Timing er afgørende, hvis energidrikken skal øge din præstation
Hvis du gerne vil top-præstere, er det faktisk ikke så smart at indtage koffein og sukker samtidig.
energidrik_mand_traening_heads_up

Der går faktisk en time, før koffeinen i din energidrik binder sig til hjernereceptorerne og begynder at virke. (Foto: Shutterstock)

Der går faktisk en time, før koffeinen i din energidrik binder sig til hjernereceptorerne og begynder at virke. (Foto: Shutterstock)

Måske drikker du dem selv for at holde dig i gang på arbejdet, eller lige inden du skal træne.

Eller måske tænker du mest, det er noget, unge fyre, der spiller meget computer, drikker.

Energidrikke findes i dag i mange udgaver og smage, og i de fleste supermarkeder kan du ved kassen nemt snuppe en dåse menneske-benzin med på farten.

Men virker energidrikke overhovedet, kan det betale sig at hælde en indenbords, og er de farlige at drikke?

Det undersøger vært Jens Renner i det her afsnit af Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd.

I afsnittet laver han selv energidrik efter professor Stefan Mortensens opskrift, og de tester, om den virker på Jens’ fysiske præstationsevne. 

Lyt med lige her:

 

Koffein virker først efter omkring en time

Stefan P. Mortensen er professor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, har blandt andet forsket i energidrikke - og så har han udviklet en opskrift på sin helt egen energidrik.

Hvad er Heads Up!?

podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.

I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet et nyt aspekt ved krop og hjerne, som de synes er farligt, fascinerende eller fantastisk. De to værter, Maja og Jens, interviewer relevante forskere og undersøger sagen nærmere på egen krop.

Heads Up! er produceret af Produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus den 24-26/9 og i København den 26-28/11.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Stefan fortæller, at koffein tidligere har været på dopinglisten, men blev taget af igen i 2004.

I dag må sportsudøvere altså indtage lige så store mængder koffein, som de vil.

Men hvis løbere, cykelryttere og andre motionister gerne vil nyde godt af koffeinens opkvikkende kvaliteter, er det ikke helt ligegyldigt, hvordan og hvornår de indtager det.

Koffeinens effekter indtræder nemlig først efter omkring en time, fortæller Stefan, og så kan den faktisk øge vores præstationsevne med et par procent.

Koffein virker i hjernen ved at binde sig til nogle af de receptorer, som er forbundet med træthed.

Dem blokerer koffeinen, så vi føler os mere friske.

Samtidig virker koffein dulmende på smerte, så skal du løbe en lang tur eller løfte nogle tunge vægte, kan det altså godt være, det føles lidt rarere, hvis du en times tid forinden har drukket en kop kaffe eller en energidrik.

Forskning viser dog, at man skal indtage mellem tre og seks milligram koffein per kilo, man vejer, for at opnå den rigtige effekt.

Og får man for meget, har det faktisk den modsatte effekt, og man får sværere ved at fokusere, fortæller Stefan.

Energidrik lige inden træning kan få dig til at gå sukkerkold

Når man drikker en energidrik, får man både sukker og koffein ind i kroppen samtidig - og så giver det ikke rigtig mening at drikke dem for at øge sin præstation, forklarer Stefan.

Når vi drikker en energidrik, og der kommer sukker ind i blodbanen, skal kroppen producere insulin, for at sukkeret kan komme ind i vores muskler og bruges som energi.

Men når vi bevæger os, begynder kroppen selv at producere insulin, og der kan derfor ske en dobbelt-effekt, hvis vi indtager en masse sukker, lige inden vi eksempelvis løber en tur - og så kan der ske det, at man går sukkerkold.

Hvis du skal præstere fysisk, er det derfor ikke verdens bedste ide at bunde en energidrik lige inden - faktisk bør man helt lade være med at indtage føde en times tid inden, man skal være fysisk aktiv, fortæller Stefan.

For så kan kroppen nøjes med at bruge energi på den bevægelse, du sætter den til.

I stedet er det en god ide at indtage sukker, lige efter du har bevæget dig, for her er dine muskler mest modtagelige overfor sukker.

Derved kan du fylde dine depoter op, så du har nemmere ved at præstere i dagene efter - og her er det altså ikke nødvendigvis en energidrik, der er det smarteste valg.

I podcasten øverst i artiklen kan du høre mere om, hvad energidrikke indeholder, og hvorfor de kan være farlige for mennesker med hjerteproblemer.

Og så kan du høre forklaringen på, hvorfor frygt og forskrækkelse faktisk virker meget bedre på din præstation end koffein!

Hvem er Videnslyd?

Videnskab.dk har indgået et samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd om at bringe podcastserien, Heads Up!

Videnslyd er et selvstændigt, non-profit lydproduktionsselskab, der specialiserer sig i at lave radio og podcast, som formidler viden og videnskab. Videnslyd blev stiftet i 2019 af Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for at formidle forskningens resultater og metoder i lydform.

Videnslyd producerer Heads Up! for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Udover Heads Up! står Videnslyd bag en række radioprogrammer og podcasts. Blandt andet forskningsmagasinet Kraniebrud og naturprogrammet Vildspor, der begge er faste ugentlige udsendelser på Radio4, samt podcastserien Læsefeber på Ereolen.

Du kan finde eksempler på alle produktioner og læse mere på Videnslyd. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker