Forsker: Gå dig til bedre ideer
Adfærds- og indlæringsforsker Marily Oppezzo fortæller, hvordan bevægelse kan forbedre din kreativitet markant.

Marily Oppezzo står bag fire studier, der alle konkluderer det samme; en gåtur gør dig mere kreativ. (Video: TED)

Det ene ben foran det andet.

Mere skal der ikke til, hvis du vil være mere kreativ.

Det fortæller Marily Oppezzos, der forsker i adfærd og indlæring ved Stanford Prevention Research Center i USA, i denne TED Talk.

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Marily Oppezzo står bag fire eksperimenter, der alle peger på, at en simpel gåtur kan skabe både flere og bedre ideer blandt folk.

I denne TED Talk fortæller hun om ét af disse eksperimenter.

Her havde hun tre grupper, der over to omgange skulle finde på nye og kreative måder at bruge en ganske normal husnøgle på.

  • En gruppe skulle sidde ned under begge forsøg.

  • En gruppe skulle sidde i første forsøg og gå på et løbebånd i andet forsøg.

  • En gruppe skulle gå på et løbebånd i første forsøg og sidde i andet forsøg.

Gående forsøgspersoner fik bedre ideer

Alle personer, der fik lov til at gå, fik samlet set både flere og bedre ideer.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

»De mennesker, der sad ned under begge tests, blev ikke bedre; øvelse hjalp ikke. Men de samme mennesker, der først sad og siden gik, fik et boost af gåturen,« fortæller Marily Oppezzo i sin TED Talk. 

»Og endnu mere interessant. De mennesker, der først gik, var stadig mere kreative efterfølgende,« tilføjer hun.

Spids blyanten, og se hele videoen øverst i artiklen, hvor Marily Oppezzo uddyber sin forskning og giver fem konkrete råd til, hvordan man kan bruge gåturen til at få flere og bedre ideer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.