Sommeren er en højtid for alle, der elsker at være udenfor, men for nogen er den et tilbagevendende mareridt, der frembringer snot, kløe og røde øjne. Det er nemlig nu, der er allermest pollen i luften.

Heldigvis er der håb forude for de mange uheldige pollenallergikere. På Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin er professor Hans Jürgen Hoffmann nemlig ved at teste en ny metode til behandling af pollenallergikere.

»Man skal have tre sprøjter over to måneder, og så har man det væsentligt bedre de næste tre år,« lyder meldingen fra Hans Jürgen Hoffmann.

Det er et meget kortvarigt forløb i forhold til tidligere behandlinger, hvor patienter har skullet have ugentlige indsprøjtninger i 16 uger og derefter hver sjette til ottende uge – i tre til fem år.

Sprøjte direkte i lymfeknuden

Behandlingen fungerer ved, at patienten får en sprøjte i lysken, hvor lymfeknuderne sidder. Sprøjten indeholder allergener, der er de stoffer, som virker allergifremkaldende.

»Det er i lymfeknuderne, at vores celler danner antistoffer. Derfor får man en kraftig reaktion af antistoffer, når man sprøjter allergenerne direkte ind i lymfeknuderne. Det er mere effektivt end andre behandlinger, hvor man sprøjter allergenerne ind andre steder på kroppen, for så skal systemet selv transportere dem ned til lymfeknuderne,« siger Hans Jürgen Hoffmann.

Antistofferne er, ifølge Hans Jürgen Hoffmann, dem der gør os immune over for allergifremkaldende stoffer, og de lever længe i vores celler. Derfor kan behandlingen have effekt i tre år.

Besværlige allergibehandlinger i dag

I dag har man to forskellige muligheder for at behandle allergi. Man kan få en sprøjte i huden (kaldet subkutan injektion), eller man kan tage en pille under tungen (kaldet sublingual immunterapi).

»Problemerne ved de nuværende behandlinger er, at de er langvarige, og ved injektionen skal man blive hos lægen til observation i en time efterfølgende. Det er der ikke mange, der har tid til. Min erfaring med pillerne er, at folk glemmer at tage dem, når symptomerne ikke lige er så stærke,« siger Hans Jürgen Hoffmann.

Dertil kommer, at de nuværende behandlinger giver flere bivirkninger, såsom kløe og knopper, da allergenerne skal rundt i hele kroppen af mange omgange. I den nye behandling kan man bruge en mindre mængde allergener, da de sprøjtes direkte ind, hvor antistofferne produceres, og det giver færre bivirkninger.

Andre forskere har ikke kunnet vise nogen effekt

På Allergiklinikken på Gentofte Hospital er man dog ikke helt overbeviste om behandlingen, og forskningschef og professor i allergi, Lars Kærgaard Poulsen, mener at det er en god idé med flere undersøgelser.

»Vi har lavet et studium, hvor 25 patienter har fået behandlingen, mens 13 personer har fået en placebobehandling. Her kunne vi ikke vise, at der var nogen forskel mellem grupperne.«

»Det betyder ikke, at vi har bevist, at det ikke virker, men det betyder, at vi ikke har kunnet bevise, at det virker. Derfor skal der laves flere af den slags undersøgelser,« fortæller Lars Kærgaard Poulsen.

Muligvis klar til næste år

Behandlingen har været testet i Schweiz, men den mangler stadig at blive undersøgt på forsøgspersoner herhjemme. Hans Jürgen Hoffmann regner dog med, at man kan få den på sit hospital allerede i efteråret 2014.

»Man kan dog ikke få den foretaget hos sin lokale læge, da lymfeknuderne er meget svære at ramme. Der skal man have avanceret udstyr, og vi bruger for eksempel ultralyd for at være sikre på at ramme det rigtige sted,« siger Hans Jürgen Hoffmann.

På Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital tester man i øjeblikket metoden på syv forsøgspersoner, men de har planer om en større randomiseret undersøgelse på 36 mennesker, hvoraf nogle får den rigtige behandling, mens andre får en placebobehandling.