For tidligt fødte risikerer ADHD som voksne
For tidligt fødte har op til fem gange højere risiko for at få ADHD som voksne. Forskere har også fundet en sammenhæng mellem voksen-ADHD og læbe-ganespalte, og hvis moren har epilepsi.

For tidligt født øger risikoen for af få ADHD senere i livet. Patienter, som opdages og bliver behandlet for ADHD i barndommen, har en øget sandsynlighed for at være i arbejde som voksne, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

For tidligt født øger risikoen for af få ADHD senere i livet. Patienter, som opdages og bliver behandlet for ADHD i barndommen, har en øget sandsynlighed for at være i arbejde som voksne, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Børn, som fødes før uge 28 i graviditeten, har op til fem gange så høj risiko for at udvikle ADHD som voksne, som børn der fødes inden for terminen. Hvis man er født før uge 37, har man 30 procent højere risiko for at få ADHD.

Studiet viser også at fødselsvægten spiller ind. Er barnet lettere end 1,5 kilo, har det dobbelt så høj risiko for at udvikle ADHD som voksen. En vægt under 2,5 kilo giver 30 procent højere risiko.

»Der er tidligere forsket i sammenhængen mellem for tidlig fødsel og ADHD hos børn. Vores studie viser, at sammenhængene er de samme for voksne, der har diagnosen,« siger lektor Anne Halmøy ved Universitetet i Bergen.

Studiet er for nyligt publiceret i tidsskriftet Biological Psychiatry.

Største studie i ADHD-årsagssammenhænge

ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) er kendetegnet ved koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Indtil for nyligt har diagnosen været forbeholdt børn. Der er derfor mindre viden om tilstanden i voksenlivet.

Anne Halmøys studie er ikke bare det første studie, der har studeret graviditets- og fødselskomplikationer hos voksne med ADHD, men også det største studie i sammenhængen mellem ADHD, fødselsvægt og graviditetslængde.

Ved at samarbejde med Medisinsk fødselsregister i Norge kunne forskerne sammenligne 2323 voksne personer, der havde ADHD, med resten af befolkningen født mellem 1967 og 1987.

Voksne med ADHD har en høj grad af invaliditet og høj forekomst af andre psykiske lidelser og stofmisbrug. (Foto: Colourbox).

Efter fødslen bliver barnets helbredstilstand målt og det får en såkaldt Apgar-score. Denne score går fra 0 til 10. En score under 3 regnes for kritisk, 7 eller over er normaltilstand. Helbredstilstanden måles først efter et minut og igen efter fem minutter.

»Vi fandt ud af at børn, der havde en score på under 4 efter fem minutter, havde tre gange så høj risiko for voksen-ADHD. En score under 7 gav halvanden gang så høj risiko,« fortæller Anne Halmøy.

ADHD og sammenhængen med epilepsi og læbe-ganespalte

Studiet viste også, at hvis moren lider af epilepsi, så næsten fordobles risikoen for at barnet har ADHD som voksen.

»Selvom vi ikke kan sige noget mere om direkte årsagssammenhænge ud fra dette studie, er det et vigtigt og holdbart fund, som vi ønsker at følge op på i videre studier,« siger Anne Halmøy.

Forskerne fandt også en sammenhæng mellem læbe-ganespalte og ADHD. De, som er født med læbe-ganespalte, havde tre gange øget risiko for ADHD.

»Forekomsten blandt forsøgspersonerne var imidlertid så tilpas lille, at resultaterne kræver videre forskning, før man kan konkludere i forhold til sammenhæng her,« påpeger Anne Halmøy.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk