Thatcher-effekten: Derfor ser du ikke, HVOR mærkelige de her ansigter er
Hjernen behandler billeder, før vi ser dem.
Dronning Margrethe illusion ansigt Thatcher effekt

Du genkender hende helt sikkert. Men hov - noget er anderledes...! Prøv at vende skærmen på hovedet, hvis du læser artiklen på mobilen. Læser du på computerskærmen, kan du vende billedet længere nede i artiklen. (Foto: Johannes Jansson/ CC BY 2.5 DK - modificeret af Ditte Svane-Knudsen)

Du genkender hende helt sikkert. Men hov - noget er anderledes...! Prøv at vende skærmen på hovedet, hvis du læser artiklen på mobilen. Læser du på computerskærmen, kan du vende billedet længere nede i artiklen. (Foto: Johannes Jansson/ CC BY 2.5 DK - modificeret af Ditte Svane-Knudsen)

Her er et foto af vores allesammens dronning Margrethe. Men kan du se, hvad der er galt med billedet?

Ved nærmere eftersyn vil du opdage, at majestæten ikke ser helt ud, som vi kender hende fra sit embede.

Hvis du ikke kan se, hvad der er anderledes, og du læser artiklen her på mobil, så prøv lige at vende telefon på hovedet. Yddrk!

Spoiler: Hendes øjne og mund vender på hovedet! 

(Klik på billedet for at se forskellen, eller vend billedet 180 grader på mobilen)

(Foto: Johannes Jansson/ CC BY 2.5 DK - modificeret af Ditte Svane-Knudsen)

Men hvorfor ser vi det ikke med det samme? Jo, din hjerne er simpelthen lidt for god til at kigge på ansigter, der vender rigtigt - og knap så god, når de vender på hovedet.

Hvorfor? Forklaringen får du i denne artikel, hvor Videnskab.dk har talt med Randi Starrfelt, der er professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, og Thomas Alrik Sørensen, der er lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet.

Du kan også finde flere synsbedrag ned gennem artiklen. Vi starter med et foto af Brødrene Price, der - normalt - er nogle flotte fyre..!

 

 

(Foto: Johannes Jansson/ CC BY 2.5 DK - modificeret af Ditte Svane-Knudsen)

Billedet er ‘sorteret’, længe inden vi selv ser det

Først, en lille rundtur rundt i hjernen:

Når vi ser noget, kommer der et synsindtryk ind via synsnerven på bagsiden af øjet. Informationen bliver først sendt om bagerst i hjernen til nakkelappen, hvorfra den begynder rejsen gennem flere områder, før den optræder i pandelapperne og i vores bevidsthed.

Med andre ord: Hjernen har allerede behandlet billedet og ‘ryddet op i det’, længe inden, du oplever noget.

»Der er en stor del af vores synsprocesser, som vi ikke har bevidst adgang til. Vi får først adgang til det behandlede resultat,« siger Randi Starrfelt, der til daglig forsker i ansigtsgenkendelse.

thatcher effekten illusion

Vores hjerner er lynhurtige til at ‘rydde op’ i det, vi ser på. Sommetider, når vores hjerner har ryddet op i et billede, så lægger vi ikke med det samme mærke til ændringer såsom omvendte øjne og læber. Fænomenet bliver blandt andet kaldt ‘Thatcher-effekten’, fordi effekten blev fremlagt i et engelsk studie i 1980, der brugte et billede af Margaret Thatcher. (Foto: Peter Thompson)

Hjernen er lynhurtig til at genkende ansigter

På den her tur afkoder hjernen, at der er tale om et ansigt. Og den er rigtig god til at genkende ansigter. Faktisk er den så god, at vi kan genkende de omvendte ansigter, selvom der er lavet drastiske ændringer.

»Vi ser et ansigt holistisk, altså som en helhed, og det går virkelig hurtigt. Det er en automatisk proces, og det er virkelig smart, for det går langt hurtigere, end hvis vi hver gang skulle bruge vores intellekt til at regne ud, hvad vi kigger på,« siger Randi Starrfelt.

Den automatiske proces betyder, at vi ikke skal bruge energi på at nærstudere alle detaljerne. Til gengæld har hjernen det med at fylde hullerne ud, så vi ikke altid lægger mærke til, at små detaljer er ændret.

 

Et andet eksempel på, at vi ikke opdager subtile ændringer, er ‘Change Blindness’. Prøv at se billedet herover. Kan du se, hvad der bliver fjernet? (Læs svaret i bunden af artiklen) (GIF: NC State University)

Hjernen sætter verden i system

Vi har en forudindtaget idé om, hvordan ansigter ser ud, fordi vi har set masser af ansigter før. Og det er den erfaring, hjernen trækker på, når den skal vurdere, hvilken information der er vigtig at lægge mærke til.

»Hjernen prøver først og fremmest at sætte det, vi kigger på, i kategori. Den sensoriske (sanselige, red.) information bliver holdt op mod de repræsentationer, vi kender. Det gør den, fordi vi ikke kan have opmærksomheden på alt på én gang,« siger Thomas Alrik Sørensen.

Vores korttidshukommelse har begrænsede ressourcer, så derfor sikrer hjernen, at vi kun fokuserer på det, der er relevant for os.

Det relevante i det her tilfælde er, at billedet viser et ansigt, og det er et ansigt vi kender: Dronning Margrethe eksempelvis. Eller Bjarne Riis, som du kan se nedenfor.

 

 

(Foto: Michaël BemelmansCC BY-SA 4.0 - modificeret af Ditte Svane-Knudsen)

»Normalt fungerer det rigtig godt. Vi kan kun fokusere på 3-4 ting ad gangen, men vi har stadig en oplevelse af, at vi ser det hele. Det har vi, fordi hjernen fylder resten ud med information om, hvordan tingene plejer at være,« siger Thomas Alrik Sørensen.

I videoen herover skal du tælle, hvor mange gange spillerne i hvidt afleverer bolden til hinanden. (Video: Daniel Simons)

Er der en verden derude, som vi ikke kan se?

Det er jo meget smart, at hjernen kan genkende ting, vi har set før, meget hurtigt og uden at bruge synderligt meget energi på det. Vi er faktisk ikke engang bevidste om det arbejde, der bliver gjort.

Men betyder det så, at der er en verden derude, der ser helt anderledes ud, end vi oplever?

»Både ja og nej. Nej, fordi den nok ikke ser meget anderledes ud, end vi tror. Hver gang der opstår en uoverensstemmelse mellem hjernens kategorisering, og det vi oplever, så bliver vi bevidste om det, og så retter vi til. Hjerne er rigtig god til at fokusere på det uventede - når den opdager det. Men der skal nok være nogle ting, vi alligevel har misset,« slutter Thomas Alrik Sørensen.

Thomas Alrik Sørensen er desuden på vej med et nyt studie, der tyder på, at selv meget kompliceret visuel information, såsom et kinesisk tegn med mange streger, bliver genkendt lige så hurtigt som simple tegn med få streger - det vigtigste er, at vi har set dem rigtig mange gange før.

Og sidst men ikke mindst: Det er flyets motor, der bliver fjernet, på billedet højere oppe.

Herunder kan du se flere 'kendte' ansigter... (Vend billederne på hovedet, hvis du læser artiklen på mobil. Eller klik på billederne for at se forskellen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Fotos: Shutterstock - modificeret af Ditte Svane-Knudsen)

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker