Tinnitus mindskes med musikterapi
Tyske forskere har med en særlig type musikterapi dæmpet tinnitus hos en gruppe patienter. Efter et års terapi havde de tinnitus-plagede langt mindre susen for ørene.

Musikterapi kan være vejen frem for tinnitusplagede danskere, viser y forskning. (Illustrationsfoto: Colourbox)

Musikterapi kan være vejen frem for tinnitusplagede danskere, viser y forskning. (Illustrationsfoto: Colourbox)

Et år med individuelt tilpasset musikterapi gjorde, at tinnitus-ramte oplevede mindre susen i ørene. Det fremgår af ny undersøgelse fra Muenster University Hospital og Westfalian Wilhelms-University i Tyskland.

»Resultaterne antyder at tinnitus-problemer kan afhjælpes væsentligt ved hjælp af en underholdende, afpasset og skræddersyet behandling med musik,« påpeges det i undersøgelsen.

Forsøgspersonerne fik selv lov at vælge musik til terapien. Derefter fjernede forskerne i praksis toner i musiknumrene, der svarede til den eller de frekvens, som tinnitus-lyden havde - det forskerne omtaler som 'den individuelle tinnitus-frekvens'.

Deltagerne rapporterede om en klar reduktion af det generende lydniveau efter et års terapi, sammenlignet med tinnitus-plagede, som hørte på 'placebo-musik'.

Altså ikke musik fra bandet 'Placebo', men musiknumre uberørte af forskernes digitale lydskalpel.

Undersøgelsen er publiceret i ‘Proceedings of the National Academy of Sciences' (PNAS).

Hør modificeret musik-klip her. (Lydfil fra PNAS):

Hør originalt musik-klip her. (Lydfil fra PNAS):

Pirres af nabofrekvenser

Hos personer med susen for ørene ses skader af varierende grad på 'auditiv cortex', et område i et ydre lag af hjernen, som behandler og organiserer de lyde, ørerne indfanger.

Undersøgelsen peger både mod, at funktionen bedres med musikterapien, og at det kan være muligt at 'rette' forstyrrelser i auditiv cortex.

Tidligere undersøgelser har vist, at susen for ørene opstår centralt i høreorganet, formentlig fordi nerveceller er blevet forstyrret, så der kommer uorden i organiseringen af hørte lyde.

Når en høreskade er opstået, kan der ske det, at nogle celler bliver mere interesserede i frekvenser, som de som udgangspunkt ikke var programmerede til.

I stedet kan nabofrekvenser blive mere 'spændende', end dem, nervecellerne oprindeligt var indstillet på. Samarbejdet mellem hjernen og øret fungerer pludselig ikke lige så godt, og dermed kan en generende lyd, susen for ørene, blive resultatet.

Tinnitus er en udbredt tilstand

Årsagerne til tinnitus kan være mange, deriblandt sygdomstilstande i forskellige dele af høreorganet. Susen for ørene kan eksempelvis også udløses af udsættelse for høj lyd over længere perioder.

Dermed er personer i alle aldre med daglig høj musik i øret blandt dem, som er udsatte. Andre kan være personer med et støjende arbejdsmiljø, og for eksempel rockmusikere, som lader ørepropperne ligge.

Forskerne i den nye undersøgelse skriver, at op mod tre procent har en så generende lyd, at de får dårligere livskvalitet.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk