Synsbedrag: Ustyrlige baggrunde får hjernen til at lege med formerne
Er du klar til at blive tummelumsk med denne optiske illusion fra ‘Best Illusion of The Year Contest 2018’?

Det er næsten umuligt ikke at få de statiske former til at bevæge sig, når man ser videoen. (Video: Stuart Anstis og Patrick Cavanagh)

De hurtige, farverige blink og den drillende, hyperaktive baggrund, gør det umuligt for hjernen at se formerne, som de faktisk ser ud.

10 sjove synsbedrag

Videnskab.dk bringer videoerne fra de 10 finalister fra den internationale illusionstricks-konkurrence ‘Best Illusion of the Year Contest 2018’

Konkurrencen laves af det amerikanske ‘The Neural Correlate Society’ og sætter fokus på optiske illusioners videnskabelige potentiale.

I dette klassiske eksempel på en optisk illusion kan du se, hvordan former og mønstre bliver vækket til live af deres omkringliggende objekter.

Illusionen er skabt af Stuart Anstis, professor i optiske illusioner ved UC San Diego, USA, og Patrick Cavanagh, der forsker i synsevnen og psykologi ved Harvard University, USA.

De har kaldt deres illusion for en ‘squish squash’-illusion, der kan oversættes til en ‘klemme og kvase’-illusion.

Se hele videoen foroven.

Og bliv klogere på, hvorfor din hjerne falder for optiske illusioner, i vores artikel Mere end sjov og ballade: Optiske illusioner giver vigtig viden om, hvordan vi oplever verden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.