Tager du ofte paracetamol? Det kan være farligt, hvis du har højt blodtryk
Langvarig brug af paracetamol mod smerter kan øge risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde, viser skotsk studie.
Paracetamol smertestillende lægemiddel medicin forhøjet blodtryk risiko hjertesygdomme slagtilfælde studie

Et nyt studie peger på, at paracetamol kan forhøje blodtrykket, hvis lægemidlet bliver brugt igennem længere tid. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie peger på, at paracetamol kan forhøje blodtrykket, hvis lægemidlet bliver brugt igennem længere tid. (Foto: Shutterstock)

Paracetamol har længe været anset som et sikkert middel mod smerter sammenlignet med andre alternativer.

Ibuprofen, en anden type smertestillende medicin, kan for eksempel øge risikoen for hjertekar-sygdomme, mavesår og nedsat nyrefunktion. Ibuprofen, som også har en anti-inflammatorisk effekt, sælges som blandt andet Ipren og Ibumetin.

Men flere og flere undersøgelser viser, at paracetamol ikke er så ufarligt som forventet.

Fik markant forhøjet blodtryk

I et nyt studie viser forskere, at man skal være varsom med brugen af ​​Panodil og Pinex, fordi det kan øge risikoen for hjertekar-sygdomme, skriver avisen The Guardian.

Studiet er udført ved University of Edinburgh i Skotland.

Her blev 110 patienter med allerede let forhøjet blodtryk tilfældigt opdelt i to grupper. De fik enten paracetamol hver dag i to uger eller en placebo.

Sådan blev studiet udført
  • Deltagerne blev delt op i to grupper, som fik enten ét gram paracetamol eller placebo.
  • Denne dosis skulle de tage fire gange om dagen i to uger.
  • Derefter blev forsøget gentaget. Den gruppe, der først havde modtaget placebo, fik nu paracetamol, og omvendt.
  • Inddelingen var tilfældig.
  • Forskerne målte deltagernes blodtryk før, under og efter forsøgene.

Det viste sig, at blodtrykket hos gruppen af deltagere, der tog paracetamol, steg markant, sammenlignet med gruppen, der tog placebotabletter.

Blodtrykket faldt til deltagernes normale niveau, så snart de stoppede med at tage medicinen, viste studiet.

Kan øge risikoen for hjertesygdomme eller slagtilfælde

Forhøjet blodtryk er én af ​​de vigtigste risikofaktorer for hjerteanfald og slagtilfælde som følge af blodpropper.

Stigningen, som forskerne fandt i studiet, svarer til den stigning, der tidligere blev fundet ved brug af Ibuprofen.

Det øgede blodtryk kan repræsentere så meget som en 20 procent øget risiko for hjertesygdomme eller slagtilfælde, vurderer forskerne.

Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Circulation, er det første kontrollerede, kliniske studie om emnet. Det bekræfter også tidligere befolkningsundersøgelser, ifølge forskerne.

Personer, der ofte bruger disse lægemidler mod kroniske smerter, bør holde sig til den lavest mulige effektive dosis, i så kort tid som muligt, anbefaler forskere nu.

Ikke farligt ved sporadisk brug

Men folk, der bruger paracetamol af og til, behøver ikke at bekymre sig.

»Resultatet har ingen betydning for personer, der kun bruger paracetamol mod hovedpine eller feber af og til,« siger Iain MacIntyre til The Guardian.

Han er hjerneforsker og én af ​​forskerne bag studiet.

Studiet har dog en svaghed ved, at det kun havde 110 deltagere, og derudover havde ingen af deltagerne kroniske smerter på forhånd.

Studiet blev desuden udført på deltagere, som allerede havde forhøjet blodtryk. Det siger derfor ikke meget om effekten på patienter med normalt blodtryk.

Stadig den sikreste medicin

Overlæge Morten Finckenhagen ved Lægemiddelstyrelsen i Norge siger, at man ved fra tidligere, at forhøjet blodtryk kan være en bivirkning ved brug af paracetamol.

»Men det har de fleste læger nok ikke været bevidste om, og det er ikke nævnt i produktresuméet,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite. 

Produktresuméet er den brugsanvisning, som lægerne bruger, når de anbefaler medicin til patienter.

Indtil videre bør paracetamol fortsat være førstevalget til kortvarig smertebehandling, siger overlægen.

»Paracetamol anses for at være det sikreste smertestillende middel, vi har, og det foretrukne førstevalg. Det er langt mere sikkert end ibuprofen, som kan give flere bivirkninger, især blandt ældre, der bruger anden medicin,« siger han.

»Hvis du bruger det meget, kan det være en god idé at bede lægen om at måle dit blodtryk,« siger han.

Han anbefaler også at få nok søvn, frisk luft, motion, mindre kaffe og alkohol som helt ufarlige midler mod smerter som hovedpine.

Morten Finckenhagen understreger, at der er tale om et lille studie, og at der skal mere forskning til for at fastslå, hvor stor risikoen for forhøjet blodtryk er.

Lægemidler med paracetamol


I Danmark indeholder følgende lægemidler paracetamol:

  • Arax
  • Pamol
  • Panodil
  • Paracetamol
  • Pinex

Kilde: Medicin.dk

Læger og patienter bør overveje nytteværdien

Studiet tyder dog på, at mange, der tager paracetamol regelmæssigt over en længere periode, har øget risiko.

»Patienter og læger bør sammen vurdere risikoen for forhøjet blodtryk, målt i forhold til de langsigtede fordele ved at bruge paracetamol,« siger professor James Dear fra University of Edinburgh.

Det gælder især patienter, der i forvejen har risiko for hjertekarsygdomme, tilføjer han.

Mindst en million nordmænd har forhøjet blodtryk

Nordmændene bruger mere og mere smertestillende medicin. I 2020 blev der solgt 29 procent flere definerede døgndoser end 10 år tidligere, viser tal fra det norske Receptregistret.

I 2020 var der 932.570 mennesker i Norge, der tog blodtryksmedicin, ifølge Receptregisteret. Disse lægemidler kan også bruges mod andre hjertekar-sygdomme end forhøjet blodtryk.

Tallet gælder for begge køn og alle aldre.

Derudover har mange forhøjet blodtryk uden at vide det. Forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis nogen symptomer.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk