Tidligere studier har vist en sammenhæng mellem mundsundhed og sygdomme i kroppen som kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og Alzheimers sygdom.

Alligevel har kun få studier identificeret, præcis hvilke bakterier der er involveret i infektioner i mundhulen.

Nu har forskere ved Karolinska Institutet i Sverige kortlagt dyrkbare bakteriearter fra svenskernes inficerede mundhuler i over 10 år.

Ifølge professor Margaret Sällberg Chen er det første gang, at forskere har analyseret de mikrobiologiske årsager til infektioner over så lang en periode.

»Det kan bidrage til en dybere indsigt i koblingen mellem mundbakterier og andre sygdomme,« siger hun i en pressemeddelelse.

Streptokokker og stafylokokker

Resultaterne viser, at alvorlige bakterieinfektioner, som kan kædes sammen med sygdomme i kroppen, stadig er et problem.

Forskerne fandt de fire mest almindelige grupper af bakterier i deltagernes mund.

Streptokokker og stafylokokker var mest udbredt ved infektioner. De var til stede i henholdsvis 36 procent og 11 procent af tilfældene.

Stigning i forekomsten

En del af bakterietyperne er steget kraftigt i antal i perioden. Det gjaldt blandt andet tre streptokok-typer og én stafylokok-variant. Mindre stigninger blev registreret for en enterokok-bakterie og en Klebsiella-type.

Margaret Sällberg Chen mener, at resultaterne ikke alene er vigtige for tandlæger. De kan også hjælpe læger med at forstå den rolle, som infektioner i tandkødet og mundhulen kan have hos patienter med underliggende sygdomme.

»Hvis én bestemt bakterie giver skader i munden, kan den formentlig også skade vævet i andre dele af kroppen, hvis infektionen spreder sig,« siger Margaret Sällberg Chen.

Kræft i bugspytkirtlen

Samme forskergruppe har tidligere påvist en specifik mundbakterie i bugspytkirtlen, som de mener kan være relateret til kræft i bugspytkirtlen.

Kræft i bugspytkirtlen er en meget alvorlig kræftform, hvor overlevelsen er lav. 

5 år efter patienten er blevet diagnosticeret, er 14,7 procent af mændene og 14,6 procent af kvinderne stadig i live, ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Interessante fund

Studiet er en ny byggesten i et stort forskningsfelt, siger lektor Morten Enersen ved Institut for Oral Biologi ved Odontologisk Fakultet ved Universitetet i Oslo.

»Alle sådanne byggeklodser er vigtige i et billede, som vi har et begrænset overblik over,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Selvom mikrobiologien i mundhulen er godt undersøgt, fordi det er nemt at tage prøver, har der været mangel på sådanne langtidsstudier, påpeger han.

»Det er interessant, at forskerne fandt ændringer i bakteriegruppernes sammensætning i løbet af den 10-årige periode. Det viser, at der er brug for flere undersøgelser på området,« siger Morten Enersen.

Normalfloraen er almindeligvis i balance

De bakterier, forskerne fandt, er en del af den normale flora i munden.

Den normale flora beskytter almindeligvis mod ondsindede bakterier: De 'gode' bakterier holder de lumske i skak, forklarer Morten Enersen.

»Normalfloraen er i balance, når værten er rask,« understreger han.

Men hvis noget forstyrrer den balance, som normalfloraen giver, kan de ‘ondsindede’ bakterier få overtaget.

Venter på en chance for at 'dominere'

Bakterier fra normalfloraen, der forårsager sygdom under givne forhold, kaldes ‘opportunister’, siger han.

Der er mange af den slags bakterier i normalfloraen, der bare venter på en chance for at få overtaget, siger Morten Enersen.

Hvis du ikke børster tænder, vil bakterier ophobes. Det kan forårsage blødninger i tandkødet eller hævelse, som er tegn på begyndende betændelse.

Tandbørstning og regelmæssige tandlægebesøg beskytter mod både caries og paradentose og er vigtig for at bevare en god mundsundhed, siger Morten Enersen.

Kosten er også vigtig for at undgå caries, som eksempelvis at begrænse indtaget af slik.

Men selvom du passer på din tandsundhed, kan lumske bakterier få overtaget og skabe infektioner under visse forudsætninger.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.