Test din opmærksomhed
Forsøg med multitasking viser, at vi kan blive så opslugt af en opgave, at vi ikke opdager, at der sker noget meget usædvanligt lige for øjnene af os.

Når vi bruger alle korttidshukommelsens ressourcer på én gang, kan vi misse begivenheder, der ellers er rigtig tydelige. I videoen herover skal du tælle, hvor mange gange spillerne i hvidt afleverer bolden til hinanden. (Video: Daniel Simons)

Når vi bruger alle korttidshukommelsens ressourcer på én gang, kan vi misse begivenheder, der ellers er rigtig tydelige. I videoen herover skal du tælle, hvor mange gange spillerne i hvidt afleverer bolden til hinanden. (Video: Daniel Simons)

Forskerne kalder det uopmærksomhedsblindhed (inattentional blindness) – grunden til, at bilister oftere havner i ulykker, når de taler i mobiltelefon.

Der er forsket meget i fænomenet, og et nyt studie viser, at folks meget forskellige evne til at være opmærksom på mange ting samtidig, kan skyldes noget forskerne kalder arbejdshukommelseskapacitet.

Ifølge forskerne er det denne kapacitet, der afgør, om du formår at fokusere din opmærksomhed på flere ting samtidig, eller om du bliver så opslugt af én ting, at du bliver blind for noget andet.

»Fordi folk har forskellige evner til at fokusere opmærksomheden, kan det påvirke, om du bemærker, at der sker noget uventet. Som for eksempel, at en person i gorilladragt spadserer over din skærm,« siger Janelle Seegmiller, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse fra University of Utah i USA.

Studiet publiceres i det næste nummer af tidsskriftet ’The Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory and Cognition’.

Regnestykker med overraskelser

197 deltagere mellem 18 og 35 år var med i forsøget. Først blev deres arbejdshukommelseskapacitet testet: De blev bedt om at huske forskellige regnestykker og løsninger. Derefter blev de bedt om at se på en ganske særlig film.

I videoen, som du kan se øverst i artiklen, står seks skuespillere og kaster to basketbolde frem og tilbage til hinanden.

Deltagerne blev bedt om at tælle, hvor mange gange bolden blev kastet af en af de hvidklædte spillere, og om at sige til, hvis de opdagede noget usædvanligt.

Forsker Jason Watson minder om, at næsten ingen mennesker evner at koncentrere sig om at køre bil og snakke i mobilen samtidig. (Foto: Janelle Seegmiller/David Simons)

Utroligt nok viser resultaterne, at under halvdelen af alle deltagerne bemærkede, at en person i gorilladragt spadserede lige gennem gruppen af basketballspillere.

Derudover viser studiet, at 67 procent af personerne med høj arbejdshukommelseskapacitet bemærkede gorillaen, mens kun 37 procent af dem med lavere kapacitet så den.

Ifølge forskerne viser det, at de personer, der lægger mærke til gorillaen, er bedre til at fokusere deres opmærksomhed, og dermed bedre til at gøre flere ting på én gang. 

»Nogle individer kan have tilstrækkelig fleksibilitet i opmærksomheden til at bemærke distraktioner, som kan forårsage ulykker. Men det betyder ikke, at folk bør distrahere sig selv ved at tale i mobil, mens de kører.«

»Vore tidligere studier viser nemlig, at kun 2,5 procent af os formår at køre bil og tale i mobil samtidig, uden at det går udover nogen af aktiviteterne,« siger Jason Watson, forsker ved University of Utah, ifølge pressemeddelelsen.

 

(Fra Forskning.no oversat af Silas Mortensen)

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk