Svær depression hos unge mænd kan være forstadie til skizofreni
Depression i en ung alder øger risikoen for senere at få skizofreni, viser nyt, dansk studie. Særligt mænd under 25 år med stofmisbrug og tidligere tegn på psykose, og som får depression, vil med meget stor sandsynlighed senere udvikle skizofreni.
ung mand depression stor risiko for skizofreni dansk studie

Unge mænd, der har lidt af svær depression, har meget større risiko for at udvikle skizofreni senere i livet. (Foto: Shutterstock)

Tony på 23 år vågner en morgen med en altoverskyggende indre tomhed, opgivelse og meningsløshed. Han slæber sig ud af sengen med en følelse af at veje 150 kilo ekstra.

Året er 2006. I tiden op til har han isoleret sig mere og mere fra sine venner og familie, men han har aldrig oplevet denne her følelse før.

Historien kort
  • Ny dansk forskning viser, at unge mænd, der har lidt af svær depression, har stor risiko for at udvikle skizofreni. 
  • Hvis de har haft et stofmisbrug, tidligere har vist tegn på psykose, og de bliver indlagt med depression, har de 62 procent risiko for at få skizofreni senere i livet.

»Jeg kunne mærke, at der var et eller andet helt galt. Det var så markant, at jeg gik til læge samme dag,« fortæller han.

Hos lægen skulle han svare på cirka 20 spørgsmål. Som han husker det i dag, mere end 10 år efter, handlede de blandt andet om graduering af søvnproblemer og humør.

»Så sagde han: ’Du har en svær depression’. Det lød som en god forklaring. Jeg kunne ikke selv forklare det på en bedre måde. Jeg havde det skidt, jeg havde brug for hjælp,« fortæller Tony. 

Depressionen var måske tegn på skizofrenien

Muligvis var depressionen dog faktisk de første tegn på skizofreni.

I hvert fald viser ny, dansk forskning, at 62 procent af unge mænd med et misbrug, som bliver indlagt med depression, og som tidligere har haft tegn på psykose, senere får diagnosen skizofreni.

Det billede passer ret godt på Tony dengang. Han havde aldrig haft tegn på psykose, men alle de andre kendetegn kan der sættes flueben ved.

Tankerne kørte i ring

Tony fik noget medicin mod depressionen med det samme og tog på arbejde. Der gik et par år, hvor Tony kunne arbejde og fungere nogenlunde normalt. Han syntes dog ikke rigtigt, depressionen gik væk, og da han startede på en videregående uddannelse, begyndte hans tanker at opføre sig mærkeligt.

»Mine tanker kørte i ring. Jeg forsøgte at finde en mening med min eksistens, men det stoppede aldrig. Når jeg var færdig med en tankerække, startede den forfra. Hvad skal jeg bruge mit liv på? Hvad kan jeg? Kan jeg noget? Hvad har jeg præsteret i mit liv? Hvad er formålet med det? Er der et formål med min eksistens? Hvad skal jeg bruge mit liv på?« fortæller han.

depression skizofreni psykiater se tegn unge mænd stofmisbrug

En alarmklokke bør ringe, når en ung mand med, derhar haft stofmisbrug, svær depression og tegn på psykose dukker op i psykiatrien. Sådan siger Søren Dinesen Østergaard, der er lektor på Aarhus Universitet. (Foto: Shutterstock)

Tonys far hjalp ham med at finde en dygtig psykiater, som efter to måneders samtaler med Tony stillede diagnosen skizofreni.

Unge mænd med depression og stofmisbrug mest udsatte

Det er forskere fra Aarhus Universitet, der har lavet det nye studie: En befolkningsundersøgelse som via registre har fulgt over 70.000 danskere, der fik diagnosen depression i psykiatrien fra år 1995-2013.

I alt fem procent af disse depressionspatienter blev diagnosticeret med skizofreni inden for en 10-årig periode. Nogle patienter med depression var dog i markant højere risiko for at udvikle skizofreni:

  • Unge under 25 år: Ni procent fik skizofreni inden for en 10-årig periode.
  • Mænd under 25 år med tidligere eller aktuelle tegn på psykose: 37 procent blev diagnosticeret med skizofreni inden for en 10-årig periode.
  • Mænd under 25 år med tidligere eller aktuelle tegn på psykose samt stofmisbrug: 62 procent blev diagnosticeret med skizofreni inden for en 10-årig periode.

Til sammenligning har omkring en procent af den almene befolkning skizofreni.

Især de unge mænd med depression, stofmisbrug og tidligere eller aktuelle tegn på psykose havde altså voldsomt forøget risiko for at udvikle skizofreni.

Alarmklokker skal ringe

»Der skal ringe en alarmklokke, når en ung mand med disse karakteristika dukker op i psykiatrien,« siger lektor på Forskningsenheden for Psykoser ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Søren Dinesen Østergaard.

Han fortæller, at jo tidligere man opdager skizofreni og giver den rette behandling, desto bedre klarer patienterne sig på længere sigt.

»Derfor skal vi bruge de risikofaktorer, vi har fundet her til at opdage de patienter, der er i høj risiko for at udvikle skizofreni. Sammen med patienterne og deres pårørende kan vi så holde ekstra godt øje med tegn på skizofreni og sætte ind med støttende foranstaltninger – måske kan udviklingen til skizofreni dermed helt undgås,« vurderer Søren Dinesen Østergaard.

Han er initiativtager til det nye studie og seniorforfatter på en artikel om resultaterne, der er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Acta Psychiatrica Scandinavica.

Det værste er at miste sig selv

Tony fik diagnosen simpel skizofreni og startede i OPUS, et særligt behandlingsforløb for unge med skizofreni, da han var 25 år.

Ved simpel skizofreni har man ikke psykoser, hvor man hører stemmer, føler sig forfulgt eller ser ting, som ikke er der. Det er ellers det billede, mange har af en person med skizofreni.

»Da min psykiater sagde, at han mente, jeg havde skizofreni, fik jeg associationer til Brad Pitt og Edvard Norton i Fightclub. Jeg tænkte, ’Aarh, der har du vist taget fejl’,« fortæller Tony.

unge mænd risiko for skizofreni ved svær depression

I dag er Tony kommet ud på den anden side, men han mærker stadig sporene af skizofrenien. For eksempel føler han sig aldrig rigtig glad eller rigtig vred. (Modelfoto: Shutterstock) 

Tony har aldrig haft psykoser, men lider udelukkende af det, man kalder negative symptomer.

Her er netop følelse af tomhed og manglende mening gennemtrængende. Man isolerer sig og mister den naturlige evne til at være sammen med andre mennesker. Man kan blive fuldstændigt ude af stand til at tage initiativ til noget som helst.

»Når jeg taler med patienter, som har skizofreni, så er det værste for dem ikke hallucinationerne og vrangforestillingerne. Det værste er, at de føler, de har mistet sig selv. De mister evnen til at være naturlige sammen med andre,« fortæller ph.d. i psykologi fra Københavns Universitet, Rasmus Revsbech.

Hans ph.d.-afhandling handlede om, hvordan forskellige psykiatriske tests kan have svært ved at opdage skizofreni. Især simpel skizofreni forveksles ofte med netop depression.

Mange med skizofreni har haft depression

Rasmus Revsbech har kigget på det nye studie, og han er ikke overrasket over, at så mange af de depressive senere får diagnosen skizofreni.

»Det passer ret godt med det, vi ser i psykiatrien. Rigtig mange af dem, vi får ind med skizofreni, har tidligere fået diagnosen depression,« fortæller han.

For at opdage skizofreni hos patienter, som netop ikke har psykoser, vil man lede efter forstyrrelser af selvbevidstheden, fortæller Rasmus Revsbech.

Det kan for eksempel være følelser af, at ens tanker sidder et bestemt sted i hovedet, en følelse af at grænsen mellem en selv og omverdenen forsvinder, en følelse af at mangle en egen indre kerne.

Ingen stor glæde, ingen voldsom vrede

Rasmus Revsbech er enig med Søren Dinesen i, at tallene i det nye studie bør gøre, at man er ekstra opmærksom på risikogrupperne.

Tony er i dag 33 år og lever et normalt liv uden skizofreni og med almindeligt kontorarbejde i en kreditforening.

Han gik i OPUS i fem år, hvor han lærte mere om sin sygdom, han fik forskellige typer af medicin, og han fik hjælp og støtte til at genopbygge sit sociale liv.

Det eneste, han mærker til skizofrenien i dag, er, at han ikke har de store følelsesmæssige udsving.

»Jeg bliver aldrig voldsomt vred eller meget ked af det, men jeg oplever heller ikke stor glæde. Jeg er generelt glad og tilfreds og kan se frem til ting, men jeg glæder mig ikke på den måde,« slutter han.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker