Svenske forskere finder sammenhæng mellem hovedskader og demens

Forskerne har længe gravet i sammenhængen mellem traumatisk hjerneskade og demens.

Enkeltstudier har tidligere indikeret en sammenhæng, men forskerne har ikke været i stand til at slå fast, at et hårdt slag eller stød mod hovedet øger risikoen for demens.

Årsagerne til skader kan eksempelvis være fald, idrætsskader, vold eller trafikulykker.

Nu mener svenske forskere, at de har fundet en tydelig sammenhæng.

Har undersøgt hele den svenske befolkning

Forskere fra Universitet i Umeå har brugt det svenske sundhedsregister til at studere hele den svenske befolkning.

Registreringen har fundet sted mellem 1964 og 2012.

Registeret gjorde det muligt for forskerne at studere alle, som søgte lægehjælp mod lette, moderate eller alvorlige hovedskader gennem knap 20 år.

Patienterne blev så sammenlignet med en gruppe, der ikke havde lignende skader.

\ Læs mere

Demens: Her er symptomerne og de bedste råd til forebyggelse

Jo hårdere slag, desto større risiko

Sammenhængen mellem traumatisk hjerneskade og demens var ifølge de svenske forskere stærkere, desto mere alvorlig skaden var.

Forskerne viste også, at sammenhængen var stærkest i løbet af de første fire år efter skaden.

Her var risikoen fire til seks gange så stor sammenlignet med personer, som ikke havde haft hovedskade.

Derefter faldt risikoen markant, men der er ifølge studiet øget risiko for demens i mere end 30 år efter, at skaden er sket.

Sundhedsregistre giver bedre forskning

Anna Nordström er hovedforskeren bag det nye studie.

Hun fortæller, at mange forskere tidligere har undersøgt sammenhængen mellem traumatisk hovedskade og demens.

Resultaterne af denne forskning har været meget svingende.

Anna Nordström mener dog, at det nye studie er så stort og følger så mange mennesker over så mange år, at det er mere solidt end noget andet studie, der tidligere er publiceret på området.

»De sundhedsregistre, vi har i både Sverige og Norge, giver os en unik mulighed for at studere sammenhænge. Det styrker forskningen,« mener hun.

Interessant studie med begrænsninger

Ingunn Rise Kirkeby er overlæge ved neurologisk afdeling ved Rikshospitalet i Oslo. Hun synes også, at det er et stort og interessant studie, men at det har sine begrænsninger.

Også hun påpeger, at der findes mange tidligere studier, der forsøger at besvare spørgsmålet om hovedskader og øget risiko for at udvikle demens senere i livet, og at resultaterne af de tidligere undersøgelser er varierende.

Desværre leverer det nye studie heller ikke et klart svar på forholdet mellem hovedskader og demens, mener Ingunn Rise Kirkeby.

Det kan eksempelvis være en fejlkilde, at begyndende udiagnosticeret demens disponerer for at få hovedskade, forklarer hun.

Det betyder med andre ord, at personer med begyndende demens muligvis har større risiko for ulykker og fald.

Kan skyldes andre årsager

Ifølge Ingunn Rise Kirkeby kan der være bagvedliggende årsager, der forklarer, hvorfor de svenske forskere finder en sammenhæng mellem hovedskader og demens.

Studiet fortæller, at det er noget mere almindeligt, at demente personer har pådraget sig en hovedskade end personer, der ikke er demente. Sammenhængen er stærkest ved alvorlige hovedskader.

Men studiet siger ikke noget sikkert om, at hovedskader er årsagen til senere demens, påpeger Ingunn Rise Kirkeby.

»Resultatet kan ligeså godt skyldes andre faktorer, som er skyld i overhyppighed af både hovedskader og demens.«

Eksempelvis er overforbrug af rusmidler en fælles faktor for både traumatisk hjerneskade og demens, og alene af den grund vil der være flere personer med traumatisk hjerneskade, som senere udvikler demens, siger Ingunn Rise Kirkeby

Undersøgelser har vist, at 40-80 procent af patienter med hovedskade har en høj promille.

Cirka 40 procent af denne patientgruppe er storforbrugere af alkohol – også før de kom til skade, fortæller Ingunn Rise Kirkeby, som tilføjer:

»For os, der arbejder med hovedskader, er det oplagt. Rusmidler er en så dominerende årsag til hovedskader, at overhyppigheden af demens i denne gruppe ikke er overraskende – uanset om hovedskaden i sig selv bidrager eller ikke.«

»Stærkere end andre studier«

Anna Nordström mener dog, at det nye studie står stærkere end tidligere studier, der har haft flere begrænsninger.

»Vi har fulgt en stor population i op til 50 år. På den måde har vi ikke haft de samme problemer som studier, der kun følger forsøgsdeltagerne i nogle få år. Hvis en person falder og slår sig alvorligt og udvikler demens et par år senere, er det vanskeligt at sige noget om årsagsforklaringen,« fortæller Anna Nordström og fortsætter:

»Hvad kom først? Det kan være, at demens var under udvikling, allerede før personen faldt. Når vi følger forsøgsdeltagerne i så mange år, undgår vi i højere grad denne usikkerhedsfaktor.«

Har også kigget på søskende

Anna Nordström og kollegerne bag studiet har også studeret søskendepar.

Demens er arvelig, og arvelighed er en faktor, der komplicerer forskningens billede af hovedskader og demens.

\ Læs mere

Dårlig lugtesans koblet til højere risiko for demens

Derfor har de kigget på søskende, hvor den ene har pådraget sig en hjerneskade og den anden ikke.

Forskerne så en klar forskel på de to grupper:

Den søskende, som har pådraget sig en hovedskade, bliver oftere dement end søsteren eller broren, som ikke har været udsat for en ulykke.

Kan være øjenåbner for, hvad der skal være tilladt i sport

Der er dog mange årsager til, at en person pådrager sig en hovedskade. Det er derfor ikke alle skader, som i større omfang kan forebygges, mener Anna Nordström.

»Vores forskning er baseret på alle skader, som har været alvorlige nok til, at vedkommende har følt, at det var nødvendigt at opsøge lægehjælp. Det kan være, at han eller hun er kommet til skade i forbindelse med et fald i en fodboldkamp, en skiulykke eller et biluheld, bare for at nævne et par eksempler.

Det er ikke så let at forebygge biluheld som idrætsulykker.

Det kan være, at vi med denne viden in mente bør være mere konservative med, hvor vi sætter grænsen for, hvad der er okay inden for idrætten, mener hun.

»Det er uden tvivl godt at dyrke sport, men risikoen skal vejes op mod fordelene. Boksning er for eksempel en sportsgren, der er værd at diskutere,« opfordrer Anna Nordström.

Klar forbindelse mellem boksning og demens

Det er Ingunn Rise Kirkeby enig i. Hun er også er sportslæge og tidligere medlem af det såkaldte Knockout-nævn, godkendelsesnævnet for organiseret kampaktivitet, der tillader knockout.

Ingunn Rise Kirkeby har tidligere advaret mod boksesporten, og der er en sikker sammenhæng mellem boksning og demens, mener hun.

»Forekomsten af ​​tidlig demens er 200-400 gange så stor blandt professionelle boksere som i den øvrige ​​befolkning,« fortalte Ingunn Rise Kirkeby til Dagens Medisin i 2014.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.