Ti myter om vaccinationer
Vaccinationer er ikke nødvendige, de virker ikke, og så er de farlige. Det er alle myter. Læs om dem her og bliv klogere på fakta.

MYTE 1: Bedre hygiejne og sanitære forhold får alligevel sygdomme til at forsvinde - vacciner er ikke nødvendige

Der findes virus, som er ligeglade med, hvor rene vi er. Blandt andet derfor er vaccinationerne vigtige. (Foto: Colourbox)

MYTE 1: Bedre hygiejne og sanitære forhold får alligevel sygdomme til at forsvinde - vacciner er ikke nødvendige Der findes virus, som er ligeglade med, hvor rene vi er. Blandt andet derfor er vaccinationerne vigtige. (Foto: Colourbox)

 

Lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen og professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet fortæller her om op og ned i de mange myter, der cirkulerer om vacciner:

MYTE 1: Bedre hygiejne og sanitære forhold får alligevel sygdomme til at forsvinde - vacciner er ikke nødvendige

Fakta: De sygdomme, vi vaccinerer imod, dukker hurtigt op igen, hvis vi stopper vaccineprogrammerne

Mens bedre hygiejne, håndvask og rent vand kan beskytte os mod for eksempel influenza og kolera, findes virus, som er ligeglade med, hvor rene vi er. Fjener vi vaccinerne vender 'gamle' sygdomme lynhurtigt tilbage.

Fjern vaccinen og epidemier vender tilbage

»I England fjernede man i 1974 vaccinationsprogrammet mod kighoste,« fortæller lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen.

»Det medførte en epidemi med 100.000 syge og 36 dødsfald indenfor fire år. På samme tidspunkt faldt antallet af japanske kighostevaccinationer fra 70 procent til en 20-40 procent, og resultatet blev en stigning i antallet af tilfælde fra 393 og ingen dødsfald i 1974 til 13.000 tilfælde og 41 dødsfald i 1979.«

»Da svenskerne holdt op med at vaccinere lå det årlige antal kighostilfælde pr 100 000 børn på 700 i 1981. Fire år senere, i 1985, var tallet steget til 3.200. Der var ikke nogen ændring i disse landes sanitære og hygiejnemæssige forhold midt i 70'erne, men lige så hurtigt man fjernede vaccinerne lige så hurtigt vente virus tilbage.«

Hygiejne kan gøre visse sygdomme værre

Samtidig påpeger professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen, at vi i Danmark ikke vaccinerer mod varicella-virus (skoldkopper):

»Antallet af tilfælde har været uændret i årtier. Hygiejne er altså ikke i sig selv nok til at fjerne sygdomme fra vores omgivelser.«

God hygiejne beskytter ikke mod globaliseringen

»Når vi søger at reducere spredning af virus med gode hygiejnevaner, så ændrer vi samtidig på hvornår folk bliver smittet - det vil sige, hvilke aldersgrupper bliver udsatte.

»Og det kan somme tider føre til, at en sygdom bliver værre. Mononukleose (kyssesyge) giver ikke børn nogen symptomer, men det gør den, hvis du bliver inficeret i puberteten eller senere,« siger han.

»I vores globale verden, hvor vi rejser jorden rundt, kan sygdommene blive introduceret igen i Danmark fra den ene dag til den anden,« påpeger Allan Randrup.

»Det er derfor vigtigt at have et opdateret dansk vaccineprogram, når vi rejser til udlandet, hvor for eksempel difteri findes i stor stil.«

Myte 2: Hovedparten af de mennesker, der bliver smittet, er dem, der blev vaccineret

Fakta: Hovedparten af de mennesker, der bliver syge, er ikke blevet vaccineret

Dette er en sejlivet myte. Den bygger grundlæggende på manipulation med tal koblet til det faktum, at ingen vaccine, grundet det menneskelige immunforsvars kompleksitet, beskytter 100 procent.

»Influenzavaccinen beskytter ca. 70 procent af de vaccinerede,« fortæller lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen.

»Men børnevaccinerne beskytter op til mellem 85 procent og 99 procent af børnene. Og lad os slå fast med det samme: Risikoen for at blive syg er størst for dem, der ikke er vaccineret.«

Hvem bliver syge under en epidemi?

For at vise baggrunden til myten forestiller vi os et gymnasium med 1000 elever. Ingen har endnu haft for eksempel mæslinger, men 995 af de studerende er beskyttet af mæslingevaccinen som beskytter over 99 procent.

Fakta

 

TI MYTER

Ti myter

Læs også på videnskab.dk:

Ti myter om migræne og hovedpine

Ti myter om influenza og forkølelse

 

»Udbryder en mæslingeepidemi på gymnasiet vil de fem ubeskyttede blive smittet,« fortæller Jan Pravsgaard.

»Af de 995 vaccinerede vil under en procent opleve, at vaccinen ikke virker, derfor vil højst syv af de vaccinerede også blive syge.«

I alt får 12 (5+7) elever mæslinger. Af dem er 58 procent (7/12), altså over halvdelen, blevet vaccineret. Dette argument bliver desværre anvendt - og accepteret - i en del anti-vaccine-litteratur, selvom eksemplet i virkeligheden viser, at 100 procent (fem af fem) af de ubeskyttede blev syge, mens det kun var tilfældet for 1 procent (syv af 100) af de vaccinerede.

Søg selv informationer

»Støder man som lægmand på denne slags tal-eksempler eller anden anti-vaccine-litteratur på for eksempel Internettet, kan man med fordel besøge Statens Seruminstituts hjemmeside,« påpeger professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

»Her findes tal og beskrivelser af samtlige børnesygdomme og de danske vaccinationsprogrammer.«

MYTE 3: Vacciner har adskillige skadelige bivirkninger og langsigtede sideeffekter, vi slet ikke kender endnu - man kan endda dø af en vaccination

Fakta: Vacciner har bivirkninger, men ingen er så alvorlige som selve sygdommene. Der findes ingen dokumenterede dødsfald som følge af en vaccination

Alle medicinske behandlinger kan have bivirkninger - det gælder også vacciner. Men ømhed, let feber og de ekstremt sjældne alvorlige følgevirkninger skal stilles overfor konsekvenserne af de sygdomme, der bliver vaccineret imod.

Farerne ved mæslinger, fåresyge og røde hunde

»Da vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) indeholder svækket, men levende virus, kan barnet efter vaccination få symptomer, der i mild form minder om sygdommene,« forklarer lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen.

»Fra en lille uge og indtil tre uger efter vaccination kan der ses feber, snue eller udslæt. Børnene er dog ikke smittefarlige. Ved den naturlige mæslingeinfektion er risikoen for lungebetændelse 1:20, for hjernehindebetændelse 1:2000 og risikoen for dødsfald er 1:3000.«

I et ud af 300 sygdomstilfælde med fåresyge er konsekvensen hjernehindebetændelse, og hos voksne mænd kan sygdommen medføre sterilitet

Røde hunde giver en ud af fire gravide kvinder Congential Rubella Syndrome (CRS): Fostret bliver smittet med virus og kan fødes med hjerneskade, døvhed, blindhed, hjertefejl og dårligt immunforsvar, som betyder, at barnet kan udskille virus i op til flere år (=smittefare). Risikoen for CRS er op mod 90 procent i første 1/3 af graviditeten.

Farerne ved vacciner

Risikoen for hjernehindebetændelse eller en voldsom allergisk reaktion ved MFR-vaccinen er under en til en mio. Desuden undersøgte det amerikanske Center for Disease Control (CDC) på et tidspunkt to mio. dødsfald i USA. Ikke ét eneste var associeret med vaccination.

Virussygdomme, der øger risiko for skizofreni

Desuden viser nye studier, at smitte med influenza, røde hunde, toxoplasmosis, og Herpes Simplex Virus Type-2 under graviditeten kan være en medvirkende årsag til skizofreni.

»Dette er meget seriøst,« fortæller professor i neuropsykiatri Birte Glenthøj.

»Der er en del epidemiologiske studier, der har peget på en sammenhæng mellem de nævnte infektioner og øget risiko for skizofreni - og mange grupper undersøger det også lige nu i kombination med forskellige immunologiske biomarkører. Der er næppe tvivl om, at forskellige infektioner i graviditeten kan være blandt de miljøfaktorer, der sammen med generne disponerer til udvikling af skizofreni.«

Forskerne er i dag enige om, at generne udgør 70-80 procent af disponeringen for skizofreni, men også, at generne interagerer med en række miljøfaktorer, som for eksempel infektioner i graviditeten.

MYTE 4: Di-Te-Ki-Pol-vaccinen forårsager vuggedød

Fakta: Nej. Difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, og polio er til gengæld alvorlige og livstruende sygdomme

Myte 3: Vacciner har adskillige skadelige bivirkninger og langsigtede sideeffekter, vi slet ikke kender endnu - man kan endda dø af en vaccination

Sygdommene kan have meget alvorlige bivirkninger - mere alvorlige end bivirkninger fra vaccinerne. (Foto: Colourbox)

Tidspunkterne for Di-Te-Ki-Pol-vaccinationerne falder sammen med det tidspunkt, hvor babyer kan lide vuggedøden. Men der findes ingen dokumenteret sammenhæng.

I Danmark får børn i dag den første dosis Di-Te-Ki-Pol-vaccine, når de er tre måneder gamle, den anden når de er fem måneder, og den sidste dosis når de er 12 måneder.

Langt de fleste babyer, som lider vuggedøden, er mellem to-fire måneder gamle, og op mod 90 procent af alle vuggedødstilfælde forekommer, inden barnet fylder seks måneder.

Det er sandsynligvis sammenfaldet mellem vaccinationstidspunkterne og alderen for vuggedød, der står bag denne myte - selvom der ikke findes dokumenterede beviser på, at der er en sammenhæng.

 

Videnskabelige undersøgelser viser ingen sammenhæng

I 1980'erne udførte amerikanske forskere en lang række studier for at undersøge, om der var en sammenhæng mellem den amerikanske Di-Te-Ki-Pol-vaccine og vuggedød.

Konklusionen var, at der døde lige så mange børn af vuggedød før de blev vaccineret som efter. Der kunne derfor ikke etableres en kausal sammenhæng.

 

Farerne ved stivkrampe, difteri, kighoste og polio

Sammenholdt med disse bivirkninger er der alvorlige konsekvenser af difteri, stivkrampe, kighoste og polio.

Difteri dræber en ud af 20. Stivkrampe medfører døden i en ud af 300 tilfælde, mens kighoste fører til lungebetændelse i en ud af otte tilfælde, hjernehindebetændelse i en ud af 20 tilfælde og døden i en ud af 200 tilfælde.

En ud af 200 polioinfektioner fører til varige lammelser, og fem- ti procent af de lammede dør, når åndedrætsmusklerne bliver ramt.

 

Vaccinens bivirkninger

»Di-Te-Ki-Pol-vaccinen har bivirkninger,« forklarer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

»Nogle timer efter injektionen kan der forekomme rødme og hævelse på injektionsstedet samt eventuelt feber. Reaktionen varer som regel kun et par døgn og er ufarlig.«

Et ud af hundrede vaccinerede børn bliver dårlige af vaccinen, men det går over efter et par dage. Kramper eller chok indtræffer hos et barn ud af hver 1750, men også de kommer sig helt efter få dage.

Hjernehindebetændelse som følge af vaccinen forekommer kun et sted mellem 0 og ti gange ud af en million tilfælde, og der findes ikke et eneste dokumenteret dødsfald som følge af Di-Te-Ki-Pol-vaccinen.

 

MYTE 5: De fleste sygdomme vi bliver vaccineret imod alligevel er forsvundet fra Danmark, så der er ingen grund til at blive vaccineret

Fakta: Sygdommene findes stadig i for eksempel Østeuropa, og da antallet af vaccineredeherhjemme er på vej ned, kan de hurtigt vende tilbage til Danmark

Vi har i Danmark ikke oplevet alvorlige, smitsomme sygdomsepidemier i mange årtier, og det kan vi blandt andet takke vaccinationsprogrammerne for.

