Syng din pinkode for at huske den: Sådan påvirker musik din hjerne
Musik er magisk, fordi det sætter gang i en masse områder i din hjerne på samme tid.
sådan påvirker musik hjernen

Din hjerne kan mærkeligt nok huske teksterne i meget lange sange, men glemme din firecifrede pinkode. Men du kan faktisk bruge musik som en slags husketeknik. (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Din hjerne kan mærkeligt nok huske teksterne i meget lange sange, men glemme din firecifrede pinkode. Men du kan faktisk bruge musik som en slags husketeknik. (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Musik tager en rundtur i din hjerne.

Når du hører et nummer i radioen, sætter det gang i en masse områder i din hjerne på samme tid.

Hvad der sker i hjernen hænger sammen med, hvilken slags musik, du hører - og hvem du er.

Musikkens indvirkning på hjernen er nemlig både universel og helt individuel.

Onsdag 21. april opstod der sød musik, da Brainstormværterne Jais og Asbjørn gik live sammen med Peter Vuust, som både er musiker, professor og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium.

Peter er altså en decideret kvalificeret kilde til at svare på alle jeres gode spørgsmål om musik og hjernen.

Spørgsmål kom der mange af, og du kan se eller gense sendingen i videoen lige her - eller høre den som podcast herover eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!

Brainstorm Live: Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til musik?

HVAD VIL DU GERNE VIDE OM HJERNEN OG MUSIK? For tredje gang går videnskab.dks hjernepodcast, Brainstorm, live på Facebook - og du kan spørge om alt! Denne gang er emnet musik, og vi taler med Peter Vuust, der, udover selv at være musiker, også er professor og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium. Vi har tænkt os at udfritte ham om, hvorfor musik kan have en stor effekt på vores hjerner og humør, og hvorfor det virker at synge godnatsange for sit barn. Derudover skal vi høre, hvad der får en radio-ørehænger til at hænge fast i hovedet i årevis og mange andre spørgsmål. Vi sidder også klar til at sende dine spørgsmål videre, hvis du for eksempel vil vide, hvorfor noget musik virker afslappende for nogen, mens den samme sang kan få andre til at skære tænder.

Posted by Videnskab.dk on Tuesday, April 20, 2021

Musik påvirker os ens...

Musik sætter - ikke så overraskende - gang i de områder i hjernen, som har med hørelse, motorik og følelser at gøre.

Alt sammen på én gang.

Peter Vuust fortæller, at når musik påvirker os følelsesmæssigt, så sker det overordnet set på tre planer - et universelt, et kulturelt og et personligt.

Vi reagerer nemlig alle sammen ganske ens på tempoet i musik, som sætter gang i reflekser i vores hjernestamme.

En melodi i hurtigt tempo sætter fut i os, mens et langsomt tempo lægger op til eftertænksomhed og ro.

Det er også dybtliggende reflekser, som gør, at vi reagerer på høje, forvrængede lyde, fordi vi instinktivt forbinder dem med noget farligt.

...og helt forskelligt 

Musik appellerer dog til individets emotioner på en særlig måde, alt efter hvem vi er og gerne vil være, og hvis vi eksempelvis har særlige minder knyttet til specifikke sange og melodier.

Noget af det, der har størst betydning for, hvordan vi oplever musik på et følelsesmæssigt plan, er vores kultur, fortæller Peter Vuust.

Vi lærer nemlig fra barnsben at forbinde bestemte mønstre i musikken med bestemte følelser og stemninger.

Og vores oplevelser af musikken kan variere ganske meget fra kultur til kultur.

En inder og en østjyde kan altså føle helt forskellige ting, når de hører det samme stykke musik - simpelthen, fordi de er vokset op i forskellige musikalske traditioner.

Syng din pinkode

Vores hjerner er mestre i at forudse, hvad der sker lige om lidt.

Og det er netop hjernens forudsigelser og afvigelserne herfra, der gør, at vi elsker at lytte til musik.

Når mønstrene i musikken er, som vi har forudset, udskilles der nemlig dopamin - men det gør der faktisk også, hvis musikken afviger fra vores forudsigelser, på en måde så vores hjerner godt kan lide det, fortæller Peter Vuust.

Men hvad har det så med din drilske pinkode at gøre?

Jo, ser du, din arbejdshukommelse, som du bruger, når du eksempelvis skal huske talrækker, er ret begrænset og kan bedst overskue mellem fem og ni genstande.

Når du så har svært ved at huske din firecifrede pinkode, mens du fint kan huske teksterne til Medinas samlede værker, er det, fordi din musikalske hukommelse er, citat Peter Vuust: »ret magisk.«

For din hjerne kan langt henad vejen forudse, hvad der sker i en sang lige om lidt, baseret på det, den har hørt før. Derfor kan du huske meget lange sange uden at overbelaste din arbejdshukommelse.

Derudover er vi også bedre til at huske, des flere sanser vores minder påvirker. Og der må man sige, at langt de fleste sange påvirker os mere, end en pinkode gør.

Hvis du har problemer med at huske din pinkode eller Moster Oles telefonnummer, kan det altså være, du skal kaste dig ud i at skrive en lille sang over den talrække, der bare ikke vil sætte sig fast.

Vil du vide mere om hjernen? Lyt til Brainstorm!

Vil du blive klogere på din hjerne? Din nabos hjerne? Din kærestes hjerne? Så har vi et tilbud til dig! 

I Videnskab.dk's hjernepodcast Brainstorm, som er støttet af Lundbeckfonden, undersøger de to værter, Jais og Asbjørn, alt mellem hjerne og jord. Du kan for eksempel høre:

Du finder alle afsnit lige her - eller på Spotify, Apple Podcasts og Google Podcasts.

Brainstorm er også på Instagram, hvor du får sjove memes, videoer og masser af spændende hjerneviden. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.