Svømmehallers luft kan udløse astma hos elitesvømmere
Elitesvømmere lever sundere end gennemsnittet, men har alligevel dobbelt så ofte tegn på astma, viser ny svensk forskning. Luften i svømmehallerne kan være forklaringen på dette paradoks.

De mange timer i træningsbassinet kan øge elitesvømmernes risiko for astma. Du skal til gengæld næppe frygte, at dit barn får astma, fordi I tager en tur i svømmeren en gang imellem. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-152071880/stock-photo-man-swims-butterfl... target="_blank">Shutterstock</a>)

Når elitesvømmere står på startskamlen til store mesterskaber som de seneste dages EM i Herning, så er det formodentlig med en blanding af spænding og glæde over endelig at kunne se resultatet af de mange træningstimer i svømmebassinet.

Men måske får man ikke ikke kun stærke overarme ud af de mange timer i klorvandet.

Svensk forskning peger nemlig nu på, at der kan være betydelig forøget risiko for astma forbundet med elitesvømmernes mange træningstimer.

Konklusionen kunne første gang læses i et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Medicine in Sports i 2012, og i dag forsvarer en af forfatterne til studiet, Kerstin Romberg fra Universitetet i Lund, en doktordisputats, hvor hun sammenligner forekomsten af astmasymptomer hos elitesvømmere med en række andre grupper.

Konklusionen er klar:

Selvom elitesvømmerne lever sundere liv end de grupper, der ikke dyrker eliteidræt, så har de næsten dobbelt så ofte astmadiagnoser eller astmalignende symptomer, og svømmerne melder også om symptomer uden for træningen med for eksempel natlig hosten og hvæsen.

Svømning giver større risiko end andet eliteidræt

Forskning har tidligere vist, at alle idrætsfolk har en øget risiko for astma, uanset hvilken type sport de dyrker, men meget tyder på, at det ikke kun er den hårde træning, der giver den øgede frekvens af astmadiagnoser og -symptomer.

De svenske forskere har nemlig også sammenlignet elitesvømmerne med elitetennisspillere. Hvor 16-17 procent af dem, der ikke dyrker eliteidræt, har en astmadiagnose, og mens det gælder 37 procent af elitesvømmerne, så har kun 25 procent af tennisspillerne fået diagnosticeret astma.

Forklaringen er formodentlig, at svømmerne ofte udsættes for et højt niveau af stoffet 'trichloramin' i svømmehallerne.

»Når man i svømmehaller renser vandet ved hjælp af klor, sker der en reaktion mellem kloren og de organiske materialer som for eksempel urin, der er i vandet, og det skaber blandt andet stoffet trichloramin, som har en skadelig virkning på slimhinden i luftvejene. Det, mener vi, kan være én af årsagerne til den øgede hyppighed af astma, vi ser hos elitesvømmerne,« siger Kerstin Romberg, der er ansat ved afdeling for lungemedicin og allergologi på Lunds Universitet i Sverige.

Kerstin Rombergs kollega professor Leif Bjermer, ligeledes fra Lund Universitet, supplerer:

Fakta

Elitesvømmere tisser i bassinet

... kunne Politiken for nyligt berette.

»Klor dræber det, så det er ikke noget problem,« har alle tiders mest vindende olympiske atlet Michael Phelps udtalt i et interview med Wall Street Journal.

Men selvom kloren altså dræber bakterierne, så skader netop den proces sandsynligvis svømmernes helbred.

Se Michael Phelps fortælle om, at alle elitesvømmere tisser i bassinet (3:35 minutter inde i videoklippet).

»Der findes studier, som undersøger betydningen af bademestres eksponering for trichloramin, og her viser det sig, at bare det at opholde sig i svømmehallen giver en signifikant forandring.«

Andre studier indikerer ifølge Kerstin Romberg desuden, at astmaen reduceres eller forsvinder, når man stopper med svømmetræningen.

Hyperventilation giver øget eksponering

Ifølge Kerstin Romberg skal konklusionerne ikke få forældre til at holde deres børn fra den ugentlige svømmeundervisning.

Det er nemlig først over længere tids eksponering, at det bliver et problem.

Svømmerne får ifølge Kerstin Romberg ikke umiddelbart akut astma, medmindre niveauet er over 500 mikrogram per kubikmeter, og de målinger, som forskerne foretog i svenske svømmehaller, var på omkring 300 mikrogram.

Men historien er en anden, hvis man som elitesvømmerne er udsat for stoffet i længere tid af gangen.

»De svømmere, jeg har undersøgt, træner gennemsnitligt 18 timer om ugen og hyperventilerer en stor del af tiden. Derudover tilbringer de en hel del tid på kanten af bassinet, hvor de for eksempel læser lektier. De lever så at sige deres liv i svømmehallerne.«

Samtidig er elitesvømmerne ifølge Kerstin Romberg og Leif Bjermer endnu mere udsatte, fordi den ekstreme træning øger indtaget af trichloramin dramatisk.

»Svømmerne hyperventilerer meget i forbindelse med træning og konkurrence, så hvor man i hvile måske indånder 6 liter ilt pr. minut, så kan svømmerne i kortere perioder indånde op til 200 liter pr. minut, og så udsætter du jo dine slimhinder og luftvejene for omgivelserne i en meget højere grad,« siger Kerstin Romberg.

Ingen retningslinjer i skandinaviske lande

Problemet er ifølge Kerstin Romberg og Leif Bjermer, at man hverken i Sverige eller Danmark har nogle retningslinjer for, hvor højt et niveau af trichloramin, der må være i hallerne.

Verdenssundshedsorganisationen, WHO, har sat en grænse på 500 mikrogram pr. kubikmeter.

Michael Phelps på vej i vandet til OL. Mon han tisser i vandet?
(Foto: <a>Aringo&lt;/a&gt;)

»Man taler altså om, at når koncentrationen af stoffet bliver højere end 500 mikrogram pr. kubikmeter, giver det risiko for akutte skader. I andre lande taler man sågar om, at en koncentration på 400 mikrogram pr. kubikmeter heller ikke er godt. Men der er ingen skandinaviske lande, som har sat nogle grænser for det,« siger Kerstin Romberg.

Leif Bjermer tilføjer:

»I de svømmehaller, hvor vi har målt, får svømmerne, hvis vi tager højde for deres hyperventilationen, en dosis der er 8-10 gange så høj, som den man anbefaler.«

Det er ifølge Kerstin Romberg paradoksalt, at vi ikke holder bedre øje med de svømmehaller, hvor vores unge dyrker eliteidræt.

»I Spanien har man lavet et studie, som viser, at svømmerne under to timers træning får en større dosis, end det man tillader for en amerikansk arbejder i løbet af en hel arbejdsdag. Vi kontrollerer jo vores arbejdsmiljø på mange forskellige måder, og vi holder øje med indeklimaet i skolerne, men i de her miljøer, hvor vi sender vores børn og unge hen og dyrke eliteidræt, har vi slet ikke samme kontrol.«

Skal man vælge en anden sport end svømning?

Men svømning er jo sundt, så spørgsmålet er, hvad forældre til potentielle elite-svømmere skal gøre.

»Al sport har jo sikkert fordele og ulemper, og jeg synes ikke, løsningen er, at forældre holder deres børn væk fra svømmehallerne. Vi skal i stedet sørge for, at der er en ordentlig ventilation i hallerne,« siger Kerstin Romberg.

Hun understreger, at deres studier også viser, at eliteidrætten gavner folk både socialt, mentalt og i forhold til deres almene velbefindende. Svømmerne i studiet havde for eksempel bedre selvtillid end resten af grupperne.

»Når vi spørger både tennisspillerne og svømmerne om, hvor friske de føler sig, så synes de, at de er meget friskere end de andre grupper, selvom de altså har flere tegn på astma og er mere syge.«

»En af de svømmere, jeg interviewede, sagde, at han elskede at være til svømmetræningen, fordi han ikke rigtigt regnedes for noget i skolen.«

Faktisk gavner svømmehallerne på sin vis også astma-patienterne.

»Svømning har så mange andre fordele for dem, der har astma, for hvis man ser bort fra trichloraminen, så er det varme, fugtige klima i hallerne faktisk godt for folk med astma.«

Flere piger med symptomer, flere drenge med diagnoser

Et interessant aspekt af Kerstin Romberg og Leif Bjermers forskning er, at det faktisk viser sig, at pigerne i undersøgelsen rapporterer om flere symptomer på astma end drengene, men ikke er diagnosticeret i samme grad som drengene.

»Man siger normalt, at astma er hyppigere hos drenge end hos piger indtil 12 års-alderen, hvorefter der sker et skift. Men vi kan se, at pigerne oftere viser tegn på astma, når vi laver anstrengelsestest. Det kan tyde på, at vi er mere tilbøjelige til at give en drenge en astma-diagnose,« siger Kerstin Romberg.

»Vi kender ikke årsagen, men det kan måske skyldes, at man ikke på samme måde bekymrer sig over en pige, der sidder meget stille. Hvis en far derimod ikke kan få sin dreng til at spille fodbold, så undersøger man måske oftere, om der er noget i vejen.«

Leif Bjermer og Kerstin Romberg mener dog også, at der kan være en tendens til, at piger snarere præsenterer deres symptomerne på en anden måde.

»I studiet så jeg en tendens til, at pigerne undervurderede sig selv, så de ikke skød skylden på astmaen, men simpelthen bare sagde, at de var i dårligere kondition,« siger Kerstin Romberg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.