Men de sygdomsfremkaldende virus og bakterier findes stadig ude i verden, og vi kan hurtigt støde på dem igen.

»De 'gamle' sygdomme er kun væk, så længe vi vaccinerer dem væk,« fortæller professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

 

Hvor sårbare er vi i Danmark?

MYTE 5: De fleste sygdomme, vi bliver vaccineret imod, er alligevel forsvundet fra Danmark, så der er ingen grund til at blive vaccineret

I vores globale verden transporteres sygdomme nemt verden rundt. Så selvom en sygdom er udryddet herhjemme, kan den hurtigt komme igen. (Foto: Colourbox)

Op mod 100.000 danskere er ikke længere vaccineret mod mæslinger, og det tal stiger ifølge professor i virussygdomme Jens Lundgren med hver generation.

Han mener samtidig, at vi i dag ikke er klar over, at mæslinger kan give alvorlige komplikationer.

»Ser vi på konsekvenserne af den naturlige mæslinge-infektion vs. vaccination, så er mæslinger en alvorlig sygdom selv hos raske børn,« fortsætter Allan Randrup Thomsen.

»I værste fald kan patienterne få hjerneskader, og der er mange sekundære infektioner så som mellemørebetændelse, lungebetændelse og så videre«

 

Mæslinger er alvorlig og ekstremt smitsom

Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme, vi kender. I december 2008 blev et tre-årigt barn indlagt to dage efter hjemkomst fra en ferie i Østafrika.

Lægerne diagnosticerede barnet med mæslinge-virus type 3B, og i løbet af december blev yderligere fem børn smittet med denne type.

I 2007 blev en 24-årig kvinde smittet med mæslinger i Thailand, mens en 20-årig kvinde blev inficeret under ferie i Schweiz.

I begyndelsen af 2008 bragte en 23-årig mand mæslinger med fra Nepal/Indien og smittede en 24-årig kvinde, en 20-mdr gammel baby og en 26-årig kvinde i lægens venteværelse.

Selv efter den 23-årige mand kom på hospitalet, smittede han en 39-årig mand, som kom til ambulant behandling i afdelingen, hvor den 23-årige var indlagt.

De fem nysmittede viste sig alle at have fået den indiske mæslinge-virus type.

Tilfældene viser, at uvaccinerede mennesker i Danmark kan risikere en infektion efter import af mæslinger fra udlandet.

Af samme grund anbefaler Statens Serum Institut, at hvis du skal rejse til et område med forekomst af mæslinger, bør du få en MFR-vaccine, hvis du endnu ikke er immuniseret.

 

MYTE 6: De børnesygdomme vi vaccinerer mod er bare ulemper vi må overstå på et eller andet tidspunkt i løbet af livet

Fakta: Børnesygdomme er alvorlige og kan medføre seriøse komplikationer, hvis voksne får dem

Sygdomme som mæslinger, røde hunde, skoldkopper, skarlagensfeber, fåresyge med flere er kendt som børnesygdomme, da vi normalt har fået dem i barndommen. Men de er ikke uskadelige.

Som børn er vores egne immunsystemer endnu ikke kommet helt op i omdrejninger. Mens de er i stand til at bekæmpe infektionerne, så forløber 'kampen' ofte mildere, end hvis en voksens immunforsvar møder for eksempel mæslinger.

»I nogle situationer er det en fordel, at immunsystemet ikke er kommet helt op i omdrejninger, når det møder en sygdomsfremkaldende mikrobe,« forklarer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

»Den Spanske Influenza tog efter 1. Verdenskrig først og fremmest livet af unge og ellers raske mennesker, fordi deres immunforsvar reagerede ekstremt voldsomt på netop dette influenzavirus.«

MYTE 6: De børnesygdomme, vi vaccinerer mod, er bare ulemper, vi må overstå på et eller andet tidspunkt i løbet af livet

Kampen mod virus kan forløbe mildere hos et barn end hos en voksen. Men sygdommene kan være alvorlige alligevel (Foto: Colourbox)

Og som det fremgår af myte 3, kan nogle af børnesygdommene for eksempel give fosterskader hos gravide kvinder og medføre sterilitet hos mænd.

