Test for COVID-19 giver et ukendt antal forkerte resultater
De meget anvendte svælgpodninger giver et uvist antal falske negative resultater. Det udfordrer arbejdet på hospitalerne.
Svælgpodning corona coronavirus test

En svælgpodning laves ved, at en læge eller sygeplejer tager en vatpind og gnubber den mod huden i svælget på patienten. (Foto: Shutterstock)

En svælgpodning laves ved, at en læge eller sygeplejer tager en vatpind og gnubber den mod huden i svælget på patienten. (Foto: Shutterstock)

En ofte brugt test, som skal give svar på, hvorvidt du er ramt af ny coronavirus eller ej, er omgærdet af en række usikkerheder.

I øjeblikket har hverken forskere eller myndigheder overblik over, hvor sikker testen reelt er, men flere studier indikerer, at den kan have et relativt højt antal falske negative resultater, hvis testen laves på prøvemateriale fra en svælgpodning.

Det betyder, at testen kan vise, at du ikke har COVID-19, selvom du reelt er ramt af sygdommen.

»Der er nok mellem 15 og 30 procent falske negative resultater ved en svælgprøve i bedste fald, men det er ikke sikkert,« vurderer Thomas Benfield, professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Han får opbakning fra lektor og afdelingslæge Christian Wejse, som til dagligt håndterer COVID-19-patienter på Skejby Sygehus.

»Vi ligger nok mellem 20 og 25 procent falske negative resultater. Det er helt klart et dilemma, vi må arbejde med,« siger Christian Wejse, ph.d. og afdelingslæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital.

Usikkerheden udfordrer sundhedspersonale

Ifølge forskerne er det almindeligt, at en test for infektioner kan give falske negative resultater. Men lige netop med COVID-19-epidemien kan det være en udfordring for hospitalerne, idet testen skal hjælpe lægerne med at vurdere, om en patient skal isoleres eller ej.

Men når testen viser, at en patient ikke har COVID-19, kan lægerne ikke stole fuldstændig på resultatet, og derfor er lægerne nødt til selv at vurdere, om deres patienter skal isoleres, forklarer overlæge Nikolai Hoffmann-Petersen.

»De falske negative resultater udfordrer os, for vi bliver nødt til at isolere eller af-isolere patienten på baggrund af en klinisk vurdering, når testen giver et negativt resultat. Her følger vi et forsigtighedsprincip og holder patienten i isolation, hvis vi mistænker, at patienten er syg med COVID-19,« siger Nikolai Hoffmann-Petersen, ledende overlæge ved Hospitalsenheden Vest, der rummer sygehusene i blandt andet Holstebro og Herning.

Også i udlandet vækker det bekymring, at COVID-19-testen er forbundet med usikkerhed.

»Desværre har vi meget lidt offentlige data om den falsk-negative rate for testene i klinisk praksis. Forskning fra Kina indikerer, at den falsk-negative procentsats kan være omkring 30 procent. Nogle af mine kolleger […] udtrykker bekymring for, at den falsk-negative procentsats […] kunne være endnu højere,« skriver Harlan Krumholz i en kronik i New York Times.

Han er professor og leder af Yale New Haven Hospital Center for Outcomes Research and Evaluation.

Sygeplejere er bekymret for den usikre test

Flere danske medier har omtalt en episode på Holstebro Sygehus, hvor en patient, der var testet negativ og fjernet fra isolation, muligvis har smittet andre ellers raske patienter.

Blandt andet derfor er formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, bekymret for konsekvenserne af, at COVID-19-testene kan give falske negative resultater:

»Man lægger en patient på en afdeling, fordi man ikke regner med, at vedkommende er smittet [efter negativt testresultat, red.], og så beskytter man sig i øvrigt ikke mod patienten. Og derefter viser det sig, at patienten var syg og har nu både smittet andre patienter og sundhedspersonale,« sagde Grete Christensen under et pressemøde med Sundhedsstyrelsen, fredag 3. april.

I øjeblikket lyder retningslinjerne fra danske myndigheder, at sundhedspersonalet på hospitaler ikke skal bruge værnemidler, når de arbejder med patienter uden for isolation, der er testet negativ for COVID-19, og som ikke har tydelige symptomer på infektionen. Der er nemlig ikke nok værnemidler til, at sundhedspersonalet kan have dem på i alle situationer, lyder det.

Grete Christensen efterlyser, at Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen forsøger at give personalet bedre arbejdsbetingelser – og bedre sikkerhed i forhold til testning eller flere værnemidler.

Svælgpodning giver upræcise testresultater

Men hvorfor viser COVID-19-testen ikke altid det korrekte resultat?

Ifølge forskerne kan testresultatet blandt andet afhænge af, hvor i kroppen prøvematerialet bliver indsamlet fra, og hvornår i sygdomsforløbet prøven tages. Infektionen kan nemlig ’flytte’ sig fra svælget ned i lungerne, og man skal forsøge at tage prøven fra der i kroppen, hvor symptomerne viser sig.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i udredningsfaciliteterne, hvor patienter testes for COVID-19 før indlæggelse, tages podningsprøver fra svælget på patienter, hvorefter prøverne så sendes til en såkaldt RT-PCR-analyse.

En svælgpodning laves ved, at en læge eller sygeplejer tager en vatpind og gnubber den mod huden i svælget på patienten. Hvis patienten ikke har symptomer, kan podning muligvis ikke ’indfange’ virussen, selvom den er i kroppen. Derfor lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at man ikke tester symptomfrie personer.

Men selv ved personer med symptomer kan svælgpodning muligvis give upålidelige resultater.

Faktisk ligger antallet af falsk negative resultater ved en test af prøver fra svælgpodning fra få procent til op mod 60-70 procent, alt efter hvilket studie man kigger på – og hvor patienten befinder sig i sygdomsforløbet, når patienten får lavet testen.

Flere studier af svingende kvalitet

Et studie udgivet i tidsskriftet Radiology sammenligner en COVID-19-test baseret på svælgprøver – og nogle få prøver af opspyt – med CT-scanninger af lungerne. I studiet indgår 51 patienter med lungebetændelse forårsaget af COVID-19-virussen (SARS-CoV-2). 

Sammenligningen peger på, at:

  • En evaluering af CT-scanninger af lungerne bekræfter infektion 98 procent af gangene.
  • En test (PCR-analyse) af svælgprøver og opspytsprøver finder infektion 71 procent af gangene.

Forskerne konkluderer, at CT-scanninger lader til at være et bedre redskab til diagnosticere end testen baseret på hovedsageligt svælgprøver. Studiet er dog lavet på COVID-19-patienter med lungebetændelse, og patienterne har muligvis ikke haft symptomer fra svælget eller halsen, hvor podningen er sket. Det melder studiet ikke om.

Et andet studie udgivet i tidsskriftet JAMA ser på, hvor ofte forskellige typer podninger og sekret fra hals og lunger giver positive resultater for testen. Studiet kigger samlet set på 1070 prøver fra 205 patienter, der er diagnosticeret med COVID-19.

JAMA-studiet viser blandt andet, at testresultatet:

  • Er positivt i 126 tilfælde (32 procent) af i alt 398 svælgpodningsprøver – det vil sige 68 procent falske negative resultater.
  • Er positivt i 75 opspytsprøver (72 procent) ud af 104 prøver.
  • Er positivt 14 ud af 15 tilfælde, hvor prøvematerialet er sekret fra lungerne – svarende til 93 procent af tilfældene.

Forskerne skriver dog ikke, hvor patienterne har haft symptomer, da de fik lavet de enkelte prøver. Studiet har mødt kritik fra en engelsk forskergruppe, som har kontaktet forfatterne til forskningsartiklen. De konkluderer, at forfatterne har misforstået, hvad en svælgprøve præcist dækker over.

Der mangler kvalitetsforskning

Ledende overlæge Nikolai Hoffmann-Petersen vurderer, at der mangler kvalitetsstudier, som er tydelige omkring, hvordan og hvornår podningen er foregået i patienternes sygdomsforløb. Derfor er det svært at vide, hvor stor usikkerheden ved en svælgprøve egentlig er. Han ønsker af den grund ikke selv at vurdere, hvor mange falske negative resultater en svælgpodning vil give, hvis den er udført optimalt.

»Hvis patienten er blevet smittet i supermarkedet dagen før indlæggelse, vil man ikke finde, at patienten er smittet, men her må man så alligevel sørge for at isolere og undersøge, hvis patienten undervejs i indlæggelsen udvikler symptomer. Udfordringen i sidste tilfælde er jo, at man smitter et halvt til et helt døgn før udvikling af symptomer,« siger Nikolai Hoffmann-Petersen.

Professor: »Sugning af nedre luftveje giver bedre resultater«

På Hvidovre Hospital har personalet valgt at basere deres prøver på 'trakealsug', hvor der suges sekret op fra halsen, for at minimere antallet af falske negative resultater.

»Vi startede med at lave trakealsug på alle patienter med symptomer, hvorefter vi gik over til svælgpodning. Men vi erfarede, at der var flere falske negative resultater ved svælgpodning, og vi måtte derfor teste flere gange, så derfor er vi gået tilbage til trakealsugning,« siger Thomas Benfield.

Thomas Benfield er ikke selv bekymret for falske negative resultater ved testene, for hvis en patient med symptomer skal indlægges, vil lægerne holde patienten i isolation og blive ved med at teste, forklarer han. Det er dog umuligt at helgardere sig mod smittede patienter uden symptomer. 

»Det er da muligt, at der kan komme personer ind med COVID-19, men uden symptomer, som skal behandles for noget andet end COVID-19, og som potentielt kan smitte sundhedspersonale og patienter. Det er ikke noget, vi kan forhindre, som det er lige nu,« siger Thomas Benfield.

Overlæge: »Erfaringen gør os bedre«

På Herning-Holstebro Sygehus oplever ledende overlæge Nikolai Hoffmann-Petersen, at de er blevet gode til at håndtere usikkerheden ved testene, selvom det kan være en udfordring.

»Vi oplever til tider, at patienter med tydelige symptomer bliver ved med at få et negativt resultat i testen. I starten vidste vi ikke, hvordan sygdommen opførte sig, og så betød testen mere for vores vurdering af, om patienten havde COVID-19. Nu har vores læger efterhånden fået så meget erfaring med sygdommen, at de er blevet gode til at skelne den fra andre infektioner,« siger Nikolai Hoffmann-Petersen.

Videnskab.dk sendte fredag 3. april en e-mail til Sundhedsstyrelsen, hvor vi spurgte styrelsen, hvad de vil anbefale hospitalerne at gøre med hensyn til falske negative resultater fra COVID-19-test baseret på svælgpodning.

Styrelsen svarede med uddrag af deres retningslinjer:

»Prøverne skal udføres på materiale fra øvre eller nedre luftveje, alt efter hvor patienten har symptomer fra, dette kan være som en svælgpodning eller trakealsekret.«

»Det anbefales som udgangspunkt ikke at udføre diagnostisk test for SARS-CoV-2 hos asymptomatiske personer, da testens sensitivitet bl.a. afhænger af, at patienter har fremtrædende symptomer, og at prøven tages korrekt fra det sted, hvor man antager, at der er høj virus-load.«

»Kvaliteten af laboratoriediagnostik for SARS-CoV-2 som led i diagnostisk og klinisk håndtering af patienter skal sikres og bør være forankret i sygehusenes klinisk-mirkobiologiske afdelinger (KMA), som skal sikre kvaliteten af de anvendte analysemetoder, integration af laboratoriedata i etablerede informationssystemer, indrapportering til den danske mikrobiologiske database m.v.«

Videnskab.dk har fulgt op på e-mailen for at få specifikt svar på, hvordan de falske negativer skal håndteres, men har endnu ikke modtaget et svar.

Analysen er sikker, men måske ikke podningen

Ledende overlæge, Svend Ellermann-Eriksen, og ledende bioanalytiker, Birgitte Tønning, ved Aarhus Universitetshospital har gennemgået testresultaterne for COVID-19 i Region Midtjylland.

De har blandt andet set på, hvor ofte første resultat bliver omgjort med en eller flere efterfølgende test.

Det er meget få gange, at første testresultat omgøres ved en efterfølgende test, og det har fået Region Midtjylland til at udsende en pressemeddelelse med overskriften »Test for coronavirus er meget sikker.«

Over for Videnskab.dk bekræfter de to forskere imidlertid, at deres undersøgelse skal vurdere sikkerheden af analysen af prøven, ikke om for eksempel svælgpodning har indfanget virus fra en smittet person.

Det betyder, at undersøgelsen ikke vurderer, om den samlede test med prøvemateriale giver et retvisende svar på, om patienten har COVID-19 eller ej, men blot om analysen af prøven er pålidelig.

Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort på Region Midtjyllands hjemmeside i en pressetekst, men undersøgelsen er ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og har heller ikke været gennem det såkaldte peer review – en proces, hvor forskere tjekker hinandens resultater. 

Undersøgelsen fra Region Midtjylland omfatter 5.307 prøver fra 4.726 personer, heraf er 452 patienter undersøgt med to eller flere prøver. 

Resultatet viser, at:

  • Fem personer er testet negative ved svælgpodning og efterfølgende positive ved trakealsug (opsugning af sekret fra nedre luftveje). Det er cirka 1 procent (5/452) falske negative resultater i analysen.
  • Fem personer er testet negative ved svælgpodning, men testet positive med samme metode flere dage (minimum seks dage) senere. Disse fem personer vurderer forskerne kan være blevet testet for kort tid efter smitte til, at testen vil virke. De vælger derfor ikke at inddrage de fem i statistikken af falske negative resultater.  

Svend Ellermann-Eriksen og Birgitte Tønning konkluderer, at der er cirka én procent falske negative resultater ved selve PCR-analysen.

Forskerne har ikke undersøgt, hvor stor en andel af patienterne, som får falske negative resultater på grund af svælgprøven, bekræfter de overfor Videnskab.dk.

De to forskere opfordrer til, at alle patienter med symptomer forbliver i isolation, så længe de har symptomer.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.