Et svensk studie blev for nylig afbrudt. Målet med studiet var at undersøge, om det er den bedste fremgangsmetode at igangsætte fødslen ved 41 uger, når det handle om graviditeter, som er gået over tid.

Et svangerskab varer almindeligvis 40 uger og et par dage.

• Lidt over 2.000 kvinder deltog i projektet
• Gruppe 1 (cirka halvdelen) blev tilbudt at fortsætte graviditeten i uge 42, medmindre at fødslen gik i gang tidligere af sig selv.
• Gruppe 2 fik fødslen igangsat i uge 41

Men for nylig rapporterede The Guardian, at studiet var blevet afbrudt. Forskerne sagde selv, at det ikke længere var etisk forsvarligt at gennemføre forskningen.

6 børn døde i løbet af forsøgsperioden. 5 af børnene døde ved fødslen, og et barn døde ganske få dage efter fødslen.

Samtlige dødsfald skete i gruppen, hvor mødrene fortsatte svangerskabet til uge 42.

Der var ingen dødsfødsler blandt gruppen af kvinder, som fødte en uge tidligere.

Det lader til, at risikoen for dødsfødsel stiger markant, hvis graviditeten går over tid.

Men hvorfor er risikoen så meget højere, når man går over tid? Og har de svenske forskere handlet etisk forkert?

Ikke usædvanligt at vente til uge 42

Det kan se ud, som om forskerne med vilje opfordrede kvinderne til at vente for længe med at igangsætte fødslen. Men stemmer det?

En graviditet varer almindeligvis i 40 uger og 3 dage fra den første dag i den sidste menstruation, ifølge NHI.no.

I Norge regnes svangerskabet for at gå over tid, når det har varet i mere end 42 uger eller 11 dage efter terminsdatoen fastsat ved ultralyd, skriver Oslo universitetshospital.

I sådanne tilfælde bliver den gravide kvinde sendt til kontrol, hvor en læge eller en jordemor - sammen med den gravide kvinde - bestemmer, om fødslen skal sættes i gang, samt hvilken metode der er bedst for mor og barn.

Det er altså ikke usædvanligt at vente med at sætte fødslen i gang til uge 42.

I det svenske studie skriver forskerne, at det også er almindelig praksis først at igangsætte fødslen efter uge 42. Det usædvanlige ved studiet er derfor ikke, at man bad kvinderne om at vente, men at kvinderne fik tilbud om at få fødslen sat i gang tidligere end sædvanligt.

Det skulle levere det endelige svar på, hvad som er den bedste praksis, hvis et svangerskab går over tid. Men selv om udfaldet lader til at levere et entydigt svar, er det ikke sikkert, at det er helt så enkelt.

LÆS OGSÅ: Kejsersnit før tid er mindre skadeligt end troet

Hvor farligt er det at gå over tid?

I 2011 var andelen af norske kvinder, som fødte i uge 42, 4,7 procent.

Andelen af kvinder, som fødte i uge 43 eller senere, var blot 0,1 procent, ifølge legeforeningen.no.

Men hvor stor er risikoen for dødfødsel eller tidlig død for barnet, når en kvinde går over tid?

»Risikoen er forsvindende lille, men den er større end ved termin,« siger Nils-Halvdan Morken, som er overlæge ved Haukeland Sykehus, leder for Norsk Gynækologisk Forening og på nuværende tidspunkt ansvarlig for at revidere de norske retningslinjer for behandling af graviditeter, som går over tid.

Hvorfor graviditer, som går over tid, er lidt mere risikable, er ikke godt at vide, men det har formentlig noget at gøre med, hvor godt moderkagen fungerer, forklarer Nils-Halvdan Morken.

Fosteret får både næring og ilt gennem moderkagen.

»Man kan forestille sig, at der er en begrænsning for, hvor længe det kan vare. Cellerne er programmeret til at fungere frem til dette tidspunkt, men der kan være individuelle forskelle.«

Skulle levere endeligt svar

Nils-Halvdan Morken fortæller, at vi mangler viden om dette, og at diskussionen om, hvad der er den bedste måde at behandle graviditeter, som går over tid, har stået på længe - også i Norge.

Nils-Halvdan Morken håbede ellers, at det svenske studie ville levere det endelige svar.

»Det var dette studie, som vi ventede på; dokumentationen for, om vi skal sætte en fødsel i gang, eller om vi skal vente. Men studiet har ikke besvaret spørgsmålet, som det ellers havde til formål at gøre. 2.000 patienter er for lille et udsnit,« siger Nils-Halvdan Morken.

At drage konklusioner for hele befolkningen udfra 2.000 personer er med andre ord problematisk.

Selv om forskerne fandt en statistisk signifikant kobling mellem dødsfødsler og graviditeter, som går over tid - hvilket vil sige, at resultatet ikke kan tilskrives tilfældigheder - er det et meget snævert resultat.

Nils-Halvdan Morken forklarer, at hvis én dødsfødsel havde fundet sted blandt gruppen med tidlig igangsætning, ville resultaterne fra studiet ikke længere være statistisk signifikante.

LÆS OGSÅ: Test for bækkenløsning duer ikke

»Rigtigt at afbryde studiet«

Nils-Halvdan Morken mener, at det er helt rigtigt, at studiet blev afsluttet.

»Forskningsetikken og patientsikkerheden er det vigtigste af alt.«

Det betyder, at spørgsmålet om, hvad er den bedste behandlingsmetode, formentlig aldrig vil blive besvaret:

»Disse resultater betyder, at ingen vover at foretage et lignede studie i fremtiden.« 

Flere tidlige igangsættelser kan få uheldige konsekvenser

Nils-Halvdan Morken har forståelse for, at gravide kvinder, som er gået over tid, ønsker at få fødslen sat i gang tidligere.

»For en kvinde, som er gravid i uge 41, forstår jeg rigtig godt, at hun ønsker at gøre det, som er det sikreste lige nu og her. Men fra et befolkningsperspektiv kan flere tidlige igangsættelser få uheldige konsekvenser,« forklarer Nils-Halvdan Morken, som fortsætter:

»Det at sætte en fødsel i gang er ikke som at trykke på en knap. Det kan forårsage kraftige sammentrækninger, som i værste fald gør, at barnet ikke får ilt nok.

Foreløbig kan Nils-Halvdan Morken ikke sige, om udfaldet af studiet vil føre til, at praksis bliver ændret i Norge. Udvalget for revideringen skal først granske studiet, før de træffer en afgørelse.

»Vigtigt at lære af de gange, det går galt«

Camilla Bø Iversen er sekretariatsleder ved Norges Nationale forskningsetiske komité for medicin og sundhed.

Hun er bekendt med studiet og påpeger, at det til tider er problematisk at gennemføre denne slags forskning.

»Det er vigtigt at tage ved lære af de gange, det går galt, så man forhåbentlig kan afværge, at det sker igen. På samme tid er det et meget vanskeligt emne at diskutere, fordi det er forbundet med så meget sorg,« skriver hun i en email til forskning.no, Videnskab.dk's  norske søstersite.

Camilla Bø Iversen fortæller, at et tilsvarende studie blev gennemført i Norge i 2007, hvor forskerne sammenlignede igangsætning i uge 41 og 42. Dengang fandt de ingen forskel.

Om et sådant studie vil kunne gennemføres i Norge i dag er usikkert - især nu hvor vi kender til resultaterne fra det svenske studie, forklarer Camilla Bø Iversen.

Hun slutter med at forsikre, at studier, hvor forsøgspersoner deltager, skal igennem en omfattende etisk vurdering, før de må påbegyndes.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Sådan træner du i løbet af graviditeten og efter fødslen

LÆS OGSÅ: Studie: Høj dosis D-vitamin under graviditeten forebygger emaljefejl hos børn