De såkaldte børnesygdomme er dermed alvorlige, kan have svære følgevirkninger og føre til dødsfald.

 

MYTE 7: Får et barn mere end én vaccine ad gangen, øger det risikoen for skadelige bivirkninger, og det kan overbelaste barnets immunsystem

Fakta: Et barns immunsystem håndterer dagligt flere hundrede fremmedlegemer og kan derfor uden problemer håndtere flere vacciner ad gangen

Når vi bliver syge eller vaccineret, skaffer vores immunforsvar sig en fantomtegning af 'forbryderen'. Lidt populært fortalt patruljerer antistof-politi alle indgange til kroppen med en kopi af tegningen og kan hurtigt gribe ind, hvis de identificerer det afbilledede virus, bakterie etc.

»Vi bliver alle, inklusiv vores børn, udsat for utallige fremmedlegemer hver eneste dag,« fortæller professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

»Vi har millioner af bakterier i kroppen, og hver gang vi spiser noget, får vi nye mikrober indenbords. Antistof-politiet har adskillige tusinde fantomtegninger, der dagligt får bommen til at gå ned og holder skadelige invasionsstyrker ude.«

Antistofferne er proteiner designet til at genkende helt bestemte kendetræk på tegningerne, såkaldte antigener.

»En virusinfektion i de øvre luftveje, for eksempel et forkølelsesvirus, udsætter et barn for mellem fire og ti af disse træk eller antigener,« fortsætter Allan Randrup Thomsen.

»En slem omgang halsbetændelse for mellem 25-50. Det antal kendetegn/antigener, et barn bliver udsat for gennem vacciner, er en dråbe i havet.«

Sammenholdt med det antal antigener vi møder hver dag, vil antallet i en vaccine ikke belaste et barns immunsystem, så det svækkes, rapporterede Det amerikanske Institute of Medicine i 1994.

Alle videnskabelige data viser, at samtidige vaccinationer med multiple vacciner (for eksempel MFR eller Di-Te-Ki-Pol) ikke har nogen skadelig effekt på et normalt barns immunsystem.

 

MYTE 8: Influenza er bare en gene, vi må leve med

Fakta: Influenza er en alvorlig sygdom, som tager livet af adskillige hundrede tusinde mennesker på verdensplan hvert år

Under en influenzaepidemi kan sygdommen tage livet af op mod 1000 mennesker alene i Danmark, hovedsageligt små børn, svækkede ældre og folk med lunge- og kredsløbssygdomme.

Desuden kan ubeskyttede mennesker overføre virus til svagelige, for eksempel hospitalspatienter og mennesker på plejehjem.

Det er et medlem af den omfattende influenzavirusfamilie, som står bag influenzasygdom. »Symptomerne er pludselig indsættende høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, sammen med udtalt sygdomsfornemmelse, lidt tør hoste og lette synkesmerter,« fortæller professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til grupper, som er særligt udsatte for at få alvorlige følgesygdomme til influenza:

 

  • Alle personer over 65 år
  • Personer med kronisk sygdomme som lungesygdomme, hjerte- og kredsløbs-sygdomme eller diabetes.
  • Personer med defekt immunsystem.
  • Personer der bor på plejehjem eller lignende institutioner
  • Personer med andre svækkelsestilstande, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Ansatte i sundhedssektoren, blandt andet hospitalspersonale, da de ellers kan overføre smitte til svækkede patienter på sygehusene.

Influenzavirus muterer, og i løbet af et årstid har det ændret sig så meget, at 'fantomtegningen' ikke længere ligner. Derfor er det nødvendigt at lade sig vaccinere hvert år.

MYTE 9: Influenzavaccinen er ikke særlig effektiv

Det kan være svært at kende forskel på influenza og en slem forkølelse. Derfor tror mange, at de har influenza, selvom det ikke passer. (Foto: Colourbox)

Influenzavirus er en hel familie af forskellige virus. Nogle er i omløb blandt mennesker, andre, som for eksempel H5N1 og H7N1, blandt fugle.

 

Da influenza tog livet af 50 mio.

Cirka tre gange hvert århundrede muterer et dyre-infleunza-virus så meget, at det opnår evnen til at smitte mennesker - og resultatet er en pandemi: En verdensomspændende epidemi med det nye influenzavirus.

I 1918 tog H1N1 for eksempel livet af op mod 50 mio. mennesker, vel at mærke på et tidspunkt hvor verdensbefolkningen var på under to mia. (et ud af hvert 40. menneske omkom i denne influenzapandemi).

 

MYTE 9: Influenzavaccinen er ikke særlig effektiv

Fakta: Influenzavaccinationen beskytter 70 procent af de vaccinerede mod influenza

Denne myte har sandsynligvis sin rod i det faktum, at trods vacciner, så lægger mange mennesker sig hvert år syge med influenza - samt at en lang række andre virus kan give influenzalignende symptomer.

 

Hvor mange influenzavacciner bruges hvert år i Danmark?

Statens Serum Institut har siden 2000 distribueret følgende antal vaccinedoser:

 

  • 2000: ca. 605.000 doser
  • 2001: ca. 585.000 doser
  • 2002: ca. 615.000 doser
  • 2003: ca. 710.000 doser
  • 2004: ca. 690.000 doser
  • 2005: ca. 682.000 doser
  • 2006: ca. 680.000 doser
  • 2007: ca. 721.000 doser

Antager vi, at alle doserne bliver brugt svarer det til, at 12-13 procent af befolkningen er blevet vaccineret. Samtidig bliver ca. 30 procent af de vaccinerede ikke beskyttet af vaccinen, så reelt er dermed kun 8-9 procent af befolkningen helt immuniseret mod influenzavirus.

Vi er altså meget langt fra 85+ procent for at skabe herd-immunity og kan derfor sagtens opleve de tre-fire-årigt tilbagevendende epidemier, da ikke tilstrækkeligt mange mennesker lader sig vaccinere.

 

Influenzasymptomer behøver ikke skyldes influenza-virus

»Kun en brøkdel at alle øvre luftvejsinfektioner skyldes influenzavirus,« forklarer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

»Og vi kan jo ikke forlange, at en vaccine skal beskytte mod mere, end den kan.«

Det kan være svært for folk at skelne lette influenza- fra svære forkølelsessymptomer. Hvis du lige er blevet vaccineret mod influenza og efterfølgende oplever en ordentligt omgang forkølelse, kan du måske også fejlagtigt tro, at vaccinen ikke virker.

Desuden beskytter influenzavaccinen først et par dage efter, du er blevet stukket - og har du samlet influenzavirus op, før dit immunforsvar er korrekt opdateret, kan du blive inficeret.

»Både picornavirus, adenovirus, parainfluenzavirus, pneumovirus, og metapneumovirus kan alle give influenzalignende symptomer - uden at de har det mindste med influenzavirus at gøre,« slår Allan Randrup Thomsen fast.

 

MYTE 10: Det er bedre at blive immuniseret gennem sygdom end gennem en vaccine

Fakta: Vacciner giver immunsystemet viden nok til, at det kan bekæmpe et invaderende virus

»Det er korrekt, at sygdom giver immunforsvaret mere detaljeret information af virus end en vaccine,« forklarer lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen.

Når immunsystemet har bekæmpet en smitsom sygdom, eller vi er blevet vaccineret, har visse immunceller (B-celler) opnået hukommelse omkring den sygdomsfremkaldende mikrobe.

Såkaldte antistoffer suser rundt i blodbanerne samt i kroppens slim og patruljerer som grænsebetjente alle indgange med en slags biokemiske fantomtegning af mikroben.

Jo mere information kroppen har om mikroben, jo bedre er fantomtegningen, og jo bedre kan immunsystemet reagere, hvis en virus eller bakterie af samme type prøver at invadere.

Men kroppens naturlige forsvarsværker har kun brug for en vis grad af lighed mellem et invaderende virus/bakterie og fantomtegningen, før det er i stand til at reagere. Denne lighed er vacciner fuldt ud i stand til at give.

 

Lavet i samarbejde med Det Sundhedvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.