Test afslører risikoen for at dø inden for fem år
Et nyt studie har udarbejdet en test, der kan forudsige risikoen for at dø inden for de næste fem år. Prøv den her.

Tør du finde ud af, hvornår du dør? (Foto: Shutterstock)

Tør du finde ud af, hvornår du dør? (Foto: Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Der er en stor interesse i at forstå, hvad der kan forudsige levetiden for den almene befolkning.

Vi kender allerede flere risikofaktorer, der kan have væsentlig betydning for dødelighed.

Af disse risikofaktorer indgår for eksempel rygning, for lidt motion eller for højt BMI-tal, der alle har vist sig at forhøje risikoen for at dø tidligt.

Mange tidligere studier har undersøgt én risikofaktor ad gangen og typisk på et begrænset antal mennesker.

Men i et nyt studie, der er publiceret i The Lancet, har vi undersøgt flere af risikofaktorerne på et stort antal mennesker. Vi fandt frem til en test, der kan bruges af alle imellem 40 og 70 år, der bor i Storbritannien, til at udregne deres risiko for at dø inden for de næste fem år.

Du kan tage testen for underholdningens skyld, selvom du ikke bor i Storbritannien - men kun hvis du er mellem 40 og 70 år.

Tag testen, og find din risikoprofil

Brugerne kan også regne sig frem til deres 'Ubble-alder', der bruger information om brugeren til at finde en risikoprofil, der passer til alderen af en gennemsnitsperson af samme køn i Storbritannien.

Du kan udregne din risiko for at dø inden for fem år, sammen med din Ubble- alder, på vores interaktive hjemmeside, der er udarbejdet i samarbejde med velgørenhedsorganisationen Sense About Science.

Udarbejdelse af testen

Vi undersøgte og sammenlignede mere end 655 målinger af befolkningsstatistikker, helbredsundersøgelser og livstilsfaktorer på omkring 500.000 mennesker. De 500.000 mennesker var alle imellem 40 og 70 år og fra Storbritanniens Biobank.

Derefter brugte vi en statistisk overlevelsesmodel, der udregnede sandsynligheden for, at målingerne kunne forudsige død, uden årsager, samt seks specifikke årsager for mænd og kvinder.

Vi analyserede, hvor meget hver måling kunne forudsige død ud fra et C-index. Jo højere C-index målingen havde, desto mere nøjagtig var målingen til at skelne mellem dem, der ville dø, og dem, der ikke ville dø inden for de næste fem år.

Et C-index på 50-60 procent blev betragtet som en dårlig indikator, 60-70 procent var moderat, 80-90 procent var meget god, og over 90 procent blev betragtet som fremragende.

Ryger du?

Vi valgte derefter de målinger med bedst forudsigelse, 13 for mænd og 11 for kvinder, og kombinerede dem i forudsigelseskarakteren.

For eksempel valgte vi spørgsmål som: »Ryger du?« eller »Hvordan vil du vurdere dit helbred?«

Forskerne valgte spørgsmål, der gav den bedste forudsigelse - for eksempel »Ryger du?« eller »Hvordan vil du vurdere dit helbred?« - og kombinerede dem i en samlet karakter. (Foto: Shutterstock)

Forudsigelseskarakteren bruges også til at udregne Ubble-alderen. Ubble-alderen er den alder, ens forudsigelsesprocent svarer til. Det vil sige, at hvis du er en 53-årig kvinde, og din udregnede risiko for at dø inden for fem år er 2,4 procent, svarer det til en 56-årig kvindes risiko. Din Ubble-alder vil derfor være 56.

 

Gå-tempo er en vigtig indikator

Vi fandt ud af, at de variable, der mest nøjagtigt kunne forudsige død af alle årsager inden for fem år, ikke behøvede at blive målt ved en helbredsundersøgelse, men i stedet ved hjælp af besvarelserne fra et spørgeskema.

For eksempel skulle deltagerne vurdere deres helbred og beskrive deres typiske gå-tempo, og disse var de to største indikatorer på forskellige dødsårsager for både mænd og kvinder.

Det viser sig endda, at ens gå-tempo er en større indikator for at dø inden for de næste fem år (C-index på 72 procent) end ens BMI-tal (C-index på 68 procent).

Vi fandt også frem til, at blandt de deltagere, der ikke havde nogle kendte, alvorlige sygdomme, var rygning den største indikator på død inden for de næste fem år.

Overordnet set har vores studie sammenlignet et stort antal indikatorer for dødelighed, der aldrig er blevet undersøgt sammen før.

Testen kan både bruges af mennesker til at forbedre deres bevidsthed om deres helbred, uddannede inden for sundhedsområdet og organisationer.

 

Testens begrænsning

Vores hjemmeside er blevet vurderet af både forskere og repræsentanter fra patientorganisationer.

Men der er nogle begrænsninger i studiet. Deltagerne fra Storbritanniens biobank er ikke repræsentative for hele befolkningen, da de er mere velhavende og har lavere dødelighedsprocent.

Studiets udregning af forudsigelseskarakteren blev udregnet ud fra Storbritanniens befolkningstal, hvor der kun blev undersøgt risikoen for at dø inden for fem år. Risikoen for at dø efter fem år er derfor ukendt.

Testen er en indikator og kan ikke angive dødsårsagen. Flere af de største dødsindikatorer ser ud til at hænge sammen, men sammenhængen er ikke bevist.

For eksempel er et langsomt gå-tempo en vigtig indikator, men det vil ikke nødvendigvis nedsætte risikoen for at dø, hvis gå-tempoet øges. Relationen mellem rygning og død er én af de eneste sammenhænge, som man kan bevise. 

Erik Ingelsson og Andrea Ganna hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Ida Kløvgaard

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.