Tarmbakterier kan give diabetes
Kilde: 
14 juli 2016

Store mængder af to særlige bakteriearter i tarmen er direkte forbundet med insulinresistens. Det skriver Politiken.

Konklusionen kommer fra et nyt studie, med dansk deltagelse, som netop er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature.

»Det er et markant medicinsk gennembrud af format i vores forståelse af, at det er særlige bakteriearter i menneskets tarme, der bidrager til udviklingen af insulinresistens og dermed en række alvorlige sygdomme, særlig type 2-diabetes,« siger studiets ledende seniorforfatter, professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet, til Politiken.

Studiet kan være med til at ændre opfattelsen af type 2-diabetes radikalt.

»Faktisk må vi efter vores studie rejse det måske provokerende spørgsmål: Er type 2-diabetes i virkeligheden en kronisk infektionssygdom udløst af bakterier i tarmene? Det vil være et markant supplement til det nuværende syn på sygdommen, hvor vi ved, at den er udløst af vores gener samt mangel på motion og for meget mad,« siger Oluf Borbye til Politiken.

Også forskere uden for studiet er begejstrede. Filip Krag Knop, leder af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, kalder studiet »spændende, flot og ekstremt datarigt.«

»Banen er kridtet op til studier, der kan be- eller afkræfte, om ændring i sammensætningen af tarmbakterier hos mennesker kan forhindre eller forsinke udviklingen af eksempelvis fedme, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Og om det kan bruges i behandlingen af disse tilstande og sygdomme,« siger han til Politiken.

Forskerne målte 1.200 forskellige kemiske stoffer i blodet fra 277 raske danskere og 75 danske patienter med type 2-diabetes. Resultaterne kombinerende de med målinger af insulinresistens hos deltagerne samt avancerede dna-analyser af 7 millioner tarmbakteriegener.

Forsøgsdeltagerne med insulinresistens eller type 2-diabetes havde alle for store mængder af særlige forgrenede aminosyrer i blodet, som forskere ved øger risikoen for type 2-diabetes. Og store mængder af to særlige bakteriearter.

Forskerne kunne ikke i menneskeforsøgene afgøre, om de to bakteriearter, Prevotella copri og Bacteroides vulgatus, samt store mængder særlige forgrenede aminosyrer, var skyld i insulinresistens eller omvendt.

Derfor foretog de museforsøg, hvor 12 mus fik fed kost sammen med bakteriearten P. copri. Efter to uger steg blodsukkeret meget mere, end ved normal fed kost, og efter tre uger havde musene udviklet svær insulinresistens og forhøjet blodsukker.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.