplikationer under fødslen opstår, er det vigtigt at hjælpe kvinden, så hun føler sig tryg og taget vare på for at forebygge et muligt traume.«

Det siger postdoc Susan Garthus-Niegel ved Division for Psykisk Helse på instituttets hjemmeside.

For eksempel er der en øget sandsynlighed for, at traumatiserede kvinder ikke vil blive gravide igen.

Mange kvinder føles sig i større eller mindre grad nervøse og utrygge over selve fødslen, når graviditeten går mod enden. Tæt på hver femte norske kvinde har fødselsangst.

Tilknytningsproblemer

Et tidligere studie fra Universitetet i Stavanger har vist, at kvinder med sådan en angst, havde store vanskeligheder med at knytte sig til barnet efter fødslen.

Susan Garthus-Niegel mener, at styrken i det nye studie ligger i kombinationen af et bredt udvalg af anerkendte mål for psykisk sundhed, sammen med kliniske data fra sygehuset om fødslen.

»Da der oven i er en deltagelse på over 80 procent, bør vi kunne have tiltro til disse resultater,« siger Susan Garthus-Niegel videre.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk