Tibetanske nonner mediterer sig varme
Tibetanske nonner kan øge kropstemperaturen til feberniveau med meditation, men hvor vildt er det egentlig?

Klostrene, der opretholder traditionen med den såkaldte gtummo-mediation er sjældne og findes stort set kun i afsidesliggende områder. (Foto: Colourbox)

Klostrene, der opretholder traditionen med den såkaldte gtummo-mediation er sjældne og findes stort set kun i afsidesliggende områder. (Foto: Colourbox)

Tænk på, hvor fint det kunne være at kunne skrue op for varmen indefra på en kølig vintermorgen her i det kolde nord?

Der har længe verseret både videoer og historier om munke, som gør de utroligste ting under meditation. En af disse historier handle om munke, som er i stand til at styre deres egen kropstemperatur med deres vilje.

Ofte ser man dem siddende i dyb koncentration i et snedækket landskab, dækket af våde håndklæder, der damper.

Men videoerne og historierne har indtil nu ikke været funderet i faktiske forsøg, og det hele virker lidt for godt til at være sandt.

'Videnskabeligt bevis' for temperaturstyring med meditation

Nu antyder et nyt studie fra the National University of Singapore (NUS), at det er muligt at øge temperaturen i kroppen med specielle meditationsteknikker. Studiet blev for nyligt publiceret i tidsskriftet PLoS ONE.

»Undertitlen på artiklen – ”legende og virkelighed” – spiller på kendte stereotyper om meditation: Fuld kontrol med krop, sind og sundhed gennem ældgamle tibetanske teknikker.«

»Der er mere mellem himmel og jord, og nu er det til og med videnskabeligt bevist; med termometer,« siger professor Øyvind Ellingsen fra Institut for cirkulation og billeddiagnostik ved NTNU (Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet).

Han har tidligere været involveret i videnskabelige undersøgelser af meditationens virkninger på kroppen.

Tibetanske nonner tørrede vådt tøj - i isnende kulde

Forskerne har indsamlet data under en ceremoni, hvor tibetanske nonner iklædt vådt tøj i 25 minusgrader øgede deres kropstemperatur og tørrede tøjet.

Ved at kombinere målinger af hjernen via EEG og temperaturmålinger i armhulen, observerede forskerne en stigning i kropstemperatur til op mod 38,3 grader. Forskerne hævder, at målingerne i armhuler er udtryk for deltagernes kernetemperatur.

Øyvind Ellingsen fortæller, at selve undersøgelsen er samvittighedsfuldt udført, men peger på, at det ikke er opsigtsvækkende, at hudtemperaturen i armhulen går lidt op ved kraftig brug af åndedræts- og bækkenmuskulatur. Målingerne i forsøget giver heller ingen sikker information om kernetemperaturen, tilføjer han.

»Normalt stiger kernetemperaturen, når vi går hurtigt eller jogger. Temperaturen i huden afhænger af blodgennemstrømningen, som påvirkes af stressniveau. Den går op, hvis vi stresser ned, for eksempel via meditation eller biofeedback,« fortæller han.

Biofeedback er processen, hvor man tilegner sig indsigt i kroppens fysiologiske funktioner ved at bruge instrumenter, der giver information om disse systemers aktivitet. Målet med dette er at kunne manipulere dem selv.

Gtummo øger kropstemperaturen

De tibetanske nonners meditationsteknik kaldes gtummo-meditation og indebærer kontrol af en ”indre energi”. Tibetanske udøvere regner teknikken som en af de helligste øvelser i regionen.

Klostre, som opretholder gtummo-traditionerne, er sjældne og findes som regel kun i de fjerneste dele af det østlige Tibet.

Ifølge studiet kan enkelte af de tibetanske nonners teknikker læres af personer uden tidligere erfaring med meditation. (Foto: Colourbox)

Meditationsteknikken består af en kombination af åndedrætsteknikker og visualisering.

I den mest effektive version af gtummo benytter nonnerne sig af en åndedrætsteknik, som forskerne kalder 'Forceful breathing', kombineret med visualisering af en flamme, som starter i den nedre del af maven og stiger op i kroppen.

Åndedrætsteknikken indebærer at bruge musklerne i nedre del af maven og spænde dem sammen med åndedrættet.

Et andet forsøg i studiet viser, at vestlige deltagere også er i stand til at øge deres kropstemperatur, men ikke lige så meget som de tibetanske nonner. De vestlige deltagere brugte den samme åndedrætsteknik, som nonnerne brugte, men uden visualisering.

Ifølge forskerne viser fundene, at enkelte aspekter ved meditationsteknikken kan bruges af folk uden erfaring med meditation og hjælpe dem med at regulere kropstemperaturen gennem åndedrætsteknikker og visualisering.

Forskere: Meditation kan holde dig rask

Teknikkerne har potentiale til at hjælpe udøvere med at tilpasse sig kolde omgivelser, forbedre modstandsdygtigheden mod infektioner og at øge reaktionstiden og reducere problemer med ydeevnen i forbindelse med nedkøling, ifølge studiet.

Forskere tester, hvad der sker med munke under meditation (uddrag). Video: History Channel.

Øyvind Ellingsen er enig i, at der findes eksempler på sundhedsfordele i forbindelse med regulering af kropstemperatur, men mener, at temperaturmålingerne i artiklen ikke giver holdepunkter til nogen praktisk nytte.

»Dette er heller ikke pointen med de tibetanske nonners religiøse praksis. Den skal vise, at deres åndelige øvelser påvirker kropsfunktioner, som normalt ikke er under viljens kontrol,« siger han.

Han fortæller videre om andre meditationsformer, ganske vist mindre spektakulære, men som har dokumenterede effekter på sundheden.

»Meditation, som udføres frit og uden anstrengelse, har en god effekt på almindelige stressgener som muskelspændinger, dårligt humør og træthed, hvis man gør lidt hver dag. Dette kan have stor betydning for sundhed og velvære.«

»Men det er måske ikke lige så spændende som en frydefuld flirt med mirakler,« afslutter han.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk