Testosteron aflæst i børneansigter
Allerede før puberteten får drenge maskuline ansigtstræk, hvis de havde meget testosteron i mors mave. Forskerne kan aflæse hormonmængden i børnenes hænder. Men hvorfor gør de det egentlig?

Forskerne fandt ud af, at maskuline træk, som knyttes til testosteronniveauet i fosterstadiet, opstod tidligt i drengenes liv. (Billeder og manipulation: Sonja Windhager og Karin Schaefer)

Billederne af drengene her er manipuleret, men giver et indtryk af, hvordan forskerne ser skalaen med drengeansigter:

I den ene ende er de drenge med store øjne, høj, bred pande og et smalt hageparti. I den anden ende er drengene med omtrent lige bredde i øvre og nedre del af ansigtet, lavere pande og mere markante øjenbryn.

Det er de sidstnævnte, der bliver kaldt de robuste drengeansigter. Ud over at have ansigtstræk, som forbindes med dominans og maskulinitet, har de også et lavt såkaldt 2D:4D-forhold – det vil sige, at de har en længere ringfinger end pegefinger.

De sidste år er der blevet foretaget et utal af studier netop i uligheder i længdeforholdet mellem disse to fingre. En længere ring- end pegefinger tyder ifølge forskningen på meget testosteron hos fosteret i mors mave. En længere pegefinger (højt 2d:4D-forhold) er knyttet til det modsatte.

Flere mænd end kvinder har en længere ringfinger end pegefinger.

Drenge får tidligt maskuline træk

Studiet, som er publiceret i Proceedings of the Royal Society B, involverede 17 østrigske drenge fra fire til elleve år, som, understreger forskerne, deltog frivilligt.

Drengene stillede deres ansigter og hænder til disposition for forskerne, som begyndte at måle proportioner i detaljer.

Resultaterne viste altså en sammenhæng mellem lavt 2D:4D-forhold og det at have et maskulint ansigt, selvom drengene ikke var kommet i puberteten endnu.

Den samme sammenhæng mellem fingerforholdet og ansigtsproportionerne finder man hos voksne mænd, ifølge forskerne.

»Vores resultater føjer sig til tidligere studier, som tyder på, at visse voksne mandlige karakteristiske træk, som vi tillægger maskulinitet og dominans, bestemmes meget tidligt i udviklingen,« skriver forskerne, som begge arbejder ved Universitetet i Wien.

Hvorfor er der så stor forskel på mængden af testosteron?

Testosteronmængden, som et drengefoster producerer i livmoderen, varierer. Men hvorfor? Forskerne bag det nye studie spørger sig selv, om det kan være sådan, at dominante eller stressede mødre kan få børn med høje testosteronniveauer i fosterstadiet.

Det fremhæver den newzealandske forsker Valeria Grants hypotese – den såkaldte Maternal dominance-hypotese, hvor hun og hendes kolleger antyder, at det ikke er tilfældigt, hvilke primatmødre (mennesker inkluderet), som får drengebabyer.

Høje testosteronværdier hos disse mødre kan se ud til at spille en rolle, ifølge hendes forskning.

Måske påvirker testosteron personlighed og intelligens

Børn bliver, som de bliver, men måske kan det give nyttig viden at blive bevidste om, hvordan mødres fysiske forskelle spiller ind på barnet?

»Opfølgningsstudier vil vise, om drenge med højere 2D:4D-forhold bliver opfattet som sødere, svagere og mindre intelligente,« skriver forskerne i artiklen.

Ingen hænder er helt ens, og vi har også lidt forskellige længdeforhold mellem ring- og pegefinger, hvilket knyttes til testosteron i fosterstadiet. (Foto: Colourbox)

Måske bliver drenge med lavere fingerforhold anset for at være mere dominante og maskuline allerede i en ung alder – og vinder de allerede noget på dette i konkurrence med andre drenge, spørger forskerne, som også er interesseret i at finde ud af, hvor vidt de samme spørgsmål også er relevante for piger.

Hvorfor er det egentlig interessant?

Indtil 2009 var der blevet publiceret 306 videnskabelige artikler om testosterons manifestation i længdeforholdet mellem pege- og lillefinger. Hvert år kommer der cirka 60 nye om emnet. Men hvorfor er det overhovedet interessant at vurdere testosteronmængden hos mennesker, hvad enten det er i ansigtsformen eller i fingerlængde?

Forskerne bag det nye ansigtsstudie tror, at populariteten kan forklares med, at det berører træk hos os, såsom biologisk og kulturelt køn, fysiske kvaliteter, udseende og adfærd.

»Om det er interessant, kan man vel altid spørge om, men testosteronet er jo det, der gør, at drenge bliver drenge og at piger bliver piger. Drengefostre gennemskylles af store mængder testosteron, og man har set, at mængden korrelerer med den såkaldte 2D:4D-ratio, nemlig længdeforholdet mellem ring- og pegefinger.«

Fingerlængde siger noget om evnen til at håndtere maskiner

Ifølge Torbjørn Moum, som er professor i biopsykosocial adfærdsforskning ved Universitetet i Oslo, er en længere ring- end pegefinger også blevet knyttet til det at have en god rumfornemmelse, som ofte er eksemplificeret med evnen til at kunne håndtere en gravemaskine med rotation, reversering og det hele.

»Sådan forskning er på en måde en slags grundforskning, hvor man har set, at der er en forskel i testosteronmængde hos drenge og piger.«

Men er det at finde ud af, hvem der har mest testosteron, vigtigt og interessant nok til at måle folks fingre og ansigter?

»Der er jo forskel på mandlige og kvindelige ansigter, i større og mindre grad. Nogle gange er det ikke så let at sige, om det er interessant i sig selv.«

Lavt testosteronindhold gør mænd mere feminine

Torbjørn Moum synes ikke, det er overraskende, at drengene i studiet med en længere ringfinger end pegefinger havde mere maskuline ansigter.

Og selv om de fleste studier i 2D:4D-forholdet er foretaget på voksne, er det heller ikke så overraskende, at fingerforholdet kunne sige noget om maskulinitet hos børn – fingerforholdet ser ikke ud til at forandre sig så meget gennem livet, ifølge Torbjørn Moum.

Hvor høj testosteronproduktionen er i livmoderen, er blevet knyttet til homoseksualitet, i hvert fald blandt mænd, fortæller Torbjørn Moum. Lav testosteronproduktion i livmoderen kan gøre mænd lidt mere feminine. En høj produktion hos pigefostre, eventuelt testosteron, som tilføres moren af medicinske grunde, kan gøre dem lidt mere maskuline efter de traditionelle begreber.

Forskere vil bare undersøge alt muligt

Forskerne er slet og ret interesseret i at finde biologiske forskelle på det, vi kalder maskulint og det, vi kalder feminint.

»Nogen synes, dette er meget spændende. Drengefostre laver selv en masse testosteron, og det ser ud til at påvirke deres centralnervesystem på måder, som kan spores i en voksen alder. Pigefostre laver også testosteron, men kun en lille smule i forhold til drengene.«

»Og forskere har vel en tendens til at ville undersøge både det ene og det andet.